spot_img

Rod i regnskaber får ministerier til at stoppe støtte til Atlantsammenslutningen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet sætter samarbejdet med den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen i bero. Den har årligt modtaget over 1 mio. kr. i støtte fra de to ministerier, men mangler stadig at aflevere regnskaber for 2022 og 2023. De er dog på vej lover generalsekretær, som har været alvorlig syg.

Kassen lukker. Så kort man beskrive situationen for tænketanken Atlantsammenslutningen, som hvert år modtager mere end 1 mio. kr. i støtte fra staten. Udenrigsministeriet støtter Atlantsammenslutningen med 790.000 kr. årligt, mens Forsvarsministeriet betaler 300.000 kr. om året. Den finansielle støtte kræver, at Atlantsammenslutningen til gengæld afleverer et årligt regnskab og dokumenterer, hvordan pengene er blevet brugt.

Det er imidlertid ikke sket i 2022, og Atlantsammenslutningen har derfor været sat under skærpet tilsyn. Tænketanken  har dog endnu ikke afleveret regnskab for 2022 og heller ikke for 2023. Udenrigsministeriet har for perioden 2022-2023 heller ikke modtaget den relevante dokumentation til brug for det skærpede tilsyn trods gentagende forespørgsler, og derfor indstiller ministerierne nu støtten.

Det er skridt, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) beklager.

”Atlantsammenslutningen har i mange år leveret gode og saglige bidrag til den offentlige debat om udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den folkeoplysende indsats, sammenslutningen har leveret, har ikke bare været enormt påskønnet – den har også været nødvendig i den urolige og vanskelige udenrigspolitiske tid, vi lever i. Derfor er det også med stor ærgrelse, at vi nu må sætte samarbejdet i bero,” siger han.

Tænketank stiftet efter oprettelsen af Nato

Atlantsammenslutningen er en folkeoplysende organisation, som blev stiftet i 1950 – året at Danmark var trådt ind i Nato. Lars Bangert Struwe er generalsekretær i organisationen og bliver ofte anvendt som kommentator og analytiker i sikkerhedspolitiske spørgsmål. Den overordnede ledelse varetages af en bestyrelse, der har John Dyrby Paulsen som formand. Han er tidligere socialdemokratisk borgmester i Slagelse og mangeårig forsvarspolitisk ordfører for Socialdemokratiet.

Øverste myndighed i Atlantsammenslutningen er repræsentantskabet, og her finder man en række prominente navne som folketingsmedlemmerne bl.a. Anette Lind (S), Hans Kristian Skibby (DD), Mads Fuglede (V), Michael Aastrup Jensen (V), og Peter Skaarup (DD).

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fortæller, at Forsvarsministeriet over en årrække i regi af seneste forsvarsforlig har ydet tilskud til Atlantsammenslutningen til konkrete projekter.

”Organisationen har bidraget med en vigtig stemme i den offentlige debat om forsvars- og sikkerhedspolitik, men på grund af en række forhold vedrørende organisationens økonomi, kan Forsvarsministeriet på nuværende tidspunkt ikke videreføre tilskuddet. Det vil ikke være ansvarligt, når der er tvivl om organisationens økonomistyring,” siger han.

Udenrigsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at i juni 2023 blev besluttet at tilbageholde anden årlige rate af Udenrigsministeriets udbetaling til Atlantsammenslutningen, da Udenrigsministeriet »desværre ikke længere kunne sikre, at bevillingen blev forvaltet hensigtsmæssigt og i tråd med formålet«. Der er for perioden 2022-2023 et udestående til Udenrigsministeriet på ca. 1,2 mio. kr., som fortsat afventer den relevante dokumentation fra Atlantsammenslutningen.

Angrebet af kødædende bakterier og mistede næsten synet

OLFI har onsdag eftermiddag været i kontakt med Lars Bangert Struwe, som inderligt beklager situationen. Den har dog ifølge ham en naturlig forklaring, idet Lars Bangert Struwe i september 2022 blev angrebet af kødædende bakterier og efterfølgende lå indlagt i tre måneder. Grundet et svækket immunforsvar mistede han i en periode næsten synet og er i april 2023 og i januar i år blevet opereret på først det venstre og siden højre øje. Først i februar i år har han genoptaget sit arbejde på nogenlunde fuld tid.

Lars Bangert Struwe fortæller, at regnskabet 2022 er afsluttet uden påtegning og ligger hos revisoren, og at begge årsregnskaber vil blive sendt til ministerierne snarest muligt.

“Vi kæmper for, at vi kan lukke regnskabet for 2023 i denne uge, så revisor kan se det i næste uge. Jeg er naturligvis ked af forsinkelsen og håber, at vi kan genoptage samarbejdet i den nærmeste fremtid,” siger han.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jeppe Plenge Trautner
Læser
Jeppe Plenge Trautner
6. marts 2024 21:01

Atlantsammenslutningen har også i de mange år før 2022 hvor interessen for NATO og Forsvaret var minimal, gjort særdeles meget godt for begge. Men den er lillebitte og derfor sårbar.

Måske burde Repræsentantskabet have trommet midler til regnskabshjælp op, da sygdom ramte generalsekretæren.

Der er en god håndfuld forsvars-relaterede organisationer i Danmark. De er alle bittesmå, og drevet af frivilllige med en halv eller måske en enkelt ansat. I nabolandene er sådanne organisationer relativt store med fem-ti ansatte eller flere. Her i landet har kun Forsvarets fagforeninger styrke til for alvor at influere, og deres interesse er medlemmernes. Ærgerligt det er sådan, for Forsvaret ville næppe være faldet så dybt, hvis flere så på og støttede det udefra.

Ulrik Allan Simoni
Læser
Ulrik Allan Simoni
7. marts 2024 17:25

Tvivler på at internationale våbenfabrikanter kan kaldes en “svag” repræsentation med deres globale lobbyvirksomhed, og Rasmussen Global er jo den ledende talsmand for den amerikanske våbenlobby her i Danmark og for den sags skyld nok også resten af Europa givet firmaets meget aggressive retorik ift både Ukraine og Taiwan. Det er ihvertfald ikke den europæiske forsvarsindustri, der fremmes fra den kant…

Tonny Møller Nielsen
Læser
Tonny Møller Nielsen
7. marts 2024 9:31

Hvad har sygdommen med regnskabet at gøre ?

John Winkler Neumann
Læser
John Winkler Neumann
6. marts 2024 16:49

Med mindre der er tale om meget rod, synes tidspunktet at være ret uheldigt