spot_img

40 pct. ønsker samme chef for Flyvevåbnet – 40 pct. tror på en anden

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Læserne af OLFI er delte, når man spørger dem, hvem de ønsker som chef for Flyvevåbnet. Men én person skiller sig alligevel ud. Det samme gør en anden person, når man spørger, hvem de tror, at det bliver.

OLFIs spørgeskemaundersøgelser vækker en del følelser hos læserne. Nogle betragter dem som useriøse og inderligt ligegyldige, mens andre finder dem interessante og relevante. Lad det være sagt med det samme, at OLFI hverken ønsker, har til hensigt eller forventer at spille nogen som helst rolle i ansættelsen af Forsvarets chefer.

Ikke desto mindre optager emnet om disse ansættelser OLFIs læsere, og i den henseende kan det være interessant at tage pulsen blandt læserne. Man skal ikke tage undersøgelsen for andet end, hvad den er: Et øjebliksbillede blandt de læsere, som finder det interessant at være med – og ikke andet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mulige kandidater til stillingen som chef for Flyverstaben kan være fra venstre mod højre: Jan Kazimierz Toft, Kim Jesper Jørgensen, Peter Christian Alexa, Karsten Fledelius Jensen og Anders Rex. Collage: OLFI

Og hvad siger læserne så om udnævnelsen af en ny chef for Flyverstaben (Flyvevåbnet)? I alt 190 personer har svaret. Det er tre flere, end dem der svarede på samme undersøgelse om Søværnets nye chef i sidste uge, men læserne har også haft et døgn mere til at besvare spørgeskemaet om ny chef for Flyvevåbnet. Ellers ligner fordelingen af besvarelser den fra Søværnet.

40 pct. af respondenterne er ansat i Flyvevåbnet, og 39 pct. er ansat et andet sted i Forsvaret end Flyvevåbnet. I alt 17 pct. har en fortid i Forsvaret, og 4 pct. har svaret “andet” om tilhørsforholdet.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Læserne vil have en jagerpilot som chef for Flyvevåbnet

En person skiller ud, når man spørger, hvem læserne ønsker som chef for Flyvevåbnet. Han er jagerpilot, hedder Anders Rex og er i dag chef for Fighter Wing Skrydstrup. Hele 74 personer svarende til 40 pct. af respondenterne peger på “ERA”, og der er et godt stykke vej ned til nummer to, som er Jan Kazimierz Toft med 18 pct. Han er skarpt forfulgt af Karsten Fledelius Jensen (KAJ) med 16 pct, mens 15 pct. ønsker Kim Jesper Jørgensen som chef for Flyvevåbnet.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Det er interessant, fordi billedet skifter, når man så spørger, hvem læserne tror, der bliver ny chef for Flyvevåbnet. Her peger hele 40 pct. på Kim Jesper Jørgensen, mens – dog – 30 pct. tror, at det bliver Anders Rex. Kun 6 pct. tror, at det bliver Jan Kazimierz Toft, 12 pct. at det bliver Peter Christian Alexa, og 10 pct. tror på “KAJ”.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Her er det også værd at bemærke de øvrige navne, som læserne selv bringer i spil. To ønsker brigadegeneral Lone Træholt som ny chef for Flyvevåbnet. Når OLFI ikke har nævnt hende, skyldes det primært, at hun med sine 58 år har alderen imod sig. Andre peger på Lars-Bo Mørkholt, som er stabschef ved den Danske Militære Repræsentantion (DAMIREP) i Nato og EU.

Ser man på, hvem læserne ville nedlægge veto mod som chef for Flyverstaben, finder man også et par overraskelser. Nuvel, 66 pct. har ingen problemer med nogen af kandidaterne. Men alle nævnte kandidater får det røde kort – af mellem otte og 17 personer hver. Værst ser det ud for Anders Rex og Peter Christian Alexa, som 9 pct. nedlægger veto mod (henholdsvis 17 og 16 personer). Dernæst følger Karsten Fledelius Jensen, som 11 personer svarende til 6 pct. siger nej tak til.

Skulle Forsvarsministeriet vælge at ansætte Kim Jesper Jørgensen som ny chef for Flyverstaben, kan han glæde sig over, at han sammen med Jan Kazimierz Toft er den person, som færrest af OLFIs respondenter nedlægger veto mod.

Du kan læse hele hele undersøgelsen og studere individuelle besvarelser ved at følge linket her.

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer