spot_img

Veteranfonden uddeler 3.000 stearinlys på Nørreport i anledning af 4. maj

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Den 4. maj er en god anledning til at minde hinanden på, at fred og frihed har en pris. Det mener Veteranfonden, som på fredag vil uddele 3.000 stearinlys på Nørreport St. i København med opfordring til at holde traditionen i hævd med at sætte lys i vinduerne i anledning af befrielsen.

Nogle gange har vi i det moderne samfund en tendens til at glemme, hvad prisen var for den fred og frihed, som vi trygt og godt lever med i dag. Under Anden Verdenskrig betalte nogle den højeste pris, for at vi i dag kan leve med alle de rettigheder og goder, som det moderne velfærdssamfund tilbyder.

Vi skylder de faldne at mindes deres uselviske ofre, og derfor skal vi fortsat sætte lys i vinduerne. Det mener Veteranfonden, der derfor opfordrer folk til at holde traditionen i hævd og sætte lys i vinduerne for at markere Danmarks befrielse d. 4. maj. Som en venlig påmindelse og opfordring uddeler fonden 3.000 lys ud til forbipasserende på Nørreport St. fredag d. 4. maj i tidsrummet fra kl. 07.00 til kl 09.00.

“Vi vil gerne gøre opmærksom på en smuk tradition, som vi håber, at mange vil være med til at holde i live,” siger Jeppe Michael Jensen, som er en af initiativtagerne.

Veteraner har lettere ved at relatere sig til krig

Veteranfonden er et privat initiativ med det formål at støtte danske veteraner og deres pårørende. Selv om Danmarks befrielse ligger mange år tilbage, betyder dagen stadig meget for især de veteraner, der har været vidne til andre krige efterfølgende, fortæller Jeppe Michael Jensen:

“Når man har oplevet krig og ufred, så sætter man endnu større pris på fred. Den følelse kan veteraner i dag måske bedre relatere til end mange andre danskere. Den 4. maj markerer en dag, hvor Danmark igen kunne føle sig frit, og hvor freden endelig kom igen,” siger han.

Som lydtæppe til uddelingen af lysene i København har Veteranfonden allieret sig med det professionelle militærorkester Prinsens Musikkorps.

Jeppe Michael Jensen var nødhjælpschauffør i Bosnien i 1993 og blev hårdt såret i et angreb, som kostede hans to kolleger og kammerater livet i en tunnel nær Maglaj. I dag er er han en succesfuld iværksætter og idémanden bag veterankoncerten Engage Festival og en af initiativtagerne til Veteranfonden. Arkivfoto: Ernstved

OBS: I april lancerede OLFI en abonnementsmodel. Fremover vil de fleste journalistiske artikler på OLFI kræve login, men fortvivl ikke. Det første år kan du læse alt indhold på OLFI for bare 12,50 kr om måneden, og du kan købe abonnement lige her … 

[xyz-ihs snippet=”CSS”]

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

 

Er du allerede abonnent?
Log ind her:

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer