OK24 gav et lønløft allerede fra april, men den fulde kompensation fra staten for højere lønudgifter kommer først senere, og nu skal ministerierne selv finde de manglende penge. Trecifrede millionbesparelser er meldt ud bredt i Forsvaret, og det går ud over planlagte aktiviteter.

Det er ikke mere end tre uger siden, at regeringstoppen med statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) lovede endnu en gigantisk indsprøjtning på 40,5 mia. kr. over de næste fem år til det danske forsvar, som allerede næste år skal nå op på to pct. af bnp – uden at tælle donationer til Ukraine med.

Rundt omkring på landets tjenestesteder undrer det uniformerede personel sig imidlertid såre, for virkeligheden stemmer ikke overens med de flotte ord. Løfterne og beløbene åbenbart bare vokser og vokser. Lige siden indgåelsen af det nationale kompromis i marts 2022 har politikerne talt om at styrke Forsvaret, som sammelagt nu får tilført små 200 mia. kr. over de næste 10 år, og uden for perimeterhegnet taler alle – politikere, medier og borgere – om den pengeregn, soldaterne lige nu står i. Det er bare ikke en pengeregn, som soldaterne ude i de operative enheder har set noget som helst til.

I løbet af de seneste dage OLFI fået en del henvendelser fra læsere, som tvært om kan fortælle, at endnu en række spareplaner bliver rullet ud over alle dele af Forsvaret. Selv om politikerne nu i 10 år har talt om fastholdelse som den allerstørste udfordring, ser det ikke ud til, at den har super høj prioritet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvaret er kollapset

»Hærkommandoen har lige varslet en 125 mio. kr. sparerunde på årets aktivitetsniveau,« skriver en, og en anden supplerer.

»Det er meget svært at motivere medarbejderne i øjeblikket, for der er varslet yderligere besparelser på 30 mio. kr. til Flyvevåbnet alene i år. Beskeden er klar. Der er ingen penge til nødvendige styrkeopbyggende øvelser på under en million. Nyt IT-udstyr, skærme osv. er det også umuligt at finde midler til.«

En tredje skriver:

»Måske skulle i se på det område, som omhandler indkøb på IT. Vi kan ikke købe mus, bærbare computere, usb-nøgler med mere, fordi der ikke er afsat penge på dette område. Vi kan heller ikke tilbyde ny computer til nyansatte i Forsvaret.«

Forsvarsministeriet skal selv finde 0,7 pct.

Hovedårsagen til de nye besparelser skal findes i de netop overståede OK24 forhandlinger på arbejdsmarkedet, som hæver lønningerne på statens område markant allerede fra april i år. Det bliver en smule teknisk, men for alle statslige arbejdspladser gælder, at der sker en regulering af pris- og lønudvikling af budget i forbindelse med finansloven.

Nogle år skønner man for højt, og andre gange skønner man for lavt. I det omfang man har skudt for lavt, kompenseres der ved næstfølgende finanslov og vice versa, hvis der har været skønnet for højt. I indeværende budgetår har man skønnet lidt for lavt i forhold til OK24 resultatet, men der foretages i indeværende budgetår ingen efterregulering.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarets fremtid kræver radikal åbenhed

Sagt med andre ord mangler Forsvarsministeriet 0,7 pct. fra staten til at kunne udbetale de nye lønninger, som er vedtaget i OK24, og pengene skal Forsvarsministeriet selv finde. Da der ifølge OLFIs oplysninger samtidig har været et overforbrug i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2023, skal der spares.

Det går ud over alt fra øvelsesaktiviteter og skydelejre til indkøb af forbrugsgenstande som printerpatroner, som der ifølge OLFIs oplysninger er lukket for resten af året.

OLFI mødte lørdag viceforsvarschef Kenneth Pedersen på Forsvarschefens Sikkerhedspolitiske Seminar, og han sendte henvendelsen videre til Forsvarsministeriet, som alene har svaret i overordnede og meget generelelle termer. Hvordan det ser ud i de operative enheder, skal man imidlertid længere ud i strukturen for at finde svar på.

Hvorfor kan eller vil man ikke se det?

Brigadegeneral Henrik Lyhne er næstkommanderende i Hærkommandoen, og han bekræfter, at der er besparelser på vej, at de kendte udfordringer i dagligdagen består helt uændret.

»Vi mangler stadig personel, materiel, våben, udstyr og køretøjer. Vores bygningsmasse er utilstrækkelig og utidssvarende, og senest er vi begyndt at implementere besparelser, da økonomien ikke er tilstrækkelig til at inddække det hidtidige behov og det oprindeligt planlagte aktivitetsniveau. Det giver en besynderlig situation, hvor vi skal forklare de undrende soldater, at nok er der udsigt til flere midler, men i øjeblikket skal vi ikke desto mindre iværksætte besparelser. Forstå det, hvem der vil,« siger han og fortsætter:

»Hvorfor kan eller vil man ikke se det? Hvorfor erkender man ikke problemets presserende karakter og den kendsgerning, at netop disse udfordringer udgør selve kernen i vores problemer med at fastholde vores soldater? Nok betyder løn og tillæg samt mulighed for kvalificerende uddannelser meget for den enkelte soldat, men når vi ikke kan tilbyde tilfredsstillende rammevilkår for deres daglige opgaveløsning, så går det helt galt – og det kan måles direkte i vores bemandingsprocent.«

Ifølge Henrik Lyhne ved alle tre værn, hvad de mangler, og de har brugt oceaner af tid på udarbejde lister »i en uendelighed«.

»Der mangler blot økonomi til at iværksætte de nødvendige investeringer og indkøb – også naturligvis materiel- og indkøbsstyrelsens kapacitet til at følge med og effektuere indkøbene uden henvisning til diverse administrative hindringer. Det kunne klares meget enkelt ved at etablere en entitet, der med det nødvendige mandat og de nødvendige midler i lommen kunne støtte værnene hurtigt og effektivt ved at iværksætte indkøb med henblik på inddækning af de erkendte mangler nu – og ikke om adskillige måneder, halve og hele år!,« siger Henrik Lyhne.