spot_img

USA’s udenrigsminister besøger Nordkorea forud for topmøde

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, er ankommet til Nordkorea natten til onsdag dansk tid. Mike Pompeo håber på, at han ved besøget kan færdiggøre dagsordenen for mødet mellem præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, er ankommet til Nordkorea natten til onsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AP. Mike Pompeo siger til amerikanske journalister, at han håber på, at han ved besøget kan færdiggøre dagsordenen for mødet mellem præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un.

Nyheden om udenrigsministerens rejse kom, kort efter præsident Donald Trump oplyste, at USA ikke længere vil opfylde en aftale om Irans atomprogram og vil genindføre økonomiske sanktioner mod landet. Ved et pressemøde sagde Trump, at han håber, at USA kan lave en aftale med Nordkorea om dets atom- og missilprogram.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Der har længe været udsigt til, at Donald Trump på et tidspunkt i nær fremtid vil mødes med Nordkoreas leder Kim Jong-un.

“Vi har planlagt vores møder. Stedet er besluttet. Tidspunktet, datoen, alt er besluttet,” sagde Trump ifølge Reuters.

Ingen lovning på frigivelse af amerikanske fanger

Præsidenten nævnte på pressemødet ikke noget om tre amerikanere, som Nordkorea holder som fanger. Mike Pompeo siger dog, at han endnu ikke har fået nogen lovning fra Nordkorea på, at de tre amerikanere vil blive løsladt ved hans besøg. Det skriver Reuters.

Det vil dog være et emne, som han vil tage op med Nordkorea, og han håber, at de vil gøre “det rigtige”.

“Vi har bedt dem om at løslade fangerne gennem 17 måneder,” siger udenrigsministeren ifølge Reuters.

Den ene af de tre amerikanere blev i 2015 anholdt for spionage. Han blev i 2016 dømt til ti års hårdt strafarbejde. De to andre var begge ansat på Pyongyangs tekniske universitet, da de i 2017 blev anholdt på en mistanke om “statsfjendtlige handlinger”.

Ifølge AP lettede Pompeo fra Washington i mørket sent mandag med en håndfuld seniorrådgivere, sikkerhedsmandskab og to journalister – en fra AP og en fra The Washington Post.

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer