Danmark har sendt 20 frømænd til Middelhavet som del af Nato-operation

0
Operatører fra Frømandskorpset er sendt til Middelhavet for at at deltage i operation sea Guardian. Billedet er fra Frømandskorpsets sit 50 års jubilæum i 2017. Foto: Scanpix

Danmark har tirsdag sendt i omegnen af 20 såkaldte operatører fra Frømandskorpset til Middelhavet. Her skal de være en del af Natos antiterroroperation på havet, Operation Sea Guardian.

Danmark har tirsdag sendt i omegnen af 20 såkaldte operatører fra Frømandskorpset til Middelhavet. Her skal de være en del af Natos antiterroroperation på havet, Operation Sea Guardian. Det oplyser Orientering på DR P1. Udsendelsen sker på baggrund af en folketingsbeslutning om, at det danske forsvar skal stille bidrag til rådighed for den igangværende operation.

De 20 frømænd befinder sig onsdag om bord på et hollandsk krigsskib i Middelhavet, hvor de skal have base under operationen. Stabschefen for Specialoperationskommandoen, oberst Michael Hyldgaard, kan ikke gå i detaljer, da der er tale om en igangværende operation.

“Frømændene skal blandt andet træne lokale styrker i maritime specialopgaver, og så skal de skal indgå i den samlede overvågning i Middelhavet med deres særlige træning og udstyr,” siger han til P1 Orientering.

Skal samarbejde med hollandske specialstyrker

Operationen skal styrke den maritime sikkerhed i Middelhavet og reducere risikoen for, at trusler fra Middelhavsområdet spredes op til Europa og Danmark. Frømandskorpset er Danmarks maritime specialstyrke. Korpset har stor erfaring med maritime specialopgaver fra operationen ud for Afrikas Horn.

Ud for Somalias kyster var der især fokus på pirater. Men den nuværende operation fokuserer på flygtningestrømmen.

“I øjeblikket er der stor fokus på migration her i Danmark. Og det er også sikkerhed i den sammenhæng, at denne her operation skal være med til at garantere,” siger obersten til Orientering.

I den aktuelle indsats skal de danske frømænd samarbejde med de hollandske specialoperationsstyrker. De danske frømænds opgave er foreløbigt begrænset til at vare indtil juni. Operationens udvikling afgør, om Frømandskorpset skal fortsætte indsatsen i Middelhavet eller eventuelt sendes ud igen senere.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer