Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har i dag givet sin accept til at lade danske specialoperationsstyrker deltage i egentlige kamphandlinger rettet mod IS i grænselandet mellem Syrien og Irak. Radikale stemte imod.

De danske specialoperationsstyrker i Irak får udvidet deres mandat, så de fremover kan deltage i regulære kamphandlinger rettet mod IS i grænselandet mellem Irak og Syrien. Det ligger fast efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i dag.

Ifølge regeringen vil de  danske specialoperationsstyrker dermed kunne yde en mere direkte støtte til sine irakiske partnerenheder i forbindelse med gennemførelsen af operationer. Udover opgaverne i Irak vil det danske bidrag fremadrettet desuden kunne løse sine opgaver i det irakisk-syriske grænseområde.

”Indsatsen mod IS er en vigtig udenrigs- og sikkerhedspolitisk prioritet for regeringen. Regeringen har derfor på baggrund af en konkret henvendelse fra koalitionen besluttet at udvide opgaverne for specialoperationsstyrkerne i Irak og Syrien. Jeg er glad for, at et flertal af Folketingets partier støtter det,” siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Samme toner lyder fra forsvarsminister Claus Hjorth Frederiksen (V).

”Jeg er glad for, at vi med dagens beslutning har sikret, at det danske specialoperationsbidrag også fremadrettet kan løse de opgaver, som både irakerne og koalitionen efterlyser. Det er afgørende, at vi ikke giver IS et frirum, men fortsat presser dem fra alle sider. Det er derfor, at regeringen løbende ser på, hvordan vi kan tilpasse de militære bidrag til koalitionens behov,” siger han.

De Radikale har hidtil bakket op om den danske militære indsats mod IS i Irak og Syrien, men i dag trak udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard en streg i det irakiske ørkensand. Han stemte imod det udvidede mandat til de danske specialoperationsstyrker.

Ifølge ham foreligger der ikke nogen konkret plan for de danske styrker, ligesom der ifølge De Radikale heller ikke tegner sig nogen plan for, hvad der efterfølgende skal ske.

»Vi begiver os nu ud i fuldstændig ukendt farvand, og jeg stiller mig stærkt undrende over for, at man med så korte aftræk og så mange ubesvarede spørgsmål vil sende Danmark direkte ind i kamp,« siger Martin Lidegaard til Jyllands-Posten.

Folketingsbeslutningen giver mandat til specialoperationsopgaver i Irak og Syrien, men ved vedtagelsen blev der indgået politisk aftale om, at aftalepartierne ville blive konsulteret forud for opgaveløsningen i Syrien. Styrkebidraget omfatter op til ca. 60 mand, idet antallet tilpasses opgaverne. Bidraget opererer fra Al Asad-luftbasen i Irak, hvor også det danske kapacitetsopbygningsbidrag samt radarbidraget er placeret.