INTERVIEW: Rusland indledte natten til torsdag en invasion af Ukraine »i fuld skala« og kastede dermed de to lande ud i en krig. Perspektiverne for den ukrainske befolkning ser nu dystre ud, mener militæranalytiker Anders Puck Nielsen. Han frygter, at Rusland lader sig inspirere af sin egen brutale fremfærd i Tjetjenien.

Tunge røgsøjler stiger i disse timer til vejrs mange steder i Ukraine, hvor resultaterne af en række russiske missilnedslag er en visuel markering af, hvad mange iagttagere frygter bliver en ny kold krig på det europæiske kontinent. For ukrainerne er krigen over natten blevet glohed.

På baggrund af en forespørgsel fra prorussiske separatister i de besatte Lugansk- og Donetsk-regioner indledte Rusland natten til torsdag et koordineret missilangreb på en række strategiske militære mål landet over, mens russiske kampvogne kørte ind over den ukrainsk-russiske grænse fra øst. Ifølge russiske kilder er det ukrainske luftvåben nedkæmpet, og samtidig indgår der løbende rapporter om eksplosioner og brag i store dele af Ukraine og i landets hovedstad, Kiev, hvorfra civile ukrainere flygter i tusindtal. Point of no return er med andre ord for længst passeret.

Med angrebet er de fleste ukraineres bange anelser – og mange iagttagere og eksperters forudsigelser – forvandlet til brutal virkelighed. Blandt eksperterne finder man orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet, hvis forudsigelser udspiller sig på ukrainsk jord i en næsten perfekt virkeliggørelse af det scenarie, han den seneste tid har lagt frem i stribevis af medieoptrædener. Angrebet kommer med andre ord ikke bag på ham. Det gør det politiske forspil til gengæld.

»Det har overrasket mig, hvor mange formaliteter, Putin mente, at der skulle til, før han kunne iværksatte invasionen. Det virker som om, han har brugt flere dage på at få den ene proforma-godkendelse efter den anden i det russiske parlament og sikkerhedsråd, men i selve den militære operation er der ikke noget, der har overrasket mig,« siger Anders Puck Nielsen.

Putin vil legitimere angrebet

At den russiske præsident har lagt stor vægt på at have formaliteterne på plads forud for angrebet, har formentlig at gøre med et behov for at kunne legitimere invasionen overfor sit politiske bagland og den russiske befolkning, bemærker Anders Puck Nielsen. Han er selv uddannet sprogofficer i russisk og kan derfor følge den politiske kommunikation i Rusland mere indgående end de fleste.

»Legitimitet betyder meget for Putin, og det gør det jo i det hele taget i det russiske politiske system, hvor man også gennemfører proforma valg. Alle kender til valgsvindlen, men det betyder alligevel meget at afholde valget. På samme måde betyder det noget, at der er et eller andet skær af legitimitet over det, der foregår i Ukraine,« forklarer han og uddyber:

»Dels er der nogle i Rusland – og for den sags skyld også uden for Rusland – som faktisk køber det image af legitimitet, men det er også med til at afmontere Vestens muligheder for at argumentere imod. Der er mange i Rusland, som har et kynisk billede af, hvad man ser på nyhederne. De forestiller sig, at det hele er orkestreret, og at alle fortæller den historie, som tjener deres formål bedst. Ved at have skæret af legitimitet over sig er Putin med til at afmontere vores legitimitet, når vi kritiserer ham.«

Vestens kritik forstummer næppe af Vladimir Putins tv-optræden torsdag morgen, kort før han gav ordre til at indlede angrebet på ukrainsk territorium. Her gentog han sine mange beskyldninger om overgreb og folkemord på etniske russere i Ukraines østlige provinser, ligesom han forklarede, at den russiske invasion af landet desuden har til formål at forhindre Ukraine i at tilegne sig atomvåben – et narrativ, som nok kun sælger billetter hos faste seere af russisk stats-tv.

Bykamp er ukrainernes bedste chance

Putins udokumenterede påstande og gentagne forsøg på at legitimere sit angreb på Ukraine er løbende blevet afvist af den ukrainske regering og Vesten og fylder formentlig ganske lidt i den kollektive ukrainske bevidsthed denne torsdag. Her spekulerer man i stedet over landets fremtid på både kort og langt sigt, men udsigterne er ikke umiddelbart lyse, vurderer Anders Puck Nielsen. Snart kan landet blive skueplads for en mere tilfældig og blodig magtudøvelse fra russisk side.

»Rusland har kun en begrænset mængde af præcisionsvåben. På et tidspunkt vil vi se, at de kommer til i højere grad at bruge den anden, knap så præcise ammunition. Det betyder, at det ikke bliver ved med at være præcisionsluftkamp, som vi ser nu, hvor udvalgte strategiske mål bliver ramt. Det vil komme til at ramme bredere – og forkert,« siger Anders Puck Nielsen og leverer en dyster forudsigelse:

»Vi skal være meget opmærksomme på, at det her er den indledende fase af en kamp. Det virkeligt ubehagelige for civilbefolkningen ligger stadig foran os.«

Perspektiverne er i det hele taget lidet muntre, og det bliver næppe heller Anders Puck Nielsens næste forudsigelse, der indgyder optimisme i hverken ukrainere eller nærværende medies læsere. En forudsigelse, som Anders Puck Nielsen selv finder særdeles ubehagelig:

»Hvis man er ukrainer og skal organisere et forsvar, er den eneste måde at gøre det på, hvis det skal have en god chance, at trække kampen ind i byen. Byerne er den moderne jungle, hvor man udjævner de teknologiske uligheder. Man ødelægger russernes muligheder for at få gavn af al deres fine teknologi, hvis man kan trække kampen derind. Derfor ser man generelt en bevægelse mod, at krige i højere grad finder sted i storbyer. Det er desværre noget, jeg godt kan forestille mig, og det er i sig selv en ubehagelig tanke.«

Bykamp giver bedst chance for succes

Torsdag, blot få timer inde i krigen, har både Ukraine og Vesten til gode at se, hvordan Rusland vil gribe invasionen an på længere sigt, men der er groft sagt to måder at håndtere de militære operationer på, forklarer Anders Puck Nielsen: Rusland kan enten læne sig op ad sin modus operandi fra krigen i Georgien i 2008 og i forbindelse med annekteringen af Krim-halvøen i 2014, eller det kan vælge en mere brutal fremgangsmåde.

»Vil det ligne 2008 og 2014, hvor det var forholdsvis begrænsede militære operationer, eller ser vi drejebogen fra Tjetjenien, hvor man terrorbomber et land til underkastelse? Jeg kan ikke se, at russerne har nok styrker til at holde styr på de her landområder på normal vis. Derfor kan jeg godt være bekymret for, at det er drejebogen fra Tjetjenien, der trækkes frem igen for at fjerne enhver vilje til modstand fra befolkningen.«

Der er dog store usikkerhedsmomenter, understreger Anders Puck Nielsen. Det er først og fremmest ikke sikkert, at en krig kommer til at berøre alle dele af Ukraine i lige høj grad. Rusland er særligt interesseret i det østlige Ukraine, og derfor anser Anders Puck Nielsen det heller ikke for usandsynligt, at den russiske fremfærd stopper ved Dnepr-floden, som skærer sig igennem landet som en naturlig inddeling i øst og vest.

Derudover risikerer Rusland at undervurdere den ukrainske kampgejst:

»Der kan være en fejlkalkulation af, hvor stor modstandsviljen er. Det er også det, der gør, at jeg ikke finder det givet, at Rusland vinder det her. Det kan godt blive langvarigt, hvis Rusland har baseret sine operationer på en antagelse om, at der er en vis velvilje i Østukraine, og det viser sig ikke at være tilfældet. Så kan det godt blive svært,« siger Anders Puck Nielsen.