Israel har som det første land gennemført angreb med F-35 kampfly

0
Det israelske flyvevåben IAF har lagt dette billede på sin hjemmeside for at proklamere, at landet som det første har anvendt F-35 i kamp. Foto: Israeli Air Force

Israels flyvevåben meddeler, at det som det første land nogensinde har gennemført et angreb med det amerikanske kampfly F-35. Det fortæller chefen for Israels flyvevåbnet IAF.

Israels flyvevåben meddeler, at det som det første land nogensinde har gennemført et angreb med det amerikanske kampfly F-35. Det fortæller general Amikam Norkin, som er chef for Israels flyvevåbnet IAF. Israelske medier citerer generalen for at sige, at israelerne har testet flyet i angreb.

“Vi flyver F-35 i hele Mellemøsten, og vi har allerede anvendt dem til angreb – på to forskellige fronter,” siger han.

Artiklen fortsætter under tweetet …

F-35 skal erstatte det danske flyvevåbens F-16. Flyet, der bygges af amerikanske Lockheed Martin, laves med stealth-teknologi, som gør det svært at se flyet på en radar. Udviklingen af F-35 har kostet Pentagon næsten 400 milliarder dollars, hvilket gør våbenprogrammet til USA’s dyreste gennem tiderne.

Danmarks valg af F-35 som erstatning for Forsvarets nuværende, slidte F-16-fly har været genstand for kritik. Blandt andre De Konservative har påpeget, at F-35 er et fly under udvikling. Liberal Alliance var bekymret for, at investeringen i et uprøvet kampfly kunne ende galt.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer