spot_img

Mulig ubåd observeret tirsdag eftermiddag ud for Grønlands vestkyst

Flere borgere i Grønland har rettet henvendelse til de lokale myndigheder efter at have set en mulig ubåd bevæge sig rundt i vandoverfladen ud for Sisimiut i Vestgrønland tirsdag. Arktisk Kommando bekræfter observationen og har sammen med det grønlandske politi iværksat en undersøgelse.

Hvad var det, der sejlede rundt i havoverfladen i farvandet ud for Sisimiut (Holsteinsborg) tirsdag eftermiddag? To søstre og et tredje vidne har uafhængigt af hinanden observeret en genstand i bevægelse ud for kysten. Anmeldelsen skete dog først i går morges, og siden har der været hektisk aktivitet i området, hvor Arktisk Kommando har iværksat en undersøgelse.

Det lykkedes et af vidnerne at tage et billede, der siden er sendt til analyse ved FE. Ifølge OLFIs oplysninger har det imidlertid ikke været muligt med sikkerhed at fastslå, om der er tale om en ubåd. Kilder mener ikke, at der kan være tale om en russisk ubåd, og der spekuleres derfor i, om det måske er en ubåd fra enten Canada eller USA.

Hos Arktisk Kommando bekræfter man hændelsesforløbet, men ønsker ikke at udtale sig yderligere. Her henviser man til pressetjenesten ved Værnsfælles Kommando, der heller ikke har mange kommentarer på nuværende tidspunkt.

”Man er stadig i gang med at undersøge det, men der er kommet en henvendelse fra nogle borgere,” lyder den kortfattede besked fra presseofficer Torben Kjeldsen.

Han bekræfter dog, at der netop nu er en undersøgelse i gang, men ønsker ikke at kommentere på spekulationerne om, hvorvidt der er tale om en ubåd.

”Det er selvfølgelig det første, som folk tænker. Men jeg har ikke andet at melde ud på nuværende tidspunkt,” siger han.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer