Forsvaret bruger flere ressourcer på grænsekontrol end politiet

0
Der bruges flere soldater til grænsekontrol, end der bruges politfolk og politikadetter. Her er det soldater fra 1. Brigade, der bistår med grænsekontrol i Padborg. Foto: Forsvarsgalleriet

Forsvaret og Hjemmeværnet brugte i løbet af 2018 næsten 96 millioner kroner på at bistå politiet i forbindelse med grænsekontrol, hvilket er 11 millioner mere, end politiet selv brugte. Det skyldes, at der bruges flere soldater end politifolk og politikadetter til at løse opgaven, skriver Altinget Forsvar.

Det har været en bekostelig affære for Forsvaret at skulle assistere politiet med grænsekontrol. Af et svar, Forsvarsministeriet har fremsendt til Altinget Forsvar, fremgår det, at Forsvaret omkostninger i forbindelse med løsning af opgaven er opgjort til 96,1 millioner kroner, hvoraf de 73,7 millioner blev brugt af Hjemmeværnet.

Til sammenligning blev politiets merudgifter i samme periode opgjort til 85,3 millioner. Det fremgår af et aktstykke, Altinget er kommet i besiddelse af, hvori justitsminister Søren Pape Poulsen (K) anmoder Folketingets Finansudvalg om en ekstrabevilling til at dække politiets merudgifter.

Forsvarets højere udgifter har at gøre med, at der bruges flere soldater til grænsekontrollen end politifolk og politikadetter. I 2018 har grænsekontrollen krævet 426 årsværk, hvoraf politi og politikadetter tegner sig for de 211, mens Forsvarets bidrag udgør de resterende 215. Af disse er 138 årsværk hentet ved Hjemmeværnet.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer