spot_img

Altinget overtager nytkampfly.dk og arktisknyt.dk, som bliver betalingssites

Journalisten Andreas Krog’s livsværker i form af nytkampfly.dk og arktisknyt.dk bliver overtaget af Altinget, som fremover vil udgive Altinget Forsvar og Altinget Arktis. Begge portaler bliver betalingsmedier i løbet af foråret.

Forsvarsmediet nytkampfly.dk bliver overtaget af Altinget i en handel, som medierne i dag har offentliggjort i en pressemeddelelse. Altinget overtager både nytkampfly.dk og arktisknyt.dk, som Andreas Krog er ejer af og redaktør på. Det sker i en oprustning på det forsvarspolitiske område, fortæller Altingets chefredaktør Jakob Nielsen.

“Vi har længe gerne villet styrke vores dækning af forsvars- og sikkerhedspolitik, hvor der sker enorme omvæltninger i disse år. Og der er få journalister, der kender det område bedre end Andreas Krog. Han er samtidig en iværksættertype, der forstår nichemediets natur, så han passer perfekt til os”, siger Jakob Nielsen.

Andreas Krog begyndte at skrive om det forestående indkøb af nye kampfly helt tilbage i 2010, da de politiske overvejelser havde været i gang i tre år. Siden trak købet ud og blev først afsluttet med aftalen om at købe 27 nye kampfly af typen F-35 i juni 2016. Andreas Krog har dog løbende udvidet sit stofområde til at også at dække dansk forsvar i e mere bred forstand med et stort fokus på materielinvesteringer.

“Jeg ser frem til at videreudvikle portalerne sammen med en medievirksomhed, som brænder lige så meget for nichemedier, som jeg selv gør. Sammen kan vi løfte portalerne til nye højder”, siger Andreas Krog.

Altinget Arktis vil også dække klima og miljø

Portalen Arktisk Nyt åbnede i 2016 og beskæftiger sig især med de udenrigs- og sikkerhedspolitiske aspekter af debatten om Arktisk. Ifølge pressemeddelelsen vil det nye Altinget Arktis også beskæftige sig med klima, miljø og den indenrigspolitiske diskussion om Danmarks rolle i Arktis.

Portalerne vil desuden blive koblet sammen med netværksgrupper om forsvar og Arktis. Andreas Krog vil fortsat i en overgangsperiode være medejer af de to portaler, der ventes at gå i luften i løbet af foråret. I forbindelse med overtagelsen bliver portalerne gradvist til betalingsprodukter i tråd med Altingets øvrige portaler.

Altinget er Danmarks største politiske medie med mere end 30 journalistiske medarbejdere fordelt på 21 nicheportaler. Desuden udgiver Altinget to daglige gratis nyhedsbreve, et månedligt magasin og flere podcast. Altinget driver også 35 politiske netværksgrupper, og Andreas Krog, som fortsætter med at drive de to nye portaler i Altingets regi.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
T. Halken
Læser
T. Halken
10. februar 2018 10:38

Peter, der har du muligheden for at overtage et livligt debatforum. Jeg tvivler på at mange af brugerne vil betale for adgang til Altinget, så hvis du poster lidt flere artikler om forsvarets indkøb, så vil de/vi komme herover af sig selv.

Peter Ernstved Rasmussen
Læser
Peter Ernstved Rasmussen
10. februar 2018 14:38

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at lokke nytkamply.dk’s livlige og meget indsigtsfulde debattørskare over på OLFI 😉