spot_img

Præsident Biden genbekræfter USA’s Nato-forpligtelser over for Stoltenberg

Med Joe Biden som USA’s præsident hersker der ikke længere tvivl om USA’s forhold til Nato. Joe Biden vil genopbygge alliancen og genetablere et stærkt samarbejde i fællesskab med USA’s allierede. Det bekræftede han onsdag i en telefonsamtale med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg.

Fire års usikkerhed om USA’s fulde opbakning til sine forpligtelser i forhold til Nato er slut. For en uge siden begyndte Joe Biden arbejdet som USA’s 46. præsident, og som noget af det første ønsker han at genetablere det gode forhold til Nato og alliancens medlemslande.

Det fortalte i en telefonsamtale onsdag med Natos generalsekretær Jens Stoltenberg.

»Det er min intention at genopbygge og genetablere vores alliancer begyndende med Nato. Som du ved fra vores tidligere møder, er jeg en stærk, stærk, stærk støtte af vores fælles forsvar baseret på gensidige demokratiske værdier. Jeg ønsker at genbekræfte USA’s forpligtelse til at efterleve Atlantpagtens artikel 5,« sagde Joe Biden og kaldte artikel 5 for en »varig forpligtelse« for USA.

Nato-lande skal fortsat levere på forsvarsbudgetter

Han lod også forstå, at han står over for »et bjerg af arbejde« i forbindelse med covid-pandemien og klimaudfordringer, men Nato står i toppen af præsidentens to-do-liste, og her står samarbejdet også i højsædet. I den forbindelse roste han den norske generalsekretær for Nato for sit diplomatiske arbejde gennem »adskillige år«.

»Jeg har i sinde at konsultere dig og alle vores allierede om alle vores planer. Jeg ønsker også at takke dig for dit lederskab og diplomati gennem adskillige år. Din indsats har været uvurderlig,« sagde præsident Biden.

I Bruxelles lyste lettelsen nærmest ud af Jens Stoltenberg, som glæder sig over de nye toner fra Washington.

»Tak, Hr. Præsident. De skal vide, at vi virkeligt byder Deres stærke budskab om at genopbygge alliancen meget velkomment. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Dem og byde Dem velkommen til Nato-topmødet i Bruxelles senere i år.«

Samtidig lagde Jens Stoltenberg ikke skjul på, at arbejdet med at få de øvrige Nato-lande til at betale mere til deres eget forsvar fortsætter.

»Jeg synes, at vi skal udnytte dette momentum til forsat at levere på vores forsvarsudgifter og en rimelig byrdedeling. Så længe, at vi står sammen, er vi i stand til levere sikkerhed og bevare fred,« sagde Jens Stoltenberg.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer