Det har hidtil været opfattelsen, at Danmark med det netop indgåede forsvarsforlig og et løft på sammenlagt 12,8 mia. kr. leverer alt, hvad Nato har efterspurgt. Men den opfattelse er ikke helt korrekt. Der var ønsker fra Nato, som Danmark afviste at levere, fortæller Per Pugholm Olsen fra Forsvarsministeriet.

Styrkemål. Det hedder den liste, der rummer Natos samlede behov for styrker og materiel. Den udpensler hvilke lande, der skal levere hvad, og den danner hvert år udgangspunkt for politiske forhandlinger i Natos 29 medlemslande. Som et led i det nye forsvarsforlig fra januar i år øger Danmark forsvarsbudgettet med sammenlagt 12,8 mia. kr. over de næste seks år.

Pengene går bl.a. til opbyggelsen af en fuldt deployerbar brigade med 4.000 mand, antiubådsbekæmpelse til fregatterne og en massiv oprustning på cyberområdet. Over for befolkningen har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og forligspartierne givet det indtryk, at Danmark leverer på alt, hvad Nato har bedt om. Men den opfattelse er ikke helt korrekt. For der er ønsker på Natos styrkemålsliste til Danmark, som Danmark har sagt nej til at levere.

Det fortæller generalløjtnant Per Pugholm Olsen i et interview med OLFI. Per Pugholm Olsen er civilansat koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet med en fortid som Danmarks øverste militære repræsentant i Nato.

Styrkemål er klassificerede og kan ikke offentliggøres

Der må være kapaciteter eller styrkemål, som Nato har bedt Danmark om at stille med, og som vi har sagt, at det kan vi ikke?

”Ja. Når man har den samlede styrkemålspakke, bliver den sendt ud til nationerne med ønsker om, hvornår den skal være klar. Så melder nationerne tilbage, hvad de vil levere, og hvor lang tid, at det vil tage, og de melder tilbage, hvad de ikke vil levere.”

Kan du så løfte lidt af sløret for, hvad vi har sagt nej til over for Nato?

”De konkrete styrkemål er klassificerede, så jeg kan ikke komme ind på konkrete eksempler. Men hvis man tager den samlede styrkemålspakke, som Nato har bedt Danmark om at levere – så leverer vi på langt hovedparten af de styrkemål, som Nato har lavet,” siger Per Pugholm Olsen.

Han fortæller videre, at fordi Danmark kun bruger 1,17 pct. af bnp på forsvar, betyder det ikke, at Nato giver Danmark en styrkemålsliste, som går op til 2 pct.

”Sådan fungerer det ikke. Der er ikke en 1:1 koalition mellem den økonomiske målsætning og Natos styrkemål. Men det er klart, at Nato gerne ville have haft mere, og det ville de fra alle lande,” siger han.

Du kan læse OLFIs interview med Per Pugholm Olsen en af de kommende dage.