spot_img

DR P1 Orientering: Frømandskorpset vil have kvindelige frømænd

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

I dagens udgave af Orientering på DRs P1 fortalte Frømandskorpsets chef, Jens Bach, at korpset gerne vil have kvinder til at søge og gennemføre uddannelsen. Men de skal gøre det på samme præmisser som mændene.

De fleste tænker på Frømandskorpset som en mandeverden, og det er det til dels også. I hvert fald har endnu ingen kvinder gennemført uddannelsen. Men det skal der gerne laves om på i fremtiden, står det til Frømandskorpsets chef. Han er kommandørkaptajn, hedder Jens Bach og fortalte i dag om sit syn på kvinder i Frømandskorpset i DR P1 Orientering.

“Det er ikke kun mænd, som vi møder på opgaver ude i den store verden. Det er faktisk ofte kvinder. Der er ofte store kulturforskelle, hvor kønsafgræsningen mellem mænd og kvinder er meget skarp. Det skal vi forholde os til, og der ser jeg, at kvinder også har noget at byde ind med. Kvinder kan lettere betro sig til en kvinde – særligt hvis vi skal ud og hente efterretninger,” siger Jens Bach.

Ifølge Orientering har flere kvinder forsøgt at klare Frømandskorpsets optagelsesprøve, men ingen er endnu lykkedes med at komme igennem de fysiske tests. Det er dog muligt, mener Jens Bach.

“Kravene vil være de samme til kvinder som for mænd. De er ikke ublu, men de er høje. Det er noget, som vi har lært af at være ude, at man skal have en vis fysisk stamina for at komme videre. Men jeg vil gerne understrege, at fysikken tæller kun 20 pct. af det at være frømand. Det er inde i hovedet, at det hele ligger. Det er de 80 pct., som afgør, om du kommer igennem. Kan du stadig samarbejde med dine venner, dine kammerater og kolleger, så er du næsten i mål,” siger Jens Bach til P1 Orientering.

Den vigtigste egenskab hos frømænd er stædighed

Ifølge ham er den vigtigste egenskab for at blive frømand ren og skær stædighed. Uanset hvor træt, kold og sulten, man er – og uanset hvor ondt det gør, og hvor uretfærdigt det hele er, så skal man være i stand at tage kampen op og forsøge at løse opgaven så godt som muligt. Det kan kvinder også, mener Jens Bach.

Og så skal man altså ikke tro, at der kun går mænd rundt på Marinestation Kongsøre.

“Vi har allerede kvinder i Frømandskorpset. De er bare ikke frømænd, men løser andre opgaver i korpset. Så vi er vant til at have kvinder, og det lægger man ikke mærke til i hverdagen. Kommer det, at vi også får frømænd, som er kvinder, løser vi også det,” siger Jens Bach.

Det er P1 Orienterings Louise Windfeld-Høeberg, som har besøgt Frømandskorpset, og du kan høre hele udsendelsen her.

OBS: I sidste uge lancerede OLFI en abonnementsmodel. Fremover vil de fleste journalistiske artikler på OLFI kræve login, men fortvivl ikke. Det første år kan du læse alt indhold på OLFI for bare 12,50 kr om måneden, og du kan købe abonnement lige her … 

[xyz-ihs snippet=”CSS”]

Vælg det abonnement, der passer til dig eller din virksomhed

 

Er du allerede abonnent?
Log ind her:

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer