ANALYSE: Den amerikanske præsident Joe Biden er i Israel for at forsøge at lægge en dæmper på krigen i Israel efter Hamas terrorangreb mod den jødiske stat 7. oktober. I Kina er præsident Xi Jinping hjemme og holder hof i anledning af 10-året for det ambitiøse og succesfulde Belt and Road Initiative. Onsdag er en svær dag for Joe Biden og en festdag for Xi Jinping.

I dag skulle den amerikanske præsident Joe Biden både både have haft møder i Israel med den israelske regering og i Jordan med palæstinensiske og arabiske ledere. Men det sidste møde er aflyst på grund af angrebet på et hospital i Gaza-striben tirsdag, som det endnu er uvist, hvem der står bag. Er det Israel, et fejlslagent missil fra Hamas eller en rivaliserende terrorgruppe til Hamas, der står bag?

Intet er afklaret, men tvivlen har sin egen dynamik, og den palæstinensiske selvstyreleder, Mahmoud Abbas, skal ikke ses trykke hånd med Joe Biden umiddelbart efter, at denne har forladt Israel og et møde med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Israel-Palæstina-konflikten, nu igen krigen, har været en hovedpine for en perlerække af amerikanske præsidenter, siden jeg gik i folkeskolen i 1970’erne i Aalborg og før det. De fleste har forsøgt sig med en fredsplan, og meget har været tæt på at lykkes. Men i dag ligner det en evig konflikt, som, når den koger over, sender en amerikansk præsident op i Air Force One med kurs mod Mellemøsten for at gyde olie på vandene.

USA’s kontrol med udviklingen er minimal

Aktuelt er målsætningen for den amerikanske præsident at holde konfliktens blus så lavt som muligt inden en israelsk landkampagne ind i Gaza, sikre så få civile tab som muligt og fastholde en dialog med de palæstinensiske ledere, der har legitimitet i politisk jord og ikke i et terror-apparat, der er finansieret udefra (læs Iran) som Hamas i Gaza og for så vidt Hizbollah i Libanon.

Biden er draget ind i noget, der udvikler sig time for time, og hvor den amerikanske kontrol er marginal, hvis overhovedet eksisterende. Der står meget på spil på denne tur for Biden, og hans geopolitiske risiko er tårnhøj. Såvel som det er en civil tragedie, kan det blive et diplomatisk nederlag for Biden.

Anderledes i Bejing, hvor landets enehersker, præsident Xi Jinping, holder hof i anledning af 10-året for The Belt and Road Initiative (BRI), populært kaldet den ”moderne silkevej”. BRI er Xi’s første store udenrigspolitiske initiativ og en udfordring af det amerikanske århundredes vestlige internationale økonomiske institutioner som Verdensbanken og IMF.

Det kinesiske Belt and Roand Initiave investerer i infrastruktur med Kina som centrum i Afrika, Asien, Mellemøsten, Latinamerika, men også Europa. Havne, jernbaner og i de senere år også digital infrastruktur. 155 lande vil gerne være med. Kritikken lyder blandt andet på, at de deltagende lande får en gældspost, der vejer tungt, for det er ikke et gaveprojekt. Kina investerer i lånefinansierede projekter, så deltagerne skal en dag betale ved kasse ét i Bejing, hovedstaden for verdens største handelsnation, der også på denne måde knytter verden tættere til sig.

Ungarns Viktor Orban holdt passiar med Vladimir Putin

BRI-topmødet er det første, siden pandemien satte ind i 2020 – de sidste blev afholdt i 2019. Mødelisten afspejler Belt and Road initiativets tyngde og verdensordenens udvikling. Præsidenter fra Sri Lanka, Kenya, Indonesien og Argentina er tilstede.

Det er også den den ungarske premierminister, Viktor Orban, som tirsdag havde en passiar med den russiske præsident, Vladimir Putin, der naturligvis også er til stede. Det var ikke den letteste passiar, men en beklemt Orban forsikrede Putin om, at det ikke var Ungarn, der ønskede at stoppe dialogen med Moskva, at man gjorde alt for at holde alle kommunikationslinjer åbne og ønskede en konstruktiv dialog. De centrale citater fik naturligvis et fint resume på det officielle russiske telegrambureau, TASS, hvor enhver vestlig ytring, der ikke går Rusland direkte imod, ryger i toppen af nyhederne.

Putin og Xi har deres eget kapitel ved topmødet. Før Ruslands annektering af Krim arbejdede Rusland aktivt for at forhindre BRI-projekter gennem og omkring Rusland. Nu roser Putin, hvad Xi og Kina har opnået med BRI og kalder det et eksempel til efterfølgelse i den kommende verdensorden. Den logiske konsekvens af Ruslands isolation fra Vesten siden 2014 er afhængighed af andre stormagter, og de ligger ikke bredt fordelt kloden rundt. Af de helt store er der kun Indien, der har mangedobbelt sin energiimport fra Rusland siden invasionen af Ukraine d. 24. februar 2022 og Kina, hvor samhandlen mellem Rusland og Kina alene i første halvår i år er steget med 30%.

EU var engang det moderne Ruslands største samhandelspartner. I den kommende verdensorden ligger Ruslands økonomiske afhængighed ikke længe mod vest, men mod øst. Onsdag den 18. oktober er således en hård arbejdsdag for den amerikanske præsident Biden med få chancer for succes og en festdag for XI, der ikke behøver at bekymre sig om Mellemøsten – medmindre man her vil låne til investeringer i infrastruktur fra det kinesiske Belt and Road Initiative – så skal man nok få hans og Kina’s opmærksomhed.

Men alt fra den side kommer med en pris.