KOMMENTAR: Torsdag den 15. februar 2024 vil gå over i Natos historie som en sort dag, hvor alliancen skiftede spor fra troværdig og ærlig kommunikation til ren spin og hokus-pokus i bedste tryllekunstner Harry Houdini-stil. Det gavner hverken alliancen eller dem, der frygter Donald Trump som USA’s præsident igen.

USA’s ambassadør i Danmarks sagde det med al ønskelig tydelighed, da jeg interviewede ham på den amerikanske ambassade i København i december: Militær støtte til Ukraine talte ikke med i opgørelsen til Nato over, hvor stor en procentdel af bnp som Danmark bruger på forsvar. Det var før jul. I dag har den amerikanske pibe øjensynligt fået en anden lyd.

Torsdag holdt Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg møde med alliancens forsvarsministre i Bruxelles, og nu lyder det helt officielt fra Nato, at militær støtte og donationer til Ukraine tæller med i procentopgørelsen til Nato. På grund af Danmarks massive støtte til Ukraine, som efterhånden løber op i omkring 30 mia. kr. siden krigens begyndelse i februar 2022 kan Danmark nu slå sig på brystet og sige, at vi allerede sidste år levede op til Natos målsætning om at bruge minimum to pct. af bnp på forsvar.

Det gjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen da også, da TV2 fangede ham i Bruxelles.

»Nato anerkender nu, at Danmark er på to pct. fra 2023 og frem, og det er et rigtigt godt budskab at kunne give. Vi har nu politisk indfriet den målsætning, som vi har diskuteret meget gennem de seneste år,« sagde Troels Lund Poulsen allerede inden dagens møde.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

USA’s ambassadør undsiger regeringen – støtte til Ukraine tæller ikke med i 2 pct.

Beslutningen om at bruge minimum to pct. af bnp på forsvar blev truffet på Nato-topmødet i Wales i 2014. Siden dengang har Nato-landene øget deres militære udgifter med mere end 600 mia. dollars svarende til mere end 4.000 mia. danske kr. Alene i 2023 voksede Europas og Canadas udgifter til militær med 11 pct., og i år forventer Jens Stoltenberg, at 18 af Natos 31 medlemslande vil nå over de lovede to pct. af bnp.

»Det er endnu et rekordtal og en seksdobling siden 2014, da kun tre lande levede op til målsætningen,« sagde han.

Det kune ikke gå langsomt nok

Det lyder som sød musik for enhver forsvarstro borger, at langt flere af Natos medlemslande nu prioriterer forsvar og tager sikkerhed alvorligt, og at Danmark allerede har nået målet. Så behøver vi nemlig ikke at gøre mere? Intet kunne desværre være mere forkert, selv om de europæiske Nato-lande over en bred kam er begyndt at vågne op.

To år inde i krigen i Ukraine står det danske forsvar fuldstændigt forsvarsløst, udpint og udsultet og mangler alt fra soldater, våben og ammunition til køretøjer, reservedele og personlig udrustning. Søndag kunne vi her på OLFI fortælle, hvordan Hæren slet ikke kan sløre sine køretøjer eller kæmpe om natten, fordi den mangler både sløringsnet og natkampudstyr. Ude i enhederne har man ikke set noget som helst til de mange mia. kr. som politikerne bliver ved med at fortælle, at de har afsat til forsvar.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hæren mangler natkampudstyr – kan ikke kæmpe i mørke: »Vi er blinde som høns«

Selv om truslen fra Rusland har været tydelig, siden Rusland besatte Østukraine og Krim i 2014, har de danske politikere skåret ned helt frem til 2019, før der begyndte at blive tilført flere midler til Forsvaret. Dengang var vi nede på at bruge omkring 1,2 pct. af bnp på forsvar, og på intet tidspunkt har politikerne haft travlt. Da de fem ældste partier i marts 2022 indgik det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik, lovede de at hæve forsvarsudgifterne til to pct. i løbet af 12 år!

Siden fik Venstre skrevet det ind i regeringsgrundlaget, at Danmark skulle leve op til målsætningen om at bruge to pct. i 2030, og siden er den deadline rykket yderligere frem til 2028. Det er alene sket, fordi vores nabolande opruster massivt og samtidig måbende ser på, hvordan de danske politikere har lagt sig i hængekøjen sammen med forsvarschef Flemming Lentfer, som ligefrem har advaret mod at hæve forsvarsbudgettet hurtigt.

Dansk forsvarspolitik er skammelig

På trods af de hævede forsvarsudgifter er Danmark og Europa i dag så langt fra at kunne forsvare sig selv, at det er direkte skammeligt at høre forsvarsministeren og Natos generalsekretær stå og sole sig i deres egen selvtilfredshed. Når man ser bort fra Danmarks massive støtte til Ukraine, er dansk forsvarspolitik en europæisk skændsel.

Vi har ”effektiviseret” de væbnede styrker halvt ihjel, og Forsvaret er i dag et fallitbo ude af stand til at forsvare så meget som flyvestation mod trusler fra luften. Vi sender en fregat til Det Røde Hav med en besætning klappet sammen fra hele Søværnet uden mulighed for at forsvare sig mod ballistiske missiler – som den ellers blev bygget til for 15 år siden. Fordi vi aldrig har investeret i de missiler, som burde være fregatternes vigtigste forsvarsværk.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Politisk har Forsvarets målsætning altid været den samme: Så billigt som muligt

Vi har efter bare 12 måneders indsættelse måttet trække en bataljon hjem fra Letland i maj sidste år, fordi der ikke var flere soldater at trække på, og i dag skriger Hæren på alt. Hver fjerde soldat mangler, og i nogle enheder er bemandingen under 50 pct. Soldaterne flygter ud i det civile, og samtidig skal de ansatte nu høre deres egen forsvarsminister stå på nationalt tv og glæde sigs over, at vi har indfriet målsætningen om at bruge to pct. af bnp på forsvar.

Med de nye toner fra Nato skifter den vestlige forsvarsalliance spor og begiver sig nu ned ad en vej, som alliancen burde holde sig for god til. Det er den klassiske politiske spinvej, hvor indpakningen er vigtigere end indholdet. Det er den rædselsfulde vej, hvor man finder mere inspiration i tryllekunstnere som Harry Houdini og David Copperfield end i at fortælle sandheden. Det kan godt være, at Danmark og Europa har hjulpet Ukraine med mange mia. kr., men donationer har ikke styrket de nationale forsvar i Europa.

Drop violinspillet

Ved at juble over at være nået i mål længe inden, at Europa kan forsvare sig selv, snyder Nato ikke bare sig selv og de naive europæiske befolkninger. Medlemslandene provokerer også den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, som på et vælgermøde i South Carolina i weekenden pralede med under sin tid som præsident at have sagt til en statsleder i Europa, at USA med ham som præsident ikke ville komme til undsætning i tilfælde af et angreb uden at være nået over de to pct. af bnp.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

SVM’s 2030-plan betyder, at Danmark nu permanent lever op til to pct.-målsætning

Når Trump nu kan høre de europæiske forsvarsministre med søvn i øjnene sige, at ”vi har nået målet”, gavner det næppe ikke lysten til at vise nåde. Hvis Trump vinder valget i november, kan Europa roligt regne med at skulle justere regnemetoden tilbage til udgangspunktet. Selvfølgelig – og tak til Donald Trump for at slå i bordet. Selv om Ukraine ”kæmper vores kamp”, styrker vi ikke Europas forsvar ved at hælde alle milliarderne i Ukraine.

Troels Lund Poulsen burde således ikke glæde sig. Han burde skamme sig, og han burde sige med høj og klar røst, at vi først lever op til vores ansvar, når vores eget forsvar er på omgangshøjde med vores naboer. Det kommer til at tage rigtigt mange år. Og så bør han droppe violinspillet og i stedet se at få leveret våben, ammunition, køretøjer, uniformer, reservedele og alt det andet til soldaterne i en hulens fart.