ANALYSE: Når Boeing truer med at tage retslige skridt mod Forsvarsministeriet, sker det først og fremmest for at styrke sin position i forhold til Canada, som skal købe kampfly i den nærmeste fremtid. Kun lille sandsynlighed for reel retssag.

Hos amerikanske Boeing fik man noget af et chok, da Nyt Kampfly Program under Forsvarsministeriet i maj endelig offentliggjorde sin rapport med anbefalinger til politikerne om at købe Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter. Ikke over selve anbefalingen af F-35, som længe havde været favorit, men over at F-35 i sin fulde levetid viste sig at være markant billigere end F/A-18 Super Hornet.

Forud for offentliggørelsen af rapporten brugte Boeing et betydeligt millionbeløb på en omfattende kampagne for Super Hornet, hvor hovedbudskabet var, at Super Hornet var langt billigere end F-35. Og det skulle være hovedargumentet, når politikerne skulle debatere købet og træffe den endelige beslutning på Christiansborg. Men rapporten og analysen viste, at Boeing tabte til F-35 på alle de fire parametre, som Nyt Kampfly Program analyserede.

Efterfølgende var der fra Boeings side kritik af analysegrundlaget og ikke mindst det forventede antal flyvetimer. Men da Boeing i august mødte op i Danmark til en hel dags debriefing og forklaring på, hvorfor Program Nyt Kampfly havde vurderet, som det havde, var den gode stemning genoprettet. Boeing – som i kampfly-konkurrencen er repræsenteret ved US Navy – gav udtryk for, at konkurrencen havde været fair og ordentlig, og at Boeing og US Navy ville acceptere beslutningen uden yderligere sværdslag.

Anmodning om aktindsigt kom som en overraskelse

Det kom derfor som noget af en overraskelse, at Boeing i sidste uge gennem advokatfirmaet Bech-Bruun valgte at søge aktindsigt i al materialet omkring kampflyene siden 2005 – og samtidig truede med eventuelt at tage retslige skridt mod Forsvarsministeriet.

”Som vi gjorde opmærksom på ved offentliggørelsen af beslutningen, mener vi, at ministeriets evaluering af kandidaterne er behæftet med fundamentale fejl og bl.a. giver et forkert indtryk af F/A-18 Super Hornet kampflyets pris og egenskaber. Vi tager dette skridt, fordi der er for meget på spil dels i Danmark, men potentielt også i andre lande, der overvejer at anskaffe Super Hornet,” sagde Debbie Rub, som er Vice President og General Manager i Boeing Global Strike, i en pressemeddelelse.

Her skal man bide mærke i den sidste sætning. For når Boeing vælger at tage dette skridt, handler det ikke om Danmark, men først og fremmest om Canada – og i anden række lande som Finland, Belgien, Schweiz og til dels Singapore. Canada står lige som Danmark over for at skulle købe nye kampfly i løbet af de kommende år, og Canada har lige som Danmark været med i udviklingen af F-35 Joint Strike Fighter siden 1997. Men da den tidligere canadiske regering med Stephen Harper meldte ud, at Canada ville købe F-35, rejste der sig et ramaskrig.

Valgt på løfte om ikke at købe F-35

Siden blev den liberale Justin Trudeau valgt som ny premierminister bl.a. på et løfte om, at han ikke ville købe F-35, fordi flyet var for dyrt og ikke fungerede. De liberale i Canada har længe været støtter af Boeings F-18, og Boeing har siden valget i Canada derfor ligget lunt i overvejelserne om et nyt kampfly. Men nu har den danske konkurrence sået alvorlig tvivl om, hvorvidt Super Hornet nu også er så billigt, som Boeing selv siger. Det er et problem for Boeing, og derfor er det vigtigt for at signalere over for canadierne, at den danske analyse er fyldt med fejl og ikke kan tages alvorligt.

Canada flyver i dag Boeings ældre Hornet og ser ud til at skulle købe 65 nye kampfly. Det politiske miljø er i øjeblikket til Boeings fordel, og der er derfor rigtig meget på spil nord den amerikanske grænse, hvor den danske analyse vækker bekymring hos Boeing.

Ifølge loven om offentlighed i forvaltningen har man normalt krav på at få svar på en aktindsigt inden for 10 dage. Men med Boeings massive aktindsigt, er det én, som vil trække ud i måneder og måske år – og lægge beslag på adskillige mandetimer i Nyt Kampfly Program. Men om den nogensinde vil føre til en retssag er mere tvivlsomt.

Det skyldes det forhold, at Boeing groft sagt er underleverandør, da kampfly-handelen foregår mellem regeringer. I dette tilfælde den amerikanske repræsenteret af US Navy. Når Danmark har valgt at købe et andet amerikansk kampfly, må man forvente, at den amerikanske regering ingen interesse har i, at der samtidig kører en retssag mod Danmark. Set i det lys virker Boeings seneste handling som et opråb, der mest af alt skal så tvivl om den danske analyse til brug for markedsføringen af Super Hornet over nye potentielle lande og kunder.