spot_img

Rusland er ramt på stoltheden og kan ikke uden videre erstatte krydseren ”Moskva”

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Tabet af missilkrydseren “Moskva” har ramt Rusland på selvforståelsen, og skibet kan ikke uden videre erstattes. Den russiske forsvarsindustrien er ramt af økonomiske sanktioner, udbredt korruption og sognerådspolitik, hvilket udfordrer muligheden for at modernisere og udskifte udtjent materiel, fortæller to eksperter.

De ukrainske forsvarsstyrker langs Sortehavskysten tog i sidste uge en skalp af de helt store, da de med to velplacerede Neptun-sømålsmissiler affyret fra land formåede at sænke den russiske missilkrydser “Moskva”. Skibet blev især kendt, da ukrainske soldater på øen Zmiinyi – “Slangeøen” – kort inde i krigen med få, men velvalgte ord bad skibet om at stikke sine radiotransmitterede trusler skråt op.

Sænkningen af “Moskva” den 14. april har vakt opsigt verden over, og selvom det officielle Rusland – udover en vag forklaring om en pludseligt opstået brand ombord – har forholdt sig tavst om episoden, sætter den dybe spor i den russiske selvforståelse. Det fortæller chefkonsulent i EU’s udenrigstjeneste Søren Liborius, der er uddannet sprogofficer i russisk og tidligere chef for EU’s presse- og informationsdelegation i Moskva.

»Dels er det Sortehavsflådens flagskib, og dels har skibet haft langtrækkende guidede missiler ombord. Det vil sige, at det er et meget potent våben, og der er ikke andre skibe af den kaliber i Sortehavet. I russisk selvforståelse er sømagt og flåden med til at definere russisk global storhed,« fortæller Søren Liborius i ugens udgave af Frontlinjen på Radio4.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Samtidig viser sænkningen af den 186 meter lange russiske krydser af Slava-klassen, at ukrainerne kan have fundet frem til den modus operandi, der skal vinde dem krigen. Skal Ukraine trække sig sejrrigt ud af krigen mod de russiske invasionsstyrker, er det nemlig nødvendigt at påføre Rusland så store økonomiske omkostninger som overhovedet muligt, mener militæranalytiker Anders Puck Nielsen.

»Når man ser på, hvad der var i hele Ukraine og Sortehavsområdet for en uge siden, er det rigtig svært at finde noget dyrere mål at ramme end lige præcis krydseren Moskva. Det er helt genialt for Ukraine at ramme den.«

Korruption og sanktioner gør det svært at erstatte “Moskva”

Tabet af “Moskva” er tungt for den politiske og militære ledelse i Kreml. Dels har den russiske flåde tabt en kilde til national stolthed og en helt central sømilitær kapacitet, og samtidig har den russiske forsvarsindustri ikke særlig gode muligheder for at erstatte den tungtbevæbnede krydser, fortæller Anders Puck Nielsen.

»De har drømt om at gøre det i mange år, lavet mange fine modeller og jævnligt talt om krydsere og store hangarskibe. Men de har simpelthen ikke ressourcerne til at gøre det i virkeligheden. De har været nødt til at prioritere nogle nøgleområder. For eksempel nogle af de missiler, de bruger i øjeblikket, og de har også nogle gode nukleare ubåde. Så der er nogle bestemte kapaciteter, de har valgt at investere stort i, og det, de så må bortprioritere, er sådan noget som det her,« fortæller Anders Puck Nielsen og uddyber:

»De kunne nok bygge en krydser på deres værfter, hvis de havde nok økonomi til det. Men nogle af de rigtig store skibe – hangarskibene – er de nødt til at etablere et værft for at kunne bygge. Alternativt kan de erobre byen Mykolajiv nede i Ukraine, som har dem.«

Ifølge Søren Liborius slås den russiske forsvarsindustri med nogle helt konkrete problematikker, der begrænser dens muligheder for at modernisere det militære isenkram på land og til vands.

»Forsvarsindustrien er ramt af to slag: Det første, som man har påført sig selv, er en enorm korruption, der har fjernet ressourcer, som ellers skulle være gået til serieproduktion af de prototyper, der har kørt på paradepladserne. Det andet slag er selvfølgelig, at sanktionerne dels er økonomisk generelle, dels sektorielle og rammer nøglekomponenter – computerchips og den slags. Så der er to slag, der gør det vanskeligere.«

For tidligt at tale om ukrainsk sejr

En anden central årsag til Ruslands udfordringer på materielområdet er ifølge Anders Puck Nielsen, hvad han selv betegner som »dansk sognerådspolitik gange 100«. Forsvarsindustrien bliver mange steder brugt til at skabe arbejdspladser, og det russiske forsvar bestiller af samme årsag materiel af de forkerte grunde; for at holde fabrikkerne i gang og forhindre tab af arbejdspladser. Det betyder, at det ikke altid er de militære behov, der afgør, hvor pengene kanaliseres hen. Trods de markante russiske materieludfordringer mener Anders Puck Nielsen dog ikke, at tabet af ”Moskva” nødvendigvis får operative konsekvenser.

»På det rent praktiske plan betyder det måske ikke så meget. Russerne havde selvfølgelig regnet med at have skibet og har derfor ikke noget til at erstatte det med, men de kan godt bygge store fregatter på størrelse med de danske Iver Huitfeldt-fregatter. Et par af dem vil kunne løse mange af de samme opgaver som ”Moskva”. Men Rusland kommer til at mangle noget af den symbolværdi og den stolthed, der skaber fædrelandsfølelsen.«

Trods tabet af “Moskva” og de endnu større materieltab på slagmarken i land, skal man da heller ikke glæde sig for tidligt, istemmer Søren Liborius:

»Vi skal huske på, at den russiske rustningsindustri stadig producerer. Der er stadig meget store mængder af materiel, som måske ikke er supermoderne, men meget af den russiske taktik går også ud på bare at kaste ressourcer ind i kampen. Så man skal ikke, baseret på det der er sket de sidste uger, læne sig tilbage og sige, at nu er den hellige grav velforvaret, og nu går det mod det russiske nederlag. Det er for tidligt at sige.«

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer