spot_img

Ny rapport: Kina træner bombeangreb mod USA og dets allierede

Kina gennemfører med al sandsynlighed træning i at angribe amerikanske styrker. Det er en af delkonklusionerne i en Pentagon-rapport om den militære udvikling i Kina, som blev fremlagt for Kongressen torsdag. Men rapporten er rent gætværk, siger kineserne.

”Over de seneste tre år har Folkets Befrielseshær hastigt udvidet sine oversøiske bombeområder, ligesom man har tilegnet sig erfaring med operationer i kritiske maritime regioner og med al sandsynlighed øvet angreb på amerikanske og allierede mål,” fremgår det blandt andet af rapporten, der udgives og fremlægges for Kongressen en gang om året og behandler sikkerhedssituationen i og omkring Kina.

Pentagon erfarer desuden, at Kina investerer betydelige summer i opbygningen af et begrænset, men brugbart, atomvåbenarsenal, og at også det kinesiske luftvåben for nylig er blevet beordret til at opbygge en atomkapacitet.

Udvikler langtrækkende bombefly

Hvis det lykkes, vil alle tre grene af det kinesiske militær være i besiddelse af atomvåben. Landet vil således have opbygget en såkaldt atom-triade, der siden Den Kolde Krig har været brugt som afskrækkelsesstrategi af verdens atommagter.

Til formålet arbejder Kina i disse år blandt andet på at udvikle et stealthy-bombefly, som ifølge Pentagon vil kunne bære disse våben over lange distancer. Flyet, der skal supplere allerede eksisterende bombefly, blev annonceret i 2016 og kan være færdigudviklet inden for det næste årti.

En lang række andre våben er på det kinesiske tegnebræt, men kineserne afviser den amerikanske tolkning af oprustningen. Den har alene til formål at beskytte Kinas suverænitet, sikkerhed og udviklingsinteresser, såvel som global fred, stabilitet og velstand, lyder svaret i en udtalelse fra det kinesiske forsvarsministerium ifølge Reuters.

Kina: Amerikansk rapport er rent gætværk

Bølgerne går i forvejen går højt mellem USA og Kina for tiden. Dels befinder de to lande sig i en regulær handelskrig, og dels har USA så sent som i tirsdags modtaget skarp kritik af Kina for at have vedtaget et forsvarsbudget for 2019, hvoraf det fremgår, at amerikanerne ser sig selv som værende i direkte strategisk konkurrence med Kina.

I budgettet er der også afsat midler til at støtte det taiwanesiske forsvar, og særligt denne støtte er en rød klud i ansigtet på kineserne, der fortsat betragter Taiwan som en del af Kina.

Kineserne går også skarpt i rette med den nye Pentagon-rapport. I udtalelsen, som det kinesiske forsvarsministerium udsendte fredag aften, kaldes de amerikanske konklusioner for ”det rene gætværk”.

”Kina befinder sig i en fredelig udvikling, følger en defensiv national strategi og har altid bidraget til verdensfreden og beskyttelsen af den globale orden.”

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer