spot_img

Rouhani fordømmer sanktioner fra USA

Irans præsident Hassan Rouhani langer ud efter præsident Trump, efter USA har genindført økonomiske sanktioner mod Iran, og kalder sanktionerne for ‘psykologisk krigsførsel’.

I dag træder de økonomiske sanktioner mod Iran i kraft, som USA’s præsident Donald Trump tirsdag genindførte for at lægge pres på Iran og Irans muligheder for at udvikle atomvåben.

Sanktionerne gælder ved køb af amerikanske dollar, salg af guld og andre ædelmetaller, køb og salg af kul, stål, aluminium og industrisoftware, Irans bilsektor og aktiviteter knyttet til Irans udstedelse af statsgæld. De bliver genindført, fordi Trump har trukket USA ud af en international aftale fra 2015, der ophævede de internationale sanktioner mod Iran, hvis Iran til gengæld stoppede sit atomprogram.

”Det er en forfærdelig, ensidet aftale, som ikke lykkedes i at nå de grundlæggende mål for at blokere alle veje til en iransk atombombe. Den kastede en livline af kontanter til et morderisk diktatur, der er fortsat med at sprede blodsudgydelser, vold og kaos,” udtaler præsident Trump i et statement fra De Hvide Hus.

Irans reaktion

Irans præsident Hassan Rouhani beskylder USA for at have ’vendt ryggen til diplomatiet’ og anklager Trumps administration for at bruge Iran til at få forspring i de amerikanske midtvejsvalg i november.

”De ønsker at igangsætte psykologisk krigsførsel mod den iranske nation. Forhandlinger med sanktioner giver ikke mening,” udtaler præsident Rouhani ifølge BBC.

”Vi vil altid foretrække diplomati og forhandlinger … Men forhandlinger kræver ærlighed.”

EU beskytter europæiske selskaber mod sanktioner

Tyskland, Storbritannien og Frankrig har i et fælles statement udtalt, at atomaftalen er ’afgørende’ for den globale sikkerhed. Samtidig opdaterer EU et direktiv, som skal beskytte europæiske virksomheder i at blive ramt af USA’s sanktioner, når de handler med Iran.

Blandt andet får europæiske virksomheder mulighed for at søge om erstatning fra USA, hvis de mister penge på grund af sanktionerne.

Til november træder anden del af sanktionerne i kraft. De er blandt andet rettet mod Irans energi- og shippingsektorer og mod Irans centralbank.

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer