ANMELDELSE: Den anerkendte amerikanske professor Jeffrey Lewis har skrevet en uhyggeligt aktuel roman, som handler om et nordkoreansk atomangreb på Sydkorea og USA. Atomkrigen opstår på baggrund af misforståelser og fejl og eskalerer pga. et tweet fra præsident Trump. Lyder det urealistisk?
I dag søndag den 22. marts 2020 udløses en katastrofe af hidtil uset omfang over Østasien og Nordamerika – nej det er ikke anden bølge af corona virussen – det er et nordkoreansk atomangreb. Heldigvis er katastrofen fiktiv, men kunne det utænkelige ske?
Jeg har fulgt udviklingen i Korea tæt i flere år. For at kunne forholde mig til den uløste konflikt mellem diktaturet i Nordkorea og det demokratiske Sydkorea har jeg læst adskillige bøger, studier og masser af artikler, men aldrig skønlitteratur. Det vil sige indtil for et stykke siden, hvor en usædvanlig bog vakte min interesse.
Professor Jeffrey Lewis, som er en anerkendt amerikanske akademiker, specialist og debattør på nuklear våbenkontrol og ikke-spredningsområdet, skrev i 2018 en spekulativ roman med navnet: “The 2020 Commission Report on the North Korean Nuclear Attacks Against the United States”. Bogen er en fiktiv rapport, som undersøger, hvordan begivenhederne i marts 2020 førte til udbrud af en atomkrig. En tænkt parallel til de rapporter, der i sin tid blev udarbejdet om angrebet på Pearl Harbour og terrorangrebene den 11. september 2001.
Ikke noget litterært mesterværk
Bogen er ikke noget litterært mesterværk, men da jeg læste den, gav den mig kuldegysninger. Kunne det ske? Jeg læste bogen en gang til og nåede til en ubehagelig konklusion. Ja, det kunne ske! Bogen fortæller i et koldt bureaukratisk sprog om nordkoreanske atommissiler der regner ned over Sydkorea, Japan og De Forenede Stater og dræber tre millioner mennesker i løbet af 48 skæbnesvangre timer. Undervejs er der korte øjenvidneberetninger fra overlevende. Disse er omskrevne beretninger fra ofre, som overlevede atomangrebet på Hiroshima i 1945.
Bogens beskrivelser af hændelser, der fandt sted før den 7. august 2018, er faktuelle og understøttes af noter. Begivenhederne efter denne dato er fiktive. Forbrødringen på den koreanske halvø er løbet ud i sandet og udviklingen går igen mod stadig flere provokationer og konfrontationer. I begyndelsen af 2020 minder situationen om kriseåret i 2017.
De amerikansk-koreanske øvelser Key Resolve og Foul Eagle 2020 er rekordstore, hvilket får det nordkoreanske militær til at gå i alarmberedskab (som i 2017). Under øvelsen kommer et sydkoreansk passagerfly med 228 passager, heraf godt hundrede skolebørn, om bord på vej fra Busan i Sydkorea til Ulan Bator i Mongoliet ud af kurs på grund af en teknisk fejl. Flyet, en Airbus 320, kom derved til at følge en rute et amerikansk strategisk bombefly tidligere havde anvendt under en flyvning ind mod nordkoreansk luftrum. Nordkoreanerne ser flyet på deres radarer og i den tro det er et amerikansk bombefly skyder de det ned, da det krænker nordkoreansk luftrum. På grund af den tekniske fejl, hvorpå der findes flere virkelige eksempler med den pågældende flytype, er flyets transponder ude af funktion i en periode.
Sydkorea gemmenfører begrænset gengældelse
Sydkorea præsident Moon Jae-in beslutter i vrede over de mange dræbte børn og uden først at konsultere sine amerikanske allierede, at gennemføre en begrænset gengældelse. Hensigten er ikke at starte en krig, men kun at markere over for Kim Jong-un, at grænsen er nået. Amerikanerne har ved tidligere lejligheder lagt bånd på sydkoreanske ønsker om at gengælde nordkoreanske provokationer (igen en reference til virkeligheden).
Kort efter mørkefald lørdag den 21. marts affyres seks konventionelle missiler, som ødelægger henholdsvis de nordkoreanske luftforsvarsstyrkers hovedkvarter og et af Kim Jong-uns residenser i Pyongyang. Diktatoren, der er et andet sted i landet, søger tilflugt i kælder. På grund af dårlige signalforbindelser og et overbelastet mobilnet, som han tror skyldes et cyberangreb, misforstår han budskabet. Han tror, at luftforsvaret har skudt et amerikansk bombefly ned, og han er overbevist om, at missilangrebet, som han ikke kender omfanget af på dette tidspunkt, er forspillet til en amerikansk invasion.
Et vredt tweet fra Præsident Trump, der er irriteret over af blive forstyrret en lørdag på golfbanen i Mar-a-Lago overbeviser ham om, at han har ret i sin antagelse. Tweetet lyder: “LITTLE ROCKET MAN WON’T BE BOTHERING US MUCH LONGER!” Er der nogen, som ikke har fantasi til at forestille sig et sådant tweet?
Kim Jong-un beslutter at slå til, før det er for sent. Et atomangreb mod amerikanske installationer i Sydkorea og Japan skal få amerikanerne til at stoppe krigen for at undgå et nordkoreansk angreb på det amerikanske fastland. Søndag den 22. marts om morgenen affyrer Nordkorea godt 30 atombevæbnede missiler mod amerikanske mål i Sydkorea og Japan, herunder i Seoul og Tokyo.
Manhattan omdannes til et atomragnarok
Den amerikanske reaktion kommer den efterfølgende nat. Ikke i form af et atomangreb, men i stedet søger amerikanerne at udnytte de styrker, som de har i regionen. Amerikanerne råder fortsat over baserne på Okinawa og Guam, som ikke blev tilintetgjort ved det nordkoreanske angreb og tre hangarskibsgrupper.
Målet er at sætte det nordkoreanske kommando- og kontrolsystem og raketstyrkerne ud af spil og derved forhindre et nukleart angreb på det amerikanske fastland. Det lykkes ikke. Nordkorea har held til at affyre 13 atombevæbnede interkontinentale missiler, ca. halvdelen når deres mål, og blandt andet Manhattan omdannes til et atomragnarok.
Det kan anbefales at læse bogen, også for læsere som ikke måtte have et indgående kendskab til situationen i Korea. Den beskriver en situation, hvor manglende information på et kritisk tidspunkt, misforståelse af modpartens reelle hensigter og mistro fører til skæbnesvangre beslutninger. Denne anmeldelse kunne have givet med en mere udførlig beskrivelse af Trump administrationens noget besynderlige ageren i krisesituationen, og en redegørelse for hvorfor missilforsvaret ikke kunne standse de nordkoreanske angreb, men disse, ikke uvæsentlige detaljer, synes jeg skal gemmes til læseren.
Jeg overvejer at medtage præsidenterne Trump, Moon Jae-in og Kim Jong-un på min julegaveliste. De tre herrer bør tvinges til at læse denne bog. De har magten til at udløse ragnarok, men de har også pligten til at forhindre det.
Brigadegeneral Carsten Rasmussen er Danmarks forsvarsattaché i Rusland og var i perioden 2014-2019 forsvarsattaché i Kina og Sydkorea. Læsere af OLFI vil også huske ham sm eskadronchef under den meget omtalte Operation Bøllebank i Bosnien i 1994.
The 2020 Commission Report on the North Korean Nuclear Attacks Against the United States
Forfatter: Jeffrey Lewis
ISBN13: 9781328573926
Paperback, ebog eller lydbog
Pris: 154,95 kr. for paperbackudgaven hos saxo.com