spot_img

“Man skal ikke true med at fyre folk”

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) kommenterer for første gang sagen om forsvarschefens udtalelser under en rundtur til landets tjenestesteder.

Det kan siges meget enkelt.

“Jeg har grundlæggende den holdning, at man ikke skal true med at fyre folk. Det er noget, man gør, hvis der er overtrådt nogle klare regler.”

Sådan siger forsvarsminister Peter Christensen (V) til de seneste ugers debat omkring forsvarschef Peter Bartrams udtalelser om, at han ønsker at fyre medarbejdere, som optræder illoyalt i uniform.

Onsdag og torsdag i denne uge har Peter Christensen – i daglig tale kaldet “PC” – været vært for de nordiske forsvarsministres møde i NORDEFCO, som blev afholdt på Frederiksberg Slot. Her mødte Olfi torsdag ministeren og spurgte ham om, hvordan han forholder sig til forsvarschefens udtalelser under sin rundtur til landets tjenestesteder.

I en video, som har været vist på DR, truer forsvarschefen direkte sine medarbejdere med en fyreseddel, såfremt de optræder illoyalt. Siden har forsvarschefen forklaret, at hans udtalelser alene drejede sig om ansatte, som opfører sig “uhøvisk” på de sociale medier og sviner medarbejdere og chefer til eller kommer med nedværdigende udtalelser af racistisk karakter. Ikke desto mindre gentog forsvarschefen sin generelle holdning over for Olfi, hvilket man kunne læse her på siden onsdag:

“Jeg synes bare, at det stikker af, når nogle kritiserer kollegerne og cheferne. Og jeg synes, at medarbejderne har krav på at vide, hvor jeg står. Selvfølgelig skal jeg holde mig inden for loven, og det er derfor, at det her er vanskeligt. Derfor siger jeg, at jeg spørger dem med personalejuridisk indsigt. Ind til da skal I kende min holdning, og inden for de rammer har jeg til hensigt at fyre de medarbejdere,” sagde Peter Bartram.

Forsvarsminister Peter Christensen mener, at hvis medarbejdere overskrider den acceptable grænse for adfærd, har man som ledelse både ret og pligt til at lede.

“Helt generelt vil jeg sige, at debatten om, hvordan vi taler til hinanden og med hinanden, er vigtig. Ytringsfrihed har alle medarbejdere, også dem i Forsvaret. Men samtidig står vi som alle andre til ansvar for det, som vi siger. Findes der en grænse for, hvordan man kan tale med sine chefer? Ja, det gør der på enhver arbejdsplads, og det gør der også i Forsvaret,” siger Peter Christensen.

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer