Forsvarets øverste chefer modtager netop nu undervisning i håndteringen af krænkelsessager – undervist at Forsvarets eget personel. Målet er en generel kulturændring, skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse, men den interne undervisning bekymrer kønsforsker Kathrine Bjerg Bennike.

Forsvaret er ikke uvant i arbejdet med at komme kønskrænkelser til livs. Det har man gjort siden 2003, hvor en undersøgelse for første gang bragte kendskab til omfanget af kønskrænkende adfærd blandt kvindelige ansatte i Forsvaret.

Det var TV2’s dokumentar “Operation X: I krig og krænkelser” i juli, der kunne berette om, hvordan Forsvarets næsten 20 års arbejde med køn og krænkelser stadig ikke har været tilstrækkeligt. Problemet vejer fortsat tungt, og derfor modtager de øverste chefer på Forsvarets træningsforløb netop nu undervisning i en bedre håndtering og forebyggelse af krænkelsessager – undervist af Forsvarets eget personel.

Træningsforløbet tager udgangspunkt i anonymiseret og virkelighedsnære cases, og det forventes at være en »grundlæggende integreret del« af alle Forsvarets uddannelser inden 2026. Målet er en generel kulturændring, skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

»Vi kan altid blive bedre til at håndtere det her. Vi har allerede meget fokus på at undgå krænkelsessager og håndtere dem, der måtte opstå, korrekt og ordentligt. Men vi kan altid blive bedre,« siger generalmajor Anders Rex, der er chef for Udviklings- og Planlægningsstaben i Forsvarskommandoen.

Udover det påtalte træningsforløb har Forsvaret efter dokumentarens udgivelse yderligere reageret ved at indføre skærpede ansættelsesretslige konsekvenser samt lovet »mere håndfast« adskillelse af krænker og den krænkede.

Inspiration til træningsforløb er også hentet internt

Det var ikke TV2’s dokumentar alene, der fik Forsvaret til at agere. Allerede ni måneder før udsendelsen løb over danskernes tv-skærme, havde man udarbejdet en handlepligtsbestemmelse og påbegyndt tilrettelæggelsen af træningsforløbet, fortalte Flemming Lentfer til OLFI i september. Og ligesom Forsvaret nu har hentet undervisere fra sit eget personel, fandt man også inspiration til træningsforløbet internt.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Det er startet på et af Søværnets skibe, som på et tidligere tidspunkt på eget initiativ var begyndt at tage fat på de her problemstillinger ved at bruge dialogbaserede værktøjer i forhold til chefer på det pågældende skib,« forklarede forsvarschefen i den forbindelse.

Ved at diskutere sagerne indbyrdes, lykkedes det officererne på skibet at findes fælles fodslag om håndteringen af krænkelser ombord.

»Hvordan ville man håndtere det, hvis man skulle få en sag af en eller anden karakter på skibet? Det, at vores chefer og ledere sætter sig ned og taler om, hvordan de vil reagere, gør, at den enkelte chef og leder kommer til at udtrykke sit moralske kompas i forhold til, hvordan man opfatter situationer. Det er i virkeligheden med til både at forebygge, men også til at cheferne finder sammen om en ensartet måde at håndtere det på.«

Kønsforsker mener, at man bør kigge eksternt

Kathrine Bjerg Bennike er forsker ved Aalborg Universitet og har i en årrække beskæftiget sig med køn og kritiske militære studier – senest i sin Ph.d.-afhandling, hvor hun undersøgte kønnenes militære identitetsskabelse i det danske forsvar.

Hun ser generelt positivt på træningsforløbet og dermed uddannelsen af Forsvarets personale. Hun peger dog samtidig på, at tidligere handling ikke har haft den ønskede effekt om en kulturændring. Det alene bør være en årsag til at tænke ud af Forsvarets interne rækker, mener hun.

Læs også: »Du blev kun befalingsmand, fordi vi skulle opfylde nogle kvoter«

»Forsvaret har i rigtig mange år forsøgt at gøre noget på dette område, men det har ikke rigtigt rykket nogle steder. Måske det var en oplagt mulighed for at få nogle eksterne evalueringer,« siger Kathrine Bjerg Bennike og uddyber:

»Det kan være, at man skulle have nogle udefra til at kigge på, hvordan man får lavet en reel organisationsændring. Det tager selvfølgelig lang tid, men nu har man de sidste 15-20 år forsøgt med forskellige tiltag. Blandt andet ved at øge andelen af kvinder og personer med minoritetsbaggrund i Forsvaret, men det er gået ret sløjt begge dele. Det kunne være, at der er skulle andre ting til.«

Artiklen fortsætter under billedet …

FN har også kritiseret nationale handlingsplaner

Kathrine Bjerg Bennike påpeger, hvordan Danmark også af FN har fået kritik for sine nationale handlingsplaner lavet på baggrund af FN’s resolution 1325 omhandlende kvinder, fred og sikkerhed. Forsvaret har ikke været dygtige nok til at kigge indad på egne rækker, lød kritikken blandt andet på fra FN. Det interne træningsforløb ser Kathrine Bjerg Bennike derfor som endnu en national handlingsplan, der kan ende med ikke at have det ønskede udfald.

»FN’s resolution 1325 handler lige så meget om, hvordan man gør sit eget forsvar mere avanceret i forhold til at tænke køn og forstå de kønnede mekanismer omkring det. Man skal altså ikke kun tælle antallet af ansatte mænd og kvinder, men i stedet forstå de kønnede dynamikker, og hvad det gør blandt soldaterne sammen,« siger Kathrine Bjerg Bennike og fortsætter:

»Nu har man så forsøgt at lave specifikke handlingsplaner, men der er ikke rigtig noget i forhold til, hvilke konsekvenser det vil få, hvis ikke man lever op til dem. Hvis man så samtidig også kun evaluerer internt, så bliver det svært at hænge det op på nogle konsekvenser.«

OLFI rettede d. 28. september henvendelse til Forsvarskommandoen med en række spørgsmål til længden af træningsforløbet, det konkrete indhold af undervisningsmaterialet og til undervisernes kompetencerkartotek. Forsvarskommandoen har ad to omgange meddelt OLFI, at man har for travlt til at svare for nuværende.