Pengene afsat til køb af nye kampfly er så små, at der er en reel risiko for, at Danmark helt må opgive at have kampfly som en kapacitet i den militære værktøjskasse.

“Enten har vi en kapacitet, som vi kan bruge – også i internationale missioner. Ellers er der ikke nogen grund til at have den,” siger forsvarsminister Peter Christensen (V) til Olfi.

Årsagen til usikkerheden er den, at politikerne har besluttet at afholde alle udgifter til køb af nye kampfly inden for forsvarsbudgettet. Med et budget på omkring 19 mia. kr. om året og en anskaffelsespris på mellem 20 og 30 mia. over en årrække hænger økonomien kun sammen, hvis antallet af fly reduceres – eller regeringen finder opbakning til også at finansiere købet med midler uden for forsvarsbudgettet.

Regeringen overvejer derfor nu, hvor få fly man kan nøjes med at købe – eller om den kan finde pengene ved evt. at sælge statslige aktiver. Det kunne være statens aktier på 39 pct. i Københavns Lufthavne, som bloggeren Andreas Krog skrev på nytkampfly.dk i sidste uge.

Antallet er skrumpet

Oprindeligt lød det politiske ønske på køb af 48 nye fly. Siden blev det justeret til 30, og i øjeblikket taler man om et antal helt nede på 18 fly – eller endnu færre. Dermed er man ved at være nede på et antal, hvor mål og midler ikke længere hænger sammen.

Peter Christensen lægger ikke skjul på, at regeringen ønsker at købe nye kampfly, som skal kunne det samme som i dag – det vil sige opretholde et kontinuerligt afvisningsberedskab, deltage i internationale missioner, flyve air policing over Baltikum – eller hvor Nato måtte ønske det – og samtidig have fly til uddannelse og træning af piloter og reparation og vedligeholdelse.

“Jeg har den holdning, at et land skal kunne lave afvisning på sit eget territorium. Hvis det var den eneste opgave, var der ingen grund til, at vi kiggede på tre så avancerede fly,” siger Peter Christensen med henvisning til de tre konkurrenter i form af Joint Strike Fighter F-35 (Lockheed Martin), F/A-18 Superhornet (Boeing) og Eurofighter (Airbus):

“Der bliver en økonomisk diskussion, for hvad koster det at kunne det samme som i dag? Jeg er optaget af, at vi lægger det åbent frem. Hvis vi ikke vil bruge de penge, så skal befolkningen vide, at så er der noget, som vi fremadrettet ikke længere kan. Man skal ikke skjule, at vi så ikke kan det samme.”

Forsvarsministeren har ret

Karsten Jakob Møller er pensioneret generalmajor og i dag emeritusforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han roser ministeren for sin ærlighed og erklærer sig i øvrigt enig med Peter Christensen.

“Reelt set er der kampfly nok i Europa. Derfor vil det være vanvittigt at bruge en masse penge på småtterier, som ikke kan løse de opgaver, som de reelt skulle,” siger Karsten Jakob Møller.

Men hvad vil det betyde for Danmark ikke længere at have sine egne fly?

“Det er helt afgørende for en selvstændig nation at have kampfly, som kan bruges til afvisningsberedskab. Ellers skal vi have andre til at lave air policing, og det ville være pinligt for et land som Danmark over for Nato,” siger Karsten Jakob Møller.

SF afviser finansiering uden om forsvarsforliget

På Christiansborg er de politiske spekulationer i fuld gang, men endnu mangler partierne at høre, hvad regeringen vil. Hos Socialdemokraterne vil forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen afvente regeringens udspil.

“Jeg har svært ved at forestille mig et dansk forsvar, som ikke har kampfly – både når det gælder suverænitetshåndhævelse og deltagelse i internationale missioner. Men jeg er enig med forsvarsministeren i, at det ikke nytter at købe så få fly, at de reelt set ikke kan løse den stillede opgave. Hvis ikke, at vi kan købe et tilstrækkeligt antal kampfly inden for de eksisterende rammer, er det regeringen, som må komme med et udspil til, hvordan den vil finansiere købet. Der vil jeg ikke afvise noget på forhånd,” siger Henrik Dam Kristensen.

Det vil SF’s udenrigs- og forsvarsordfører Holger K. Nielsen til gengæld.

“Vi vil ikke være med til at finansiere kampflyene med eksterne midler. Pengene skal findes inden for forsvarsforliget,” siger han.

Ifølge ham må man i stedet se på, hvilke opgaver flyene så skal løse, og om man i stedet kan skrue ned for ambitionerne.

“Typevalget afhænger af, hvilke opgaver flyene skal løse, og der kan det godt være, at vi må justere på niveauet for det internationale engagement. Og det er klart, at med færre fly vil vi ikke kunne det samme, som vi har gjort med kampflyene i Irak og Libyen. Men vi vil formentlig stadig kunne flyve air policing over Baltikum i et vist omfang,” siger Holger K. Nielsen.

Læs Olfis fulde interview med forsvarsminister Peter Christensen her: “Der er ikke plads til at opbygge kapaciteter af symbolske grunde”