spot_img

Søren Pind skal være med til at bekæmpe cyberangreb

Søren Pind (V) skal sammen med tidligere sikkerhedseksperter fra Forsvaret arbejde med cybersikkerhed og bekæmpe cyberangreb i virksomheden Langkjaer Cyber Defence.

I dag, den 1. oktober, begynder den tidligere toppolitiker og minister Søren Pind i et nyt job: Fremover skal han være med til at bekæmpe cyberangreb.

Søren Pind (V) bliver bestyrelsesformand i virksomheden Langkjaer Cyber Defence, der sælger rådgivning om cybersikkerhed og cyberforsvar til både danske virksomheder. Langkjaer Cyber Defence blev stiftet sidste år, og virksomhedens medarbejdere er blandt andet cyberspecialister med erfaring fra Forsvaret.

“Vi er både glade for og stolte over, at Søren har sagt ja til at overtage posten som bestyrelsesformand. Søren er med sin skarphed, enorme erfaring og brede berøringsflade den helt rette formand til at bidrage til Langkjaer Cyber Defence’s fortsatte rejse mod at blive Danmarks foretrukne samarbejdspartner inden for cybersikkerhed”, udtaler Langkjaer Cyber Defence’s grundlæggere, Jan Duckert og Troels Langkjær.

Artiklen fortsætter under tweetet … 

Søren Pind: Det private marked må også håndtere cybertrussel

Søren Pind var medlem af Folketinget for Venstre fra 2007-2018 og har været minister ad flere omgange – blandt andet justitsminister. Han udtaler til Langkjaer Cyber Defence, at han ser et stærkt behov for at skrive danske virksomheder og institutioner mod cyberangreb.

“Der er kræfter, der vil os det ondt. Det kan vi ikke kun overlade til myndighederne at håndtere – det må det private marked også gøre sit til. Det er ikke mindst en erkendelse jeg gjorde mig i min tid som justitsminister,” siger han.

”Tilbuddet fra Langkjaer Cyber Defence har jeg derfor valgt at tage imod med stor spænding og glæde. Det er min ambition at være med til at gøre Langkjaer Cyber Defence til det stærkeste brand og den stærkeste virksomhed til at sikre Danmark, danske institutioner og dansk erhvervsliv inden for cybersikkerhed.”

Han garanterer overfor DR, at han ikke kommer til at tjene penge på de fortrolige oplysninger, han fik som justitsminister, i sit nye arbejde.

Andre læste også

Action24 viser, at soldaterne selv er den bedste reklame for Forsvaret

KOMMENTAR. Action24 var en saltvandsindsprøjtning uden sidestykke, og jeg har i nyere tid aldrig set så mange glade og smilende soldater. Messen i Fredericia viste, at soldaterne sælger billetter helt uden styrelsernes indblanding. Send soldaterne ud på mini-messer i alle garnisonsbyer! Ja, det koster, men det kan være dyrere...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer