spot_img

Havneophold resulterede i 60 dages betinget fængsel for mandatsvig

En kommandørkaptajn og tidligere chef på støtteskibet ”Absalon” er ved Retten i Roskilde i dag idømt 60 dages betinget fængsel for mandatsvig og forsøg på bedrageri. Skibschefen havde betalt over 16.000 kr. med Forsvarets Eurocard på en stripklub på Malta.

En tidligere skibschef på støtteskibet ”Absalon” er ved Retten i Roskilde i dag idømt 60 dages betinget fængsel for mandatsvig og forsøg på bedrageri. Skibet deltog i efteråret 2016 i den internationale Operation Active Endeavour i Middelhavet som led i indsatsen mod terror, og få dage før hjemsejladsen lagde ”Absalon” til kaj i hovedstaden Valetta på Malta.

Her gik omkring 20 søofficerer fra skibet i byen. En del af dem endte på stripklubben Stiletto Gentlemens Club, hvor skibschefen betalte 16.611 kr. med et Eurocard udstedt af Forsvaret. Herved begik han ifølge retten mandatsvig. Kommandørkaptajnen hævede også penge på sit private Visakort, og gjorde sig hermed skyldig i forsøg på bedrageri, fordi han over for sin egen bank efterfølgende gjorde indsigelse mod hævningerne.

Ifølge skibschefen måtte nogen have afluret hans pinkode, brugt kortene og efterfølgende have lagt dem tilbage i hans tegnebog, men den historie troede retten ikke på. Den tidligere skibschef har under hele sagen erklæret sig uskyldig, og han har nu 14 dage til afgøre, om han vil anke sagen til landsretten. Kommandørkaptajnen skal ikke afsone sin straf, med mindre at han begår ny kriminalitet i løbet af det næste år.

»Vi ved, at det her får et efterspil i Forsvaret, og vi mener, at det er så rigelig betjent med denne her dom,« sagde retsformand Tove Horsager ifølge Ritzau ved domsafsigelsen.

En anden søofficer har tillige været afhørt i sagen med en sigtets rettigheder for misbrug af sit firmakort, men her blev sigtelsen opgivet.

Andre læste også

»Den sikkerhedspolitiske situation og ændringer i vores opgavefokus udfordrer os«

Abonnement
Chefen for Flyverkommandoen erkender i et skriftligt svar til OLFI, at de unge piloter er pressede. Han lover, at man fra flyveledelsens side er i gang med at adressere udfordringerne, men han vil ikke stille op til interview og svare på spørgsmål. Nej. Generalmajor Jan Dam ønsker som chef for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Frederik Vestergaard Sørensen
Læser
Frederik Vestergaard Sørensen
12. februar 2018 1:36

Det er da den dummeste retssag længe. Hvorfor i alverden skulle en kommandørkaptajn kriminalisere sig selv for 16.000,-???? Han ville ikke engang skulle to uger på havet for at tjene de penge hjem igen. Som kommandørkaptajn har man lagt en del år i systemet for at nå dertil. Giv dog manden lidt af den loyalitet tilbage i form af tillid i stedet for at forsøge at statuere et eksempel som denne sag lugter af. Lad ham i det mindste få muligheden for at betale det tilbage af egen lomme inden det blæses op som en sag som denne. Øv…

Ole Lukoeje
Læser
Ole Lukoeje
12. januar 2018 12:16