spot_img

Danmark går med i Nato-samarbejde om udvikling af maritim droneteknologi

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Sammen med 12 andre Nato-lande, heriblandt USA, skal Danmark fremover være med til at udvikle og opbygge vanddronekapaciteter. Onsdag underskrev forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen en hensigtserklæring, der skal bane vejen for omkostningseffektive marineoperationer i medlemslandene.

Hensigtserklæringen blev underskrevet på det igangværende forsvarsministermøde i Bruxelles onsdag eftermiddag. Aftalen betyder, at Danmark fremover skal bidrage til udviklingen af vanddroner, selvom det endnu ikke er besluttet, om Søværnet selv skal operere med dem.

Vanddronerne skal supplere bemandede flådefartøjer og vil blandt blive brugt til at rydde miner og spore fjendtlig aktivitet under havets overflade, ligesom de vil kunne bruges til rutineopgaver som farvandsovervågning og taktisk billedopbygning. Det skriver Nato på sin hjemmeside, hvor man kalder tiltaget for et potentielt banebrydende skridt i udviklingen af maritim teknologi.

Udover erfaringsudveksling og vidensdeling regner man med, at det brede samarbejde giver stordriftsfordele, så dronerne på sigt kan udgøre billigt supplement til bemandede flådeenheder.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skriver under på Danmarks deltagelse i Natos vanddrone-samarbejde. Foto: Nato

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen glæder sig over samarbejdet, som han ser helt konkrete og positive perspektiver i.

”Det er meget fornuftigt at være med i et arbejde som dette. Det er måske en fremtidig måde at bekæmpe ubåde på,” udtaler han til Ritzau.

Også Natos vicegeneralsekretær, Rose Gottemoeller, er begejstret for hensigtserklæringen, som hun mener vil give mulighed for udvidet brug af både fjernstyrede og autonome fartøjer.

”Dagens deklaration vil hjælpe medlemslandene til at udnytte den nyeste teknologi til at forbedre vores alles tryghed og sikkerhed til søs.”

Rose Gottemoeller peger desuden på, at erfaringerne med luftbårne droner giver Nato-landene de bedste forudsætninger for at lykkes med udviklingen af projektet.

Der er i det nyeste danske forsvarsforlig afsat penge til opbygningen af dronekapacitet, men af forligsteksten fremgår det, at fokus primært er lagt på et center for luftbårne droner, det værnsfælles Unmanned Aerial Vehicle Systems, der placeres i Aalborg. Derfor er det uklart, i hvilket omfang Danmark kommer til at indføre de nye maritime teknologier.

Andre læste også

DF-ordfører om besparelser efter OK24: »Så amatøragtigt, som det kan være«

Abonnement
Der er historisk mange milliarder på vej, men inden da skal Forsvaret i 2024 flere steder spare et større millionbeløb og gennemføre ansættelsesstop. Forklaringen skal findes i de nyligt overståede overenskomstforhandlinger, som resulterede i en lønstigning til statens ansatte. Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Alex Ahrendtsen, finder timing og signalværdi dybt...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer