REPORTAGE: Torsdag havde forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen selskab af en større delegation, da han rejste til Baltikum for at hilse på de danske soldater i Estland og Letland. Væk var den kontante facon, og i stedet handlede det om at klæde kollegerne i forsvarsudvalget på. Det skete med åbenhed og ærlighed – også over for soldaterne. Og så gemte ministeren en nyhed i dynejakken, som skaber fornyet tvivl om Danmarks vilje til at leve op til Natos styrkemål.
Han ser tilfreds ud. Jakob Ellemann-Jensen (V) indtager scenevant den interimistiske talerstol, som soldaterne fra Den Kgl. Livgarde i Camp Valdemar i Letland har stillet op ved siden af flagstangen. Det er torsdag aften, solen er for længst gået ned, og en næsten arktisk vinter med mængder af sne de seneste uger er nu afløst af mere danske temperaturer lige over frysepunktet.
Den nyudnævnte danske forsvarsminister har i løbet af dagen skiftet jakkesættet ud med noget mere fornuftigt tøj til besøg i en militærlejr med sjap og is på de mudrede stier og veje.
»Nu vil jeg indtage den her meget, meget fine talerstol for anden gang i løbet af halvanden måned. Hvis nogen af jer var her, da jeg var her sidst, så holder jeg den samme ta … nej, det gør jeg ikke.«
»Højere!,« råber en soldat.
»Jeg er ikke højere!,« svarer Jakob Ellemann-Jensen hurtigt, og en forsigtig latter breder sig.
Det er ikke mere end lidt over en måned siden, at Jakob Ellemann-Jensen sidst besøgte de danske soldater i Camp Valdemar fire dage efter sin tiltræden som forsvarsminister i den nye SVM-regering. Dengang var det for at deltage i et møde i forsvarskoalitionen Joint Expeditionary Force (JEF), hvor den ukrainske præsident Volodomyr Zelenskij talte via videolink og direkte bad Jakob Ellemann-Jensen om at donere Danmarks nye artillerisystem af typen Caesar til ukrainerne.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Indkøbet af nyt artilleri til Hæren siger meget om, hvorfor Nato skoser Danmark
Nu er Jakob Ellemann-Jensen tilbage i Letland for at besøge soldaterne og fortælle dem, hvad der kommer i stedet for Caesar, som et flertal i Folketinget for halvanden uge siden besluttede at donere til Ukraine. Samtidig har han benyttet lejligheden til at invitere medlemmerne af Folketingets Forsvarsudvalg med for at lære dem om den militære verden, som de meget snart skal træffe afgørende beslutninger om.
Væk er det ultimative krav om at acceptere afskaffelsen af store bededag for at være med i forhandlingerne, og i stedet står den på jovialitet, åbenhed og ikke mindst ærlighed. Overfor forsvarsordførerne og overfor soldaterne.
»I udgør sådan set det største danske bidrag, som har været ude i nærmest 20 år. Det er ikke så let. Det betyder også, at vi er ved at have skudt tomt, som man siger. Det er vi meget bevidste om som politikere. Som minister er jeg også bevidst om, at man fra Forsvarets side har været meget, meget flinke til at sige ”javel”, når vi kom med urimelige forespørgsler; ”kan I lige klare dette eller hint”. Sådan har I sagt javel, for det er I opdraget til, og det er også godt. Men vi er opmærksomme på, at al ting har en ende. Og nogle gange, så kan man altså ikke pine mere ud af folk, selv om de er flinke og venlige og høflige. Det er vi opmærksomme på. Det taler vi med gode allierede om,« siger Jakob Ellemann-Jensen fra talerstolen ved flagstangen.
Ser særligt frem til besøg i Letland
Dagen begyndte tidligt for delegationen af politikere, embedsmænd, forsvarschefen, repræsentanter fra den grønlandske repræsentation og pressefolk, der mødtes kl. 06.20 i kongeværelset i Københavns Lufthavn efterfulgt af boarding i et af Flyvevåbnets C-130 Herculesfly kl. 07.00. Under den halvanden time lange flyvetur til Tallinn i Estland var der god tid til at sige goddag, drikke kaffe, spise en sandwich og udveksle høfligheder, anekdoter og forventninger i larmen fra de fire propelmotorer.
Lise Bech er Danmarksdemokraternes nye forsvarsordfører, og hun glædede sig særligt til at besøge den danske kampbataljon i Letland.
“Jeg synes, at det er så spændende, for jeg har aldrig været der før. Og jeg ser særligt frem til at besøge soldaterne i Letland. Jeg har jo en søn, der var udsendt og kom hjem i november,« siger hun, mens hun slås med sikkerhedsselen i Herculesflyet.
Artiklen fortsætter under billedet …
Hun får hjælp af den konservative Rasmus Jarlov, for hvem transport i et af Forsvarets fly efterhånden hører til hverdagen. Han er igen blevet udpeget som formand for Folketingets Forsvarsudvalg og har været partiets forsvarsordfører gennem flere år og er det nu igen. Omvendt med Peter Have, som er Moderaternes nye forsvarsordfører.
Han har bedt om at blive forsvarsordfører, fordi han tilbage i 1980’erne aftjente værnepligt og siden blev ansat som konstabel ved Telegrafregimentet, hvor han forrettede tjeneste i sammenlagt syv år.
»Det er jo et helt andet forsvar i dag. Men jeg har dog en basal viden fra dengang, jeg selv var soldat. Forsvaret er et vigtigt område, som interesserer mig,« siger han.
Estland når op på at bruge 3,5 pct. af bnp på forsvar i 2023
I Tallinn byder ambassadør Niels Boel Abrahamsen delegationen velkommen ved flyet, og herefter går det med politieskorte, blå blink og sirener i høj fart de små fire km ind til det estiske forsvarsministerium. Her holder Jakob Ellemann-Jensen og de folkevalgte politikere møde med den estiske forsvarsminister Hanno Pevkur, mens forsvarschef Flemming Lentfer parallelt holder møde med sin estiske kollega i form af general Martin Herem.
»Med udgangen af 2023 vil vores forsvarsbudget nå op på 3,5 pct.,« forklarer Hanno Pevkur, da de to forsvarsministre møder pressen.
Artiklen fortsætter under billedet …
Ind i bilerne, blå blink og ny eskortekørsel i høj fart i en lille time til Tapa, hvor de 150 danske soldater i Enhanced Forward Presence (eFP) har base. Jakob Ellemann-Jensen viser, at han kan lide at være forberedt, da han efter at have mødt den estiske forsvarsminister i stramt jakkesat og nypudsede sko træder ud i Tapa iført armygrønne bukser og brune vandrestøvler. På værkstedspladsen står de danske soldater klar til parade sammen med enheder fra Storbritannien og Frankrig.
»Ruslands skånselsløse krig i Ukraine har rokket ved Europas stabilitet, og vores demokratiske værdier er truet. Men angrebet har også knyttet vores allierede tættere sammen i Nato og Europa,« siger Jakob Ellemann-Jensen i den stille regn med et gigantisk Dannebrog hængende bag sig.
Artiklen fortsætter under billederne …
Herefter gruppebillede, briefing, frokost og møde med soldaterne. Blandt pressefolkene svirrer rygterne. Ministeren vil bekræfte, at Danmark køber det israelske artillerisystem Atmos og raketkastere af typen Puls hos Elbit Systems. Men hvornår?
»Der bliver et doors-step i lufthavnen,« lyder det fra en af embedsmændene.
Kan vi gå på live? Både DR og TV2 er med turen, og det samme er Danmarks nationale nyhedsbureau Ritzau. Alle venter på at kunne sende ”breaking” på den nyhed, som OLFI fortalte om søndag. Men efter endnu en time med eskorte og blå blink, er der pludselig ventetid i lufthavnen i Tallinn. Folketingets Finansudvalg holder møde i Finansministeriet, og her skal købet først godkendes, før ministeren kan bekræfte. Mødet trækker ud, og vi må uforløste videre.
Hvor er min Ceasar-artilleripjece, når jeg kommer hjem?
I flyet kender vi nu proceduren. Fasten seat belts, høreværn i ørerne og afgang mod Riga. En flyvetur på en lille time med kurs stik syd. Touch down og ny opstilling ved rampen; fotografer først ud for a tage billeder, herefter ministeren først efterfulgt af forsvarschefen og så politikerne, embedsmændene og resten af pressen.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Velkommen til Letland,« siger ambassadør Flemming Stender, som tager imod ved rampen.
En ny kortege står linet op med ministerbil, følgebiler og minibusser. Endnu en hæsblæsende transport med blå blink og udrykning gennem Rigas gader og videre til militærlejren Adazi øst for hovedstaden. Parade, tænding af lys til minde om faldne lettiske soldater og middag. Politikere og embedsmænd for sig, pressen for sig. Og endelig kan pressen melde hjem om det, som den har ventet på hele dagen, da Jakob Ellemann-Jensen som sidste punkt på programmet taler til soldaterne ved flagstangen i Camp Valdemar.
Artiklen fortsætter under billedet …
»I ved alt om Putins angrebskrig. I ved alt om, hvad der foregår i verden omkring os, og hvor galt det står til. Da jeg var her sidste gang, var der en, der rakte hånden op og sagde; ”jeg har en forventning om, at der står en Cesar-pjece i min garage, når jeg kommer hjem”,« siger Jakob Ellemann-Jensen og kigger ud over soldaterne.
En und mand rækker armen op.
»Det var dig. Det er derfor, du ser lidt bister ud nu. Du bliver glad lige om lidt,« siger ministeren, mens der breder sig en spredt latter.
»Jeg kom med et eller andet halvkvædet politikeragtigt svar, og i sidste uge forærede jeg den væk. Vi har doneret massivt til Ukraine, fordi Ukraine kæmper kampen for os. De kæmper kampen på vegne af den frie verden. Hvis Putin får lov til at vinde i Ukraine, så fortsætter han, og det skal man ikke være et øjeblik i tvivl om,« siger Jakob Ellemann-Jensen og understreger, at det er derfor, at Putin skal stoppes.
Artiklen fortsætter under billedet …
Det er derfor, at Ukraine skal vinde. Og derfor, at han var i tyske Ramstein i sidste uge til møde med donerlandene til Ukraine. Der har ifølge ministeren været et »gearskifte«, og nu kommer der moderne kampvogne til Ukraine. Der kommer Leopard 2’er, der kommer britiske Challenger 2, og der kommer amerikanske Abrams. Og så kommer der altså også artilleri.
»Hvad så med dig, når du kommer hjem? Hvad er der så? Jeg har gået og holdt lidt øje med min telefon i løbet af dagen, fordi vi havde nogle ting, der skulle godkendes i Folketingets Finansudvalg. De er blevet godkendt nu. Vi har en udmærket producent nede i Mellemøsten, der hedder Elbit, som laver nogle artilleripjecer, der hedder Atmos. Dem køber vi 19 af til erstatning for Ceasar-systemet. Tilsvarende kommer der også et raketkastesystem, der hedder Puls, så vi kan være klar inden rimelig tid, sådan som vi har lovet vores allierede i Nato.«
Forsvarschefen placerer artilleriet i Varde
Efter talen kunne forsvarschef Flemming Lentfer udtrykke sin store glæde over, at det er lykkedes at købe Atmos som erstatning for gaven til Ukraine.
»Det er en fantastisk dag for dansk forsvar. I sidste uge besluttede politikerne for at donere alle artilleripjecer fra Danmark til Ukraine. Derfor er det med rigtig stor tilfredshed, at jeg i dag kan konstatere, at Finansudvalget på råd fra Forsvaret har valgt at hasteindkøbe nye artilleripjecer og raketkastere til dansk forsvar. Begge kapaciteter har vi brug for på den moderne kampplads, hvor der jo ikke er nogen steder, man kan gemme sig. Så det er jeg overordentligt tilfreds med,« siger Flemming Lentfer, da pressen spørger om hans reaktion på indkøbet.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
»Vi skal bruge situationen til at købe det rette artilleri, og det er ikke Atmos«
Ifølge ham får Forsvaret det israelske materiel allerede i 2023, og så siger han noget, som får mig til at spærre øjnene op.
»Så i Varde ved artilleriet vil de få rigtig travlt.«
I Varde? Sagde han det? Danske Artilleriregiment har hjemme i Oksbøl, og da man genoprettede regimentet i 2019 og flyttede artilleriet fra Varde til Oksbøl, ændrede skydelejren samtidig navn til Oksbøl Kaserne. Selvfølgelig ved forsvarschefen det. Men siger det alligevel noget om hans interesse for Hæren, artilleriet og de nye kapaciteter, at han glemmer virkeligheden og placerer artilleriet i Varde?
Og siger det måske i virkeligheden noget om, hvor stor prioritet Hæren og artilleriet får i det kommende forsvarsforlig? Ifølge Natos styrkemål skal Danmark stille med en tung brigade i 2032, og det kræver noget helt andet artilleri end både Ceasar og Atmos, som er placeret på lastbiler. En tung brigade er pansret, og her kører artilleriet i fuldt pansrede selvkørende haubitsere. Noget kunne tyde på, at forsvarschefen er ved at ændre Natos styrkemål for Danmark på egen hånd.
Jeg spørger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.
Skal Danmark leve op til NATO’s styrkemål?
»Ja, det skal vi.«
I Natos styrkemål for Danmark står der, at vi skal levere en tung brigade 2032. Hvordan passer Atmos ind i den plan for at få en tung brigade 2032?
»Det kan jeg ikke svare dig på på stående fod. Men jeg kan fortælle dig, at det er en af de ting, vi kommer til at drøfte i de forsvarspolitiske forhandlinger. Jeg talte med generalsekretær Stoltenberg så sent som i fredags og gjorde det klart for ham, at nu leverer vi altså vores Ceasar-artilleri til Ukraine. Og det vil betyde nogle forsinkelser fra vores side, og det har vi fået tilgivelse for.«
Den tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen sagde i OLFI i weekenden, at Atmos ikke passer til fremtidens artillerisystemer. Hvad siger du til den kritik?
»Jeg stoler på, at forsvarsledelsen har helt styr på den anbefaling, som de har givet mig, som er, at det her system lever op til de krav, som vi har både fra dansk side og fra Natos side.«
Artiklen fortsætter under billedet …
Besøget er slut. Soldaterne takker af for i dag, og delegationen sidder op i de hurtige biler og kører endnu en gang med fuld eskorte tilbage til lufthavnen i Riga. Det har været en lang dag. Men den har også været god og lærerig for alle – ikke mindst den nye forsvarsordfører fra Danmarksdemokraterne. Hun er glad. Og træt.
»Man får en helt anden forståelse, når man selv har været der og kan sætte sig ind i, hvad der er soldaternes dagligdag, når de er udsendt. Jeg synes, at det er meget givtigt, selv om vi skulle meget tidligt op,« siger Lise Bech.