ANALYSE: De Konservative har med marchordren fra forsvarsforliget stillet sig selv i en vanskelig position, som handler om langt mere end manglende indflydelse på forsvarspolitikken. Det handler om overlevelse, og det gør det sådan set også for Forsvaret.

Grundlovsdag vakte det opsigt, da den konservative formand Søren Pape Poulsen advarede landets statsminister om at købe kampfly uden at tilføre Forsvaret yderligere penge.

”Forsvaret skal kunne regne med Det Konservative Folkeparti. Så kære Lars Løkke Rasmussen: Du må finde en anden løsning.”

Alligevel kom det bag på de fleste, at partiet fire dage senere rent faktisk forlod forsvarsforliget med samme begrundelse. Overraskelsen bundede først og fremmest i det åbenlyse forhold, at De Konservative gennem hele sin historie har været tæt knyttet til Forsvaret og altid har siddet med ved forhandlingsbordet. Selv om partiet har været mod alle de nedskæringer, som Forsvaret har gennemlevet siden Murens Fald og et forsvarsbudget på dengang over to pct. af BNP, er partiet blevet og har været en del af alle forlig. Ræsonnementet har været det samme, som er ethvert partis dilemma – hellere være med og få indflydelse trods uenigheder end at melde sig ud og miste indflydelsen fuldstændigt.

Så er der truffet politisk beslutning om nye kampfly. En særdeles god dag for Forsvaret!#dkforsvar # dkpol

— Peter Bartram (@bartram_peter) June 9, 2016

Er de konservative modige eller glade amatører?

Men overraskelsen blev styrket af et forløb, som fik personer med kendskab til processen til at omtale både den konservative ordfører Rasmus Jarlov og partiformand Pape Poulsen som politiske amatører. Det skyldtes, at partiet mødte til forhandlingerne uden nogen forslag til, hvor de efterspurgte penge skulle komme fra.

Samtidig var De Konservative med i det eksisterende forlig, hvor der står, at ”der er enighed om, at kampflyanskaffelsen holdes inden for Forsvarets ramme”. Præcis det forhold fik da også forsvarsminister Peter Christensen (K) til efterfølgende at udtale, at ”det havde været en god debat at tage til næste år, når vi skal forhandle forsvarets økonomi for de kommende fem år”.

Da de øvrige partier torsdag stod klar til at skrive under, udbad De Konservative sig mere tid og endnu et forhandlingsmøde – igen uden at angive nogen form for finansiering. Peter Christensen så ingen antydning af imødekommenhed fra De Konservative, som stod fast på at købe 16 flere fly end regeringen. Og så røg partiet ud.

Centralforeningen for stampersonel https://t.co/W3jNeFt36L #dkpol ØV!!!Trist for det samlede #dkforsvar men især for medarbejderne 👎🏻

— Jesper Korsgaard Hansen (@JKH_CS) June 9, 2016

Har høstet respekt og anerkendelse

På flere måder har Rasmus Jarlov ellers høstet en del anerkendelse i løbet af processen. Han har vist sig at være den forhandler, som var bedst inde i stoffet, og han har – modsat mange af sine ordførerkolleger – beredvilligt og opsøgende stillet op og diskuteret købet af kampfly offentligt, når nogen spurgte om en udtalelse.

Ingen har heller været i tvivl om, at Rasmus Jarlov ønskede en åben debat, og ud over på egen hånd at arrangere en høring om kampfly på Christiansborg, mødte han som den eneste ordfører fra blå blok også op og gav sin holdning til kende, da Enhedslisten og Alternativet arrangerede deres egen høring om lukketheden i processen omkring køb af nye kampfly.

Spørgsmålet er så, om det var en god eller dårlig ide at forlade forliget på grund af kampflyene? Den konservative og pensionerede generalmajor Kjeld Hillingsø roste beslutningen, mens den tidligere konservative formand og justitsminister Hans Engell kaldte beslutningen en ”historisk brøler”.

Står helt uden for indflydelse

Faktum er, at partiet står helt uden indflydelse i en afgørende fase for Forsvaret, som på grund af købet af kampflyene skal ”effektivisere” for yderligere 3 mia. kr. frem til 2021. I løbet af efteråret og vinteren begynder forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig, og for at blive en del af det, skal De Konservative acceptere forliget om kampflyene. Selv om Nato presser på for at få medlemslandene til at bruge flere penge på Forsvaret, er der i øjeblikket ikke et flertal til at øge udgifterne.

Dermed risikerer De Konservative fortsat at stå uden for indflydelse, når nogle af de allervigtigste forhold omkring Forsvaret skal forhandles på plads. Det drejer sig bl.a. om eventuel anskaffelse af missiler til de danske fregatter, deltagelse i Natos missilskjold, hele spørgsmålet om Forsvarets rolle i Arktis og ikke mindst besparelsen på bygninger, som meget vel kan betyde, at Hærens Officersskole på Frederiksberg Slot bliver afhændet for at samle alle tre officersuddannelser i et campusmiljø på Svanemøllens Kaserne.

Uden De Konservative til at kæmpe mod det, bliver beslutningen så meget lettere for forsvarsministeren.

Tyder på positiv modtagelse

Set med konservative briller er politikerne ved at køre Forsvaret i sænk, og processen er allerede sat på skinner. Onde tunger påstår det samme om den konservative folketingsgruppe, der som Folketingets mindste parti kæmper for sin overlevelse – og dermed leder efter mærkesager at tiltrække vælgere på.

Skulle partiet ryge ud af Folketinget ved næste valg, vil analytikere ikke tøve med at fremhæve håndteringen af kampflyene som en af årsagerne til døden. Lykkes det omvendt at blive og måske end da høste en fremgang ved næste valg vil beslutningen blive tolket som modig og rigtig.

Truffet blev den i hvert fald – af forsvarsministeren, da han bad partiet om at gå planken ud. At dømme ud fra kommentarerne fra konservative og forsvarstro vælgere på Facebook, tyder noget på, at beslutningen bliver modtaget noget mere positivt uden for Christiansborg end inde bag murene.

Hatten af for @RasmusJarlov og hans insisteren på at politik skal begrundes med ærlige tal. #kampfly #dkforsvar https://t.co/39aiYuf4uI

— Anders Puck Nielsen (@anderspuck) June 11, 2016