INTERVIEW: Generalmajor Flemming Lentfer er chef for operationsstaben i Værnsfælles Forsvarskommando, og det var i oktober 2015 ham, der kaldte oberstløjtnant Per Hinrichsen hjem fra Kuwait med henblik på en samtale og eventuel repatriering for nogle udtalelser til pressen. Her svarer han på spørgsmål.

Da oberstløjtnant Per Hinrichsen i oktober ærligt fortalte om den irakiske hærs vilje og evner i DR og Information valgte generalmajor Flemming Lentfer som chef for Forsvarets operationsstab at kalde Per Hinrichsen hjem til en samtale med henblik på repatriering. Efter samtalen vurderede Forsvarets ledelse dog, at Per Hinrichsen kunne fortsætte i jobbet uden anmærkninger.

Hvordan kunne det komme så vidt? OLFI har talt med Flemming Lentfer, som her svarer på spørgsmål:

Kan du bekræfte, at oberstløjtnant Per Hinrichsen blev kaldt hjem fra Kuwait med henblik på repatriering på baggrund af nogle udtalelser til DR og Information?

»Jeg kan bekræfte, at han blev kaldt hjem med henblik på at udrede, hvad der var foregået dernede i forbindelse med de interviews.«

Hvad var der galt med de interview?

»Det er en personalesag, så det vil jeg ikke gå ind i.«

Hvorfor blev han ikke repatrieret?

»Samtalen, som blev gennemført herhjemme plus sagsbehandlingen omkring den, var ikke afgjort, inden han blev kaldt hjem. Så i sidste instans blev der truffet den beslutning, at Per fortsatte i sit embede nede i Kuwait.«

Har han forbrudt sig mod, hvad man kan sige som en offentligt ansat person?

»I forhold til, at det her er et internationalt samarbejde med andre nationer – så er udgangspunktet naturligvis, at koalitionen helt forståeligt ønsker være med til at have en fælles linje for, hvad der bliver den officielle presselinje, og hvor dybt man vil informere om operationer og deres indhold. Derfor havde vi brug for at tale med Hinrichsen om det.«

Men er det ikke et meget dramatisk skridt at kalde ham hjem med henblik på repatriering?

»Det ved jeg ikke. Folk bliver repatrieret af mange forskellige årsager. En årsag kan være, at der ikke er den tilstrækkelige tillid til den pågældende af den ene alle anden grund. Det taler vi selvfølgelig med vores udsendte om, og det har vi også gjort i det her tilfælde.«

Du fortryder ikke, at du i første omgang kaldte ham hjem til en samtale med henblik på repatriering?

»Overhovedet ikke. Når man kalder folk hjem til en samtale, er det selvfølgelig for at få mulighed for ansigt til ansigt at udrede, hvad der er foregået. Og det er det, der er sket i denne sag. Og den endelige afgørelse blev, at Hinrichsen rejste tilbage og fortsatte i sit job uden yderligere bemærkninger.«

Kan du forstå, at det bliver opfattet som et meget voldsomt skridt fra jeres side, når man som udsendt i international tjeneste prøver at løse sin opgave på den bedste måde og så bliver kaldt hjem med henblik på repatriering, fordi man udtaler sig til pressen?

»Det her har intet at gøre med, at man ikke må ytre sig eller udtale sig til pressen. Det her er en personalesag, hvor vi har ønsket at tale med den pågældende herhjemme i Danmark. Han er rejst hjem, vi har haft en samtale, han er rejst tilbage igen og er fortsat i sit job. Men jeg kan sagtens forstå, at det ikke er behageligt for nogen i den her sammenhæng.«

Læs også interviewet med Per Hinrichsen: “Hellere stå i en skyttegrav under konstant beskydning end det, som jeg blev udsat for”

Artiklen er blevet til i et samarbejde med Politiken og kan tillige læses på politiken.dk.