spot_img

Arbejdstilsynet udsteder strakspåbud til Hærens Sergentskole pga. mobning

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Usaglig kritik, nedgørelse, forsøg på manipulation, trusler, bagtalelse, klikedannelse, udelukkelse fra det sociale fællesskab og ignorering er bare noget af den mobning, som finder sted på Hærens Sergentskole i Varde og har gjort det i årevis. Den 3. oktober fik skolen et strakspåbud af Arbejdstilsynet. Læs det her.

Man skal være gjort af en særlig støbning, hvis man ønsker at arbejde på Hærens Sergentskole i Varde. Den opfattelse kan man i hvert fald få, når man læser det strakspåbud, som Arbejdstilsynet den 3. oktober udstedte til skolen.

»Virksomheden (Hærens Sergentskole, red.) påbydes at imødegå risiko for umiddelbar helbredsforringelse i forbindelse med mobning. I skal efterkomme påbuddet straks,« lyder det i afgørelsen, som blev givet efter et tilsynsbesøg.

Arbejdstilsynet vurderer i sin afgørelse, at der ved arbejde ved … på Hærens Sergentskole er »umiddelbar risiko for forringelse af det fysiske eller psykiske helbred som følge af mobning«. Ved vurderingen har Arbejdstilsynet lagt vægt på, at »risiko for forringelse af det fysiske eller psykiske helbred som følge af mobning ikke er forebygget tilstrækkeligt«.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den 3. oktober udstedte arbejdstilsynet et strakspåbud til Hærens Sergentskole i Varde på grund af mobning. Klik på billedet, hvis du vil læse arbejdstilsynets afgørelse i sin fulde tekst. Screendump: Arbejdstilsynets afgørelse

Det bygger Arbejdstilsynet på, at der i øjeblikket er »en ansat, som oplever mobbehandlinger fra OVERSTREGET … herunder usaglig kritik, nedgørelse, forsøg på manipulation, trusler, bagtalelse, klikedannelse, udelukkelse fra det sociale fællesskab og ignorering. Den ene civile ansatte, som handlingerne på nuværende tidspunkt er rettet imod, er så mærket af mobbehandlingerne, at OVERSTREGET har ondt i maven, når OVERSTREGET er på arbejde, at OVERSTREGET ikke sover ordentligt om natten, er meget grådlabil og føler, at det går ud over OVERSTREGET privatliv, hvor OVERSTREGET hele tiden tænker på arbejdet.«

Videre hedder det, at »mobbehandlingerne er dagligt til stede og har stået på i afdelingen gennem flere år. Ansatte beskriver, at mobbehandlingerne i afdelingen er en kendt problematik blandt ansatte og har været det i flere år. Ansatte oplyste, at flere ansatte er rejst fra afdelingen grundet mobbehandlinger.«

Tager sagen alvorligt og skal have klinket skårene

Peter Nielsen er oberstløjtnant og chef for Hærens Sergentskole. OLFI interviewede ham i denne uge, inden at OLFI torsdag eftermiddag fik aktindsigt i afgørelsen fra Arbejdstilsynet.

»Jeg kan bekræfte, at vi har fået et strakspåbud af Arbejdstilsynet. De nærmere omstændigheder om selve sagen kan jeg ikke udtale mig om, men det er en kombination af flere ting. Der skal ikke herske tvivl om, at jeg tager sagen meget alvorligt, og at vi gør alt for at få løst problemerne,« siger Peter Nielsen.

Hærens Sergentskole har nu fået en frist til 4. november til at komme med sin plan for løsning af problemerne, og den er skolen ifølge Peter Nielsen godt i gang med at udarbejde. Onsdag havde skolen således besøg af Forsvarets Center for Arbejdsmiljø, som skal assistere Hærens Sergentskole i løsningen på problemerne.

»Vi håndterer sagen, og så skal vi have klinket skårene. Der er to ansættelser på vej i staben, som gør, at vi bedre vil være i stand til at håndtere situationen. På den baggrund er jeg fortrøstningsfuld for, at vi snart kan se fremad og forhåbentlig komme styrket ud af det her,« siger Peter Nielsen.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer