Rusland kræver møde i sikkerhedsråd om giftangreb i Storbritannien

0
Den russiske FN-ambassadør Vassily Nebenzia taler den 14. marts under et møde i FN's Sikkerhedsråd i New York, som Storbritannien havde indkaldt til på baggrund af giftgasangrebet i Salisbury mod den tidligere russiske dobbeltagent Sergej Skripal. Foto: REUTERS/Shannon Stapleton

Rusland har anmodet om et møde i FN’s Sikkerhedsråd torsdag for at få diskuteret Storbritanniens beskyldninger om, at styret i Moskva stod bag et nervegiftangreb på en tidligere russisk agent i England i sidste måned. Det oplyser den russiske FN-ambassadør.

Rusland har anmodet om et møde i FN’s Sikkerhedsråd torsdag for at få diskuteret Storbritanniens beskyldninger om, at styret i Moskva stod bag et nervegiftangreb på en tidligere russisk agent i England i sidste måned. Det oplyser den russiske FN-ambassadør, Vassily Nebenzia.

Nebenzia siger, at mødet er indkaldt på baggrund af et brev, som premierminister Theresa May sendte til Sikkerhedsrådet den 13. marts. Heri hedder det, at Moskva “efter al sandsynlighed” stod bag angrebet i Salisbury. De 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet mødtes første gang den 14. marts på Storbritanniens anmodning for at drøfte angrebet i Salisbury på den russiske eksspion og hans datter.

En højtstående russiske diplomat siger onsdag, at en efterforskning af sagen bør omfatte et panel af uafhængige eksperter. Den russiske viceudenrigsminister Sergei Ryabkov siger, at de russiske myndigheder også har foreslået, at Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) inddrages i efterforskningen.

Kemikere kan ikke bevise giftgas’ oprindelse

Diplomatiske kilder udtaler til Reuters, at Rusland onsdag tabte en afstemning i OPCW om Salisbury-sagen. Ryabkov siger til nyhedsbureauet Tass, at Storbritanniens og dets allieredes afvisninger af en uafhængig undersøgelse er et signal om, at “de er parate til at ofre sandheden for deres geopolitiske ambitioner”.

Ruslands præsident Vladimir Putin siger, at han ikke har forventninger om, at briterne trækker dets beskyldninger tilbage, men at han håber på, at fornuften får overtaget. Britiske kemikere meddelte tirsdag, at de ikke er i stand til at bevise, at nervegift, som blev brugt ved angrebet i Salisbury, kom fra Rusland.

Gary Aitkenhead, som er chef for Defence Science and Technology Laboratory, til Sky New. bekræftede imidlertid, at den analyserede nervegift kun kan fremstilles med “ekstremt sofistikerede metoder, hvilket kun en stat har kapacitet til”.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer