INTERVIEW: Den danske Ukraine-komité satte for nylig 25 millioner nyindsamlede kroner ind på en ukrainsk regeringskonto. Pengene går ubeskåret til indkøb af våben til de ukrainske styrker. Trods velvilje i den danske befolkning møder komiteen dog berøringsangst blandt virksomheder og medier, fortæller medstifter Jarl Cordua.

Mange danskere oplever formentlig at blive ramt af en følelse af magtesløshed, når man nyhedsmedierne viser, hvad den ukrainske befolkning netop nu gennemlever i ruinerne af det, der engang var deres hjem. Russiske bombardementer har på få uger sendt millioner af ukrainere på flugt, og trods en endog temmelig begrænset militær succes fortsætter Ruslands ødelæggelser af Ukraines storbyer.

Det var netop følelsen af at lade stå til, der blev for stærk for initiativtagerne til Den danske Ukraine-komité, som i starten af marts så dagens lys. Bag komiteen står en række prominente eks-politikere og meningsdannere, som deler behovet for at bidrage økonomisk til at indkøbe netop det, som ukrainerne gentagne gange har efterspurgt, siden invasionens start den 24. februar: våben og ammunition. Komiteens formand er tidligere Venstre-minister Søren Pind, mens man blandt stifterne også finder politisk kommentator Jarl Cordua. Det var sidstnævnte som fandt frem til Ukraines konto i den tyske centralbank, hvortil komitéen nu sender de midler, den løbende indsamler, fortæller han selv.

»Det var en international indsamling. Den delte jeg overalt på de sociale medier og sendte selv penge. Søren kontaktede noget af sit netværk og sagde, at han syntes, vi skulle lave en komité. Det fik vi meget hurtigt stablet på benene. Det er Søren, der er initiativtager og den, der har netværket til folk, der kan sætte hjemmesider op, søge om tilladelse og så videre.«

Indsamlingstilladelsen fra Civilstyrelsen kom hurtigt i hus, og siden er det gået stærkt. Komiteen præsenterede sig selv ved et pressemøde den 15. marts, og blot tre dage senere var de første 25 millioner kroner indsamlet og sendt til Ukraine. Hvordan de indsamlede midler helt konkret finder anvendelse, ved komiteen ikke, og det er heller ikke en bekymring.

Artiklen fortsætter under tweetet …

25 millioner kroner!
Tusinde tak for alle jeres bidrag! I dag har vi overført 25 millioner kroner til den ukrainske national bank – takket være jer. Pengene går til at støtte den ukrainske modstandskamp
Du kan bidrage via MobilePay: 924084 / Reg. nr. 0542 Konto nr. 668633 pic.twitter.com/HUzUhB1EsE

— Den danske Ukraine komité (@DKUkraineKomite) March 18, 2022

»Vi har tillid til Zelenskij-regeringen og til, at pengene bliver brugt fornuftigt. Har vi en forventning om bilag på hver eneste øre? Nej, selvfølgelig ikke. Vi må gøre det i tillid til, at de bliver brugt på noget fornuftigt. Alle kan se behovet, som er våben.«

Ingen grund til at gå nødhjælpsorganisationerne i bedene

Den danske Ukraine-komité har ingen politisk farve og favner alle, der bakker op om dens formål. Blandt medlemmerne finder man blandt andre sognepræst og debattør Katrine Lilleør, journalist og tv-vært Annette Heick og en række prominente forretningsfolk. Tidligere udenrigsminister for Venstre Uffe Ellemann-Jensen står som komiteens protektor. Selvom netop Venstre er velrepræsenteret, er der ikke tale om noget borgerligt foretagende, forsikrer Jarl Cordua, som også selv har en fortid i partiet:

»Meget hurtigt handlede det om at få en komité, der afspejlede en vis diversitet. Mænd og kvinder, selvfølgelig, men også politisk. Vi er jo nogle borgerlige typer, som er nemme at få øje på, men så kender vi Henrik Sass Larsen (S) blandt andet. Han kom også med, og så gik det slag i slag,« fortæller Jarl Cordua, der i dag ernærer sig som radiovært ved siden af sit virke som politisk kommentator.

Formålet var der enighed om fra starten, og at komiteen lige slog sig op på indsamling til våben er ikke tilfældigt. Man ville ikke “konkurrere” med de mange gode kræfter, som sideløbende faciliterer nødhjælp til civilbefolkningen i det krigsplagede land.

»Der er så mange dygtige organisationer, som sender nødhjælp. Der er ingen grund til at gå dem i bedene. De er meget dygtige og kompetente og har enorm erfaring med dét. Det her er der ikke mange, der har erfaring med. Det er et åbenlyst behov, og man må stilfærdigt konstatere, at det ikke er nødhjælp, der sender russerne ud af Ukraine. Uanset hvor mange madkasser, medicinske kits og felthospitaler, man sender til Ukraine, er det ikke det, der får russerne til at flytte sig et par kilometer ved Kiyv. Nej, det ammunition, Kalashnikovs, Stinger-missiler, og hvad man ellers har i pakken.«

Lægger sten i vejen for indsamlingen

Selvom det altså særligt er våben, som Volodymyr Zelenskij og andre repræsentanter for Ukraines regering løbende har efterspurgt – og på trods af Den danske Ukraine-komités umiddelbare succes – er det dog ikke alle, der ønsker at lægge navn eller sendetid til en indsamling, hvor pengene går til militært isenkram.

»Vi møder helt klart fra medierne – specielt tv-kanalerne – en meget stor påpasselighed med at give os den samme behandling, som man giver til nødhjælpsorganisationerne. Vi kan ikke få vist vores Mobilepay-nummer og sådan noget,« fortæller Jarl Cordua.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Danske journalister og presse bruger meget mere tid på at kritisere og mistænkeliggøre Den Danske Ukraine-komités arbejde end at forklare og præsentere vores arbejde om at samle penge ind til Ukraines Frihedskamp. Jeg tror slet ikke alvoren er gået op for dem.

— Jarl Cordua (@cordua_jarl) March 22, 2022

»Det er folk, der er bange for at blive sat i forbindelse med våbenindsamling. Der er sikkert også nogle, der er bekymrede for russernes reaktion, og aktionærer, som rynker på næsen, i de virksomheder, vi har været i kontakt med. Man må bare sige, at Vladimir Putin har sine hjælpere hist og pist, som gør, hvad de kan for at bremse vores initiativ,« lyder det fra Jarl Cordua, inden han modererer udtalelsen en smule.

»Det er ikke fordi, de har et kæmpestort ønske om at hjælpe Putin – det bilder jeg mig ikke ind – men der er meget lidt mod blandt virksomheder, organisationer og offentlige medievirksomheder til at hjælpe os. Det tør man simpelthen ikke. Men det er fint nok. Vi klarer os, og når regnskabet skal gøres op, er det den almindelige dansker, der hjælper os med indsamlingen. Så må vi leve med at hele fedtlaget af advokater, konsulenter og smarte mennesker, der lever af at rådgive, gør, hvad de kan for at lægge sten i vejen for, at folk støtter os.«

Jarl Cordua fortæller, at man regner med at sende endnu et anseeligt beløb afsted i næsten uge, omend det denne gang formentlig er lavere end 25 millioner kroner. Indsamlingen til våben fortsætter, så længde der ikke er underskrevet nogen fredsaftale. Sker det, får eventuelle resterende midler dog stadig ben at gå på.

»Vi har gjort klart, at hvis der er så meget som fem øre tilbage, går det til nødhjælp. Der kommer til at blive brug for det mange år frem, desværre. Men kontoen i Bundesbank er stadig åben og her forleden så jeg, at de første tre milliarder kroner var gået ind. Mon ikke det beløb er vokset?«