BRIEF: I dag indleder Rusland sammen med Hviderusland øvelsen Zapad – den største russiske militærøvelse siden Den Kolde Krig. Rusland understreger, at øvelsen alene har et defensivt formål, men det har ikke beroliget de baltiske stater og Polen, som ser øvelsen som en aggressiv adfærd, skriver Atlantsammenslutningen i dette brief.

Zapad 2017 er en strategisk militærøvelse mellem russiske og hviderussiske militærstyrker. Den forventes at finde sted i perioden mellem den 14.-20. september 2017 i Ruslands vestlige militære distrikt, Kaliningrad enklaven og indenfor Hviderusland. Zapad-øvelser har fundet sted siden 1973 og er en joint øvelse, som vil inkludere hær, søværn, luftvåben, logistisk støtte og tropper fra indenrigsministeriet. Øvelsen giver Rusland mulighed for at afprøve nye våben og taktikker.

Planer for Zapad-øvelser bliver offentliggjort på forhånd til omverdenen, selv om der dog er uoverensstemmelser om størrelsen og omfanget på militærøvelsen. Fra russisk side informeres der om deltagelse af en styrke på 12.700 mand, hvorimod vestlige estimater lyder på en styrke på op mod 100.000 mand.

Øvelsens præcise størrelse er ikke irrelevant, da Wien-dokumentet fra 2011 mellem medlemmerne af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) siger, at enhver træning der involverer mere end 9.000 tropper skal notificeres indenfor 42 dage og enhver øvelse, der involverer mere en 13.000 tropper skal efterfølges med invitationer, der tillader observatører fra alle andre OSCE-medlemmer.[1]

Rusland har brudt begge regler med deres snap exercises og brudt den anden regel for Zapad-øvelsen.[2] Til sammenligning involverede NATO’s største militærøvelse siden 1990’erne, Trident Juncture afholdt i 2015, 36.000 soldater.[3]

Hvad baserer de høje vestlige estimater på?

De højere vestlige estimater baserer sig på, at Rusland har planlagt at transportere tropper mod Hviderusland i et antal togvogne på omkring 4.000. Dette antal togvogne er i stand til at rumme op mod to russiske divisioner, hvilket svarer til 30.000 militærpersonel alene mod de hviderussiske lokaliteter.

Oven i dette kan man tilføje de tropper og det materiel, som over de seneste år er ført mod Kaliningrad. Det er mandskab og materiel, der traditionelt flyttes til øvelsesområderne under Zapad-øvelser og det mandskab og materiel, der er placeret nær de baltiske grænser.

Hvorfor er Zapad 2017 en bekymring for NATO?

Disse tre tilføjelser svarer til tre nye russiske divisioner i det vestlige militære distrikt. Nato estimerer, at Rusland, hvis det vælger at gøre sådan let kan rette et stærkt pres mod dets nabostater med begrænset eller ingen varsel.[4]

På grund af øvelsens estimerede omfang og planlagte lokalisering frygter de baltiske stater og Polen, at øvelsen kan medføre utilsigtede militære uheld. Potentielle uheld er især en bekymring, hvis Rusland også tester dets nuklear arsenal. Den største bekymring er dog, hvis øvelsen ligefrem transformerer sig til et overraskelsesangreb. Ruslands militære tilstedeværelse i Georgien siden 2008 gennem militærøvelse Kavkaz 2008 og det østlige Ukraine siden 2014 er fortilfælde af russiske militærøvelser, der transformerede sig til interventioner.

Den generelle bekymring over russisk militære aktiviteter fra de østeuropæiske NATO-stater illustreres fint i nedenstående citat af Polens forhenværende præsident Lech Kaczyński den 5. august 2008, da Rusland intervenerede i Georgien:

”I dag Georgien, i morgen Ukraine, dagen efter de baltiske stater og senere, måske, vil tiden komme for mit land, Polen.”

I 2013 udførte Rusland Zapad 2013, som viste sig med sine op mod 70.000 militærpersonel at have involveret langt flere tropper end det, som Rusland havde offentliggjort på forhånd til OSCE. Rusland synes at have manipuleret med antallet ved at undlade at tælle styrkerne fra søværnet, flyvevåbenet og de logistiske styrker med som deltog i øvelsen. [5]

Bekymringen i Baltikum og NATO

I 2016 offentliggjorde Rand Corporation et studie, der fandt frem til, at for 25 russiske bataljoner, stationeret i Ruslands vestlige militære distrikt og i Kaliningrad, ville det tage mellem 36-60 timer at overtage hovedstæderne i Estland og Letland. Med estimater på, at Zapad 2017 kan nå op mod 100.000 soldater, hvilket er nok til en overtagelse på endnu kortere tid, vækker dette bekymring blandt de baltiske lande. [6] Litauens Præsident Dalia Grybauskaite har formuleret den litauiske bekymring på følgende vis:

“Vi er bekymrede for den kommende Zapad-øvelse, som vil deployere en meget stor og aggressiv styrke, som meget demonstrativt vil forberede sig på en krig mod Vesten. Dette betyder, at vi vil tale med Nato om at oprette stående forsvarsplaner, om at postere yderligere militære midler og skabe en hurtigere beslutningsproces.”

Ruslands position – Zapad 2017 er alene en defensiv øvelse

NATO-landenes bekymring for Zapad 2017 bliver mødt med hovedrysten fra russisk side. Mediet Russia Today har citeret generalløjtnant Aleksandr Fomin for følgende udlægning om Zapad 2017 som en anti-terror øvelse med ren defensivt formål:

“Jeg vil gerne understrege, at ud over øvelsens anti-terrorist-komponenter er Zapad 2017 af en ren defensiv karakter. Dette er en rutinemæssig og længe planlagt fælles øvelse og ikke en eller anden aggression, som nogle lande udtrykker der. Jeg mener ikke, at alle disse diskussioner og skræmmekampagner giver nogen mening. Alt vil være åben og venskabeligt som sædvanligt.”

Nyhedsbureauet Telegraph Agency of the Soviet Union (TASS) har citeret den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov, hvor han afviser, at de russiske styrker udsendt til hviderussisk territorium vil forblive permanent i Hviderusland:

“Både russiske og hviderussiske myndigheder har mere end en gang afvist rygterne og beskyldningerne om, at vi fører tropper og materiel ind i Hviderusland under dække af en fælles øvelse for at sikre vores evige militære tilstedeværelse der.”

Der er en meget stor forskel på den russiske fortælling om Zapad 2017 og så den vestlige. Det synes ganske umuligt at få de to fortællinger til at mødes. Derfor vil der under hele øvelsen være usikkerhed både i Rusland og i Vesten over, hvordan man skal tolke hinandens reaktioner.

Dette indlæg er udarbejdet af Güray Baba, Philip Glen Butler og Lars Bangert Struwe og er en gengivelse af Atlantsammenslutningens Atlant Brief: ”Zapad 2017”.