spot_img

Værnepligtige fra Livgarden bistår med at redde uvurderlig kunst fra Børsen

90 værnepligtige fra Den Kongelige Livgarde smed tirsdag formiddag, hvad de havde i hænderne, for at hjælpe til ved Børsen. Den knap 400 år gamle bygning stod fra morgenstunden omsluttet af flammer, og de værnepligtige hjælper blandt andet med at håndhæve afspærringer og med at redde kunstskatte.

Lidt i klokken otte tirsdag morgen indløb der hos Københavns Brandvæsen meldinger om, at Børsen på Slotsholmen stod i brand.

Brandvæsen og beredskab har lige siden været travlt beskæftiget med at redde den historiske bygning fra flammerne, mens både ansatte og forbipasserende i børsbygningen har kæmpet med at bære de mange uvurderlige kunstskatte ud af bygningen i tide.

Op ad formiddagen fik de velkommen hjælp fra Den Kongelige Livgarde, som med ultrakort varsel trådte til med velvillig assistance.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»Op mod 90 værnepligtige fra Livgarden har sluppet, hvad de havde i hænderne, og støtter med afspærring og sikring af værdier ifm. den omfattende brand i Børsen i København,« skriver Forsvaret på sin X-profil.

Også Hjemmeværnet bliver del af indsatsen i området, som er totalt spærret for trafik.

»40 værnepligtige fra Livgarden er indsat til sikring af værdigenstande fra den sydlige ende af Børsen. Andre står ved 5 poster rundt om Holmen, hvor de bistår med afspærring og hjælp til udrykningskøretøjer. Hjemmeværnsdistrikt København er varslet, men endnu ikke indsat,« fremgår det videre på X.

Siden er Hjemmeværnet dog dukket op, oplyser Forsvaret i en opdatering udsendt klokken 11.56:

»Lige nu er 97 værnepligtige fra Livgarden indsat, mens 20 er i reserve. Hjemmeværnet har indsat 14 og indkalder flere for at kunne afløse Livgarden i løbet af eftermiddagen.«

I alt er tæt på 200 mennesker involveret i arbejdet på stedet, oplyser beredskabschef Jakob Vedsted Andersen ved et doorstep-pressemøde tirsdag middag.

Opdateres …

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Alle taler om LA og DD, men det er “sosserne”, som for alvor spænder ben

Abonnement
KOMMENTAR. De seneste måneder har forsvarsdebatten primært handlet om Liberal Alliances og Danmarksdemokraternes modstand mod kvindelig værnepligt. Sagen er først og fremmest ideologisk og får i realiteten minimal betydning. Langt større problem er Socialdemokratiets modstand mod en ændring af Forsvarsministeriets organisering. Det hele handler i disse dage om værnepligt for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Philip D.S. Jensen
Læser
Philip D.S. Jensen
16. april 2024 13:18

Stærkt arbejde, gardere!

vh, 3VH, APR2010

Per Thiesgaard
Læser
Per Thiesgaard
17. april 2024 15:11

Det er SÅ flot.
Husk, at der også var mange værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen indsat. De fortjener også ros!