spot_img

»Hjemmeværnet har haft en lidt usynlig rolle i forhold til de militære opgaver«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Hjemmeværnet har i den brede befolkning længe været associeret med trafikregulering og anden civil opgaveløsning. I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, og i takt med at flere militære opgaver er kommet til, er billedet imidlertid begyndt at ændre sig. Medlemmerne strømmer nu til, og derfor skal rammevilkårene følge med, mener Hjemmeværnets chef, Jens Garly.

En medlemsstigning på knap 50 pct. flere soldater end de foregående år. Det er nettoresultatet for første halvår af 2022 og baggrunden for, at OLFI har sat generalmajor og chef for Hjemmeværnet Jens Garly stævne på Vordingborg Kaserne til en samtale om den frivillige militære beredskabsorganisations rolle i en stadigt mere usikker verden.

Som OLFI kunne fortælle onsdag, tilskriver Jens Garly selv Ruslands invasion af Ukraine stor forklaringskraft i forhold til medlemstilstrømningen til det hjemmeværn, han selv står i spidsen for. Den efterfølgende landkrig – den første konventionelle krig på europæisk jord i årtier – har atter gjort territorialforsvar til et sikkerhedspolitisk tema og givet anledning til, at flere danskere føler et personligt ansvar for at gøre nytte. Ifølge Garly har den stigende interesse for Hjemmeværnet imidlertid også at gøre med, at man mere generelt er lykkedes med at opbygge en skarpere militær profil end hidtil, fortæller han.

»Efter Den Kolde Krig har Hjemmeværnets opgaver og dets rolle som militær beredskabsorganisation været forsvundet lidt ud af syne. Både i forhold til Forsvaret, men også i forhold til befolkningen. Det militære fokus har været et andet sted, på udsendelser, mens det nationale militære forsvar og frivillige beredskab i vores tid ikke har haft den store opmærksomhed. Invasionstruslen forsvandt (med Sovjetunionens fald, red.), og derfor har Hjemmeværnet haft en lidt mere usynlig rolle i forhold til de militære opgaver,« forklarer Jens Garly.

Hjemmeværnschefen er ikke begejstret for at tale om et ”imageproblem”, da OLFI’s udsendte spørger, om man kan bruge den betegnelse til at beskrive offentlighedens opfattelse af Hjemmeværnet. Problemet har snarere været et lidt for endimensionelt syn på, hvad Hjemmeværnet er, og hvad det kan, mener han.

»Hjemmeværnssoldaternes træning er foregået på en øvelsesplads, hvor hr. og fru Danmark typisk ikke ser dem, mens de, der har leveret søredning, maritim forureningsbekæmpelse eller støttet ved cykelløb eller på anden måde hjulpet politiet, er blevet set. Jeg tror, at det er derfra, billedet stammer. Om det er et imageproblem? Det er i hvert fald et fokus på kun en del af Hjemmeværnet. Det har ændret sig markant nu.«

Øget fokus på kvalitet af øvelser

At de militære opgaver fylder mere i dag, end de har gjort længe, skyldes ikke mindst Natos ønske om, at Danmark dygtiggør sig inden for disciplinen Host Nation Support – værtsnationsstøtte – og stiller den til rådighed for alliancens medlemslande. Det sker blandt andet, når Nato-tropper og -materiel skal transporteres videre til missions- og øvelsesområder andre steder på kontinentet. I april viste Hjemmeværnet, at det i høj grad magter den opgave: Her bistod man således Forsvaret og en række andre myndigheder, da amerikanske og britiske soldater via Esbjerg Havn fragtede panserkøretøjer gennem Danmark og videre til Polen.

Medieeksponeringen af denne type af militære opgaver falder tidsmæssigt sammen med den tilspidsede situation i Ukraine, hvorfor Hjemmeværnet pludselig har fået gode betingelser for at reprofilere sig selv som andet og mere end de civile opgaver, der dog stadig udgør en central del af organisationens raison d’être.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om Hjemmeværnets medlemstilvækst i 2022 …

Det store spørgsmål er nu: Hvordan holder man momentum, når medieinteressen for krigen i Ukraine daler og værtsnationsstøtte bliver en hverdagsopgave? Netop det gør man sig for tiden sine tanker om i Hjemmeværnskommandoen, og Jens Garly har derfor også sine egne bud på, hvad Hjemmeværnets ledelse her og nu kan gøre, og hvad der bliver brug for i fremtiden, hvis bolden skal holdes rullende og interessen forblive intakt. Dels, forklarer han, skal de nye frivillige have mod på at blive hængende, og derfor skal de onboardes mere effektivt end tidligere.

»Det handler om alt fra at sikre sig ordentlig kontakt ved at koble en mentor eller buddy på vedkommende til at have tydelige forventningsafstemninger. Det kan godt være svært at vide, hvad det vil sige at være i Hjemmeværnet: Hvor meget kræver det af mig, og hvor meget har jeg selv lyst til?«

Dernæst handler det om at sikre kvaliteten af de aktiviteter, hjemmeværnssoldaterne udfører, forklarer Jens Garly. Man skal som soldat i Hjemmeværnet kunne se en mening med øvelse og træning og gå dygtigere hjem, end da man kom. Endelig skal der deles rundhåndet ud af den måske væsentligste ”fastholdelsesvaluta”: anerkendelse.

»Vi prøver på at vise – og at få andre til at vise – at det er anerkendt og efterspurgt, det, de frivillige laver. Det er langt hen ad vejen Forsvarets værn og politiet, der leverer efterspørgslen, og det er også dem, vi gerne ser anerkende det, når der har været en indsættelse et sted. Det er benzin på den frivilliges tank, når der er nogen, der anerkender, at de stiller op til både træning og indsættelse i en opgave,« siger Jens Garly.

Roserne falder da også, som de skal, understreger han. Hjemmeværnets frivillige fik blandt andet ros af statsminister Mette Frederiksen efter en langstrakt coronaindsats, hvor 3.009 hjemmeværnssoldater lagde i alt 107.000 mandetimer i callcentre, på vaccionationssteder og testfaciliteter, og senest udtrykte både danske og internationale samarbejdspartnere stor tilfredshed med den vellykkede koordinations- og bevogtningsindsats på Esbjerg Havn i april.

Ordentligt materiel styrker fastholdelsen

Et andet væsentligt redskab i både rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen – måske særligt sidstnævnte – er arbejdsbetingelserne, når først den frivillige trukket i MTS-trøjen. En stor del af tidens offentlige debat om Forsvaret handler om de vilkår, som professionelle soldater har i form af løn, arbejdspres og materiel- og ammunitionsmangel. Udfordringerne er legio, og også i Hjemmeværnet er der noget at arbejde med. Selvom det i det store hele går godt med at få de frivillige til at blive hængende – gennemsnitligt bliver en hjemmeværnssoldat i systemet i 26-27 år – er der stadig plads til forbedringer på flere af de områder, som også har været omdrejningspunkt for den bredere forsvarsdebat, bemærker værnschefen.

Du kom til Folkemødet på Bornholm (hvor Jens Garly deltog i en debat om Hjemmeværnet, red.) ind på, at du identificerede jeres grej som et sted med forbedringspotentiale – at det skal være mere sammenligneligt med professionelle soldater.

»Det er rigtigt. Det er vigtigt, at vi har nogle ordentlige rammevilkår – det var vist det ord, jeg brugte. Det er vigtigt, både for at fastholde de hjemmeværnssoldater vi har i dag, men også for at rekruttere og fastholde fremtidens hjemmeværnssoldater i benhård konkurrence med andre fritidstilbud og grundet nogle generationer, som hurtigere skifter til noget andet spændende, hvis ikke vi leverer varen. Rammevilkår dækker alt fra fornuftige faciliteter til, hvor hjemmeværnssoldaterne kan være til daglig, blive uddannet og have deres materiel opbevaret. Adgang til skydebaner, der virker, adgang til service i form af forplejning, når vi har aktiviteter. Alt sådan noget er rammevilkår.«

Forbedringen af de fysiske faciliteter – hjemmeværnsgårde og andre fysiske installationer – pågår allerede i samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, men det er ikke Hjemmeværnets eneste større fokusområde.

»Vi arbejder også med materiellet. Der er faktisk et projekt i indeværende forlig, hvor vi får nogle flere penge. I forligsperioden får vi 376 millioner til at indkøbe det, der hedder prioriteret materiel til Hjemmeværnet. For de penge køber vi biler, kommunikationsudstyr, våben, beskyttelsesgrej og alt sådan noget. Så vi er på vej, men vi er ikke i mål endnu,« siger Jens Garly og tilføjer om vigtigheden af indsatsen:

»Det at have noget grundlæggende fornuftigt udstyr og materiel til hjemmeværnssoldaten er vigtigt af mindst to årsager: Den ene er, at vi kan blive gode til at løse vores opgaver. Vi har kun materiel for at være gode til at løse opgaven. Det skal vi holde os for øje. Dernæst er det oplagt, at ordentligt materiel, som er sammenligneligt med de steder i Forsvaret, hvor man løser lignende opgaver, virker fastholdende på en hjemmeværnssoldat. Det gør det på alle soldater. Bare spørg ude i Forsvaret: Ordentligt materiel er vigtigt for den enkelte soldat, og det arbejder vi selvfølgelig også for.«

Behov for bedre enkeltmandsudrustning

Hvor langt er Hjemmeværnet fra at være der, hvor det skal være – hvor du tænker, at nu har I, hvad I skal bruge?

»Det kan jeg simpelthen ikke sætte årstal på, for det kommer an på hvilke prioriteringer, der kommer i næste forlig, hvor meget Forsvaret skal bruge, hvor meget der er at købe på markedet et cetera. Jeg synes, at der er et stykke vej. Vi ser nyt materiel komme ind til Hjemmeværnet – blandt andet det, jeg lige har nævnt – men det, jeg gerne vil, er at brede det ud, så vi har et generelt fornuftigt materielinddækningsniveau,« siger Jens Garly.

»Jeg sagde også på Bornholm, at når man ser på svenskerne, får man det indtryk, at stort set alle deres soldater har ens grej. Der er vi ikke endnu. Vi har ikke beskyttelsesudstyr til alle og så videre. Det arbejder vi på at få mere af, men det er sådan nogle områder, hvor jeg synes, at vi skal blive bedre. Hvornår er vi der? Det ved jeg ikke endnu. Vi arbejder benhårdt på sagen, men det vil også være et spørgsmål om kapaciteten ved FMI og de politiske prioriteringer i næste forlig.«

Hvor stor forskel er der på det grej, som den gennemsnitlige danske hjemmeværnssoldat har og det, som en professionel soldat har?

»Der er markant forskel. Hæren opererer den med nogle meget komplicerede platforme; kampvogne, infanterikampkøretøjer og moderne artilleri. Det har Hjemmeværnet ikke, og det skal Hjemmeværnet ikke have. Vi uddanner folk i deres fritid. Det er både grundlæggende uddannelse, det er vedligeholdelse – altså at blive ved med kunne betjene sit materiel – og det at kunne opbevare det. Noget materiel kræver særlige vilkår og en særlig organisation til at passe på det efter dagens bestemmelser. Det er klart, at sådan noget udfordrer Hjemmeværnet,« siger Jens Garly og uddyber:

»Vi skal have noget godt materiel, der kan løse de opgaver, vi har. Det er typisk bevogtning og overvågning, og det er her, jeg siger, at der skal der være en sammenlignelighed med en soldat fra Hæren. Jo mere sammenlignelighed, vi kan have, og jo flere af de samme ting som Forsvaret, vi kan købe, jo lettere er det for materiel- og indkøbsstyrelsen at købe store ordrer og få tingene billigere, så vi kan få mere.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om Forsvarets og Hjemmeværnets Host Nation Support-opgave på Esbjerg Havn i april …

Hvad er kvaliteten af det grej, I har nu? Er der noget, som slet og ret ikke fungerer ordentligt, eller er det bare et kvalitetsmæssigt trin eller to ned fra Hærens?

»Der er nogle steder, hvor vi kan gøre det bedre, og hvor vi arbejder med at inddække os bedre. Det er blandt andet nogle af de ting, jeg nævnte før: Hvad er vi ude at købe i øjeblikket, hvad har vi fået allerede, og hvad er på planen i forhold til for eksempel de penge, vi har fået i indeværende forlig. Det går rigtig meget på enkeltmandsudrustning. Er den enkelte soldat egentlig ekviperet? Uniform, beskyttelsesudstyr, våben, kommunikationsmateriel, en hjelm efter moderne standard. Det har alle i Hjemmeværnet ikke helt endnu, men det ser stille og roligt bedre og bedre ud. Det, vil vi gerne vil sørge for, er i orden, så du, uanset hvornår du kommer ind i Hjemmeværnet, kan få en uniform og noget udstyr, der gør, at du føler dig som en del af teamet og anerkendt som soldat.«

»Vi skal nok kende vores besøgelsestid«

Mange af fremtidens rammevilkår bliver afgjort af det kommende forlig, og Hjemmeværnet samarbejder allerede i dag med Forsvarsministeriet om det forligsforberedende arbejde. Af samme grund ønsker Jens Garly ikke at konkretisere, præcis hvad han ønsker sig af materiel, eller hvilke forespørgsler Hjemmeværnet til dato er kommet med.

Men skulle der falde en masse penge af til Hjemmeværnet, kan I godt absorbere dem?

»Vi skal nok kende vores besøgelsestid, og vi er i en tæt dialog med Forsvaret. Det her skal pege mod opgaverne, ikke kun mod hvad hjemmeværnssoldaten har. Det er også et formål, som jeg nævnte før, men det vigtigste er, at vi har en militær kapacitet, som kan løse opgaver for Forsvaret.«

I det hele taget ønsker hjemmeværnschefen sig, at der bliver bygget oven på det eksisterende grundlag, som i vid udstrækning er sundt og giver grobund for optimisme, hvis førnævnte udfordringer bliver adresseret.

»Jeg håber selvfølgelig, at vi fælles kan arbejde på at sikre vores kapaciteter. Fra enkeltsoldaten til enhederne til vores fly. At de bliver udviklet, så de kan løse de opgaver, man efterspørger. Det er den balance, vi taler meget om. Og så håber jeg rigtig meget på, at vi får nogle rammevilkår, som gør, at vi kan både rekruttere og fastholde frivillige soldater. Jeg siger, at vi har nogle udfordringer på det område, og det er rigtigt, og det står vi ved. Det er noget, vi skal arbejde med i tæt samarbejde med de andre aktører på Forsvarsministeriets område,« lyder det fra Garly, inden han vender tilbage til udgangspunktet for samtalen med OLFI:

»Men der er også noget, der virker. Ellers kunne man ikke have 50 pct. flere nye frivillige, som bliver her. Det skal vi huske. Der er masser af soldater hos os – tusinder, heldigvis – der er aktive. Vi har en kæmpe opgave, og jeg har et kæmpe ansvar for at bringe de ønsker, vi har for at udvikle Hjemmeværnet i den retning, som politikerne ønsker, til bordet. Det, tror jeg, er de vigtigste overskrifter for os.«

Bærende billedtekst: Chef for Hjemmeværnet generalmajor Jens Garly. Foto: Hjemmeværnet

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer