BAGGRUND III: Sidemandsoplæring, nedlæggelser og lukninger. Konsulenter advarer mod øget risiko for mindre kvalitet, faglighed, fleksibilitet og fokus på opgaveløsningen. Regimenter og tjenestegrenscentre overlever i amputerede udgaver, og et musikkorps nedlægges. Læs budgetanalysens bud på en nyordning af Hæren.

»Mindsket faglighed blandt specialister«, »mindre personalefleksibilitet«, »reduceret … fokus på den operative opgaveløsning og træning«, »stigning i den administrative byrde med risiko for at reducere tempo og kvalitet«, »risiko for, at enhedernes robusthed og parathed til udsendelse nedsættes«, »mindre fokus på bred/generel læring, der ellers bidrager til jobfleksibilitet«, risiko … for, »at udviklingsarbejdet i mindre grad baseres på lokal ekspertviden« og »forhøjet risiko for forkerte og dyrere anskaffelser«.

Sådan lyder bare nogle af de identificerede risici fra konsulenterne i Struensee & Co. i forbindelse med beskrivelsen af en nyordning af den danske hær. Advarslerne står beskrevet i den såkaldte budgetanalyse, som skulle identificere besparelser på 600 mio. kr. på det operative område og en lille mia. kr. inden for Forsvarsministeriets samlede ressortområde. Den opgave har konsulenterne løst, idet de har fundet såkaldte ”potentialer” for mellem 869 og 1.143 mio. kr. i hele Forsvarsministeriets ressortområde og for 522-644 mio. kr. på det operative område, som OLFI kunne fortælle lørdag.

Læs også: Budgetanalysen: Forsvaret kan effektivisere for mere end 1 mia. kr.

Her følger en præsentation af planerne for nyordingen af Hæren, som kommer på skrump i en grad, der får konsekvenser for hvert et led i det omfattende maskineri. Men lad mig indlede med at præsentere argumentationen for ændringerne. Ifølge de civile og eksterne konsulenter viser analysen, at »der er potentiale for at tydeliggøre opgaver og ansvar i den nuværende struktur«. Det gælder eksempelvis for Hærstaben (Karup) og Danske Division (Haderslev), »der begge har en koordinerende rolle for underliggende myndigheder og enheder«. På samme måde er ansvaret for uddannelse delt mellem flere myndigheder.

Konsulenterne ser derfor et potentiale i at udnytte Forsvarets professionelle styrker, »der øger muligheden for, at de operative enheder kan varetage uddannelsesopgaver. Ved at inddrage de operative enheder i uddannelsen vil de operative chefer få et større ansvar over produktionen af soldater, og fagligheden vil i højere grad blive forankret ét sted. Endelig bruges der betydelige ressourcer på udviklingsvirksomhed i tjenestegrenscentrene, hvor der vurderes et potentiale i en afgrænsning og samling af opgaven til det netop tilstrækkelige,« står der i analysen under punktet ”Nyordning af Hæren (I/II)”.

Navnene på kamptropregimenter fortsætter under brigaderne

I juli kunne OLFI fortælle, at man i Værnsfælles Forsvarskommando arbejdede med planer om at nedlægge Hærens kamptropregimenter og tjenestegrensskoler (tjenestegrenscentre). Det resulterede i en omfattende debat, hvor både Dansk Folkeparti og de konservative var ude offentligt og kommentere planerne og advare mod at nedlægge regimenterne. Seks dage efter offentliggørelsen af artiklen sendte forsvarschef Bjørn Bisserup et nyhedsbrev ud til Forsvarets ansatte, hvori han garanterede regimenternes overlevelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Når man holder de to udkast op mod hinanden, er der hen over sommeren sket ændringer, der i nogen grad bevarer både regimenter og tjenestegrensskoler. De nedjusterede omvæltninger kan også ses på det såkaldte potentiale i effektiviseringsforslaget. I udkastet fra før sommerferien ville nyordningen af Hæren sikre et provenu på 237 årsværk svarende til 137 mio. kr., mens de tal i det seneste udkast er reduceret til 219 årsværk og 129 mio. kr.

Løftet fra forsvarschefen til trods forsvinder kamptropregimenterne som selvstændige niveau III-myndigheder i nyordningen. Til gengæld lever de videre som bataljoner under brigaderne med en oberst som regimentschef. Cheferne for Jydske Dragonregiment og Gardehusarregimentet får en såkaldt skråstregsfunktion som næstkommanderende i hver sin brigade, mens chefen for Den Kgl. Livgarde reelt set bliver bataljonschef i et Guards Regiment. Det fremgår det af det seneste udkast til den færdige rapport.

»Øvrige niveau III-myndigheder omstruktureres og reduceres fra 12 niveau III-myndigheder til 2 brigader og 3 kampstøtte-regimenter. Ved sammenlægningen opnås synergieffekter, ligesom omfanget af støttefunktioner kan reduceres pga. stordriftsfordele. Trænregimentet, Ingeniørregimentet og Telegrafregimentet videreføres som operativt fokuserede myndigheder. Enheder v. Hærens Efterretningscenter og Hærens Kamp-og ildstøttecenter underlægges ligeledes 1. og 2. Brigade. Regimenterne vil således fortsat bestå, idet opgaver fremover varetages i samarbejde med øvrige operative enheder,« står der.

Hærstaben og Danske Division sammenlægges til en ny Hærkommando

Hvad betyder det så? Omstruktureringen står beskrevet under punktet ”fremtidig struktur”, hvor Hærens nyordning forklares. Vi begynder i toppen, hvor Hærstaben og Danske Division (DDIV) sammenlægges i en ny Hærkommando med base i Karup.

»Det gøres bl.a. for at give en mere enstrenget struktur og mere klare kommandoveje, hvormed fundamentet for at opstille landmilitær nationalt og internationalt styrkes. Derudover giver en fysisk sammenlægning et reduceret opgaveoverlap fra støttefunktioner (fx administration og garnisonsstøtte).«

Under den nye Hærkommando vil der fortsat være to brigader. En ny reaktionsstyrkebrigade (1. Brigade), som får hovedkvarter i Holstebro og kommer til at bestå af 3.530 årsværk fordelt med 20 officerer på chefniveau (oberstløjtnanter og opefter), 368 officerer fra premierløjtnanter til majorer, 973 befalingsmænd og 2.161 konstabler foruden tre civile.

»Reaktionsstyrkebrigaden skal være klar til indsættelse med givent varsel. Brigaden kan uddanne og opstille bataljonskampgrupper på højt beredskab eller til indsættelse i internationale operationer med kort varsel. Brigaden varetager uddannelse fra individuel-, videre- og efteruddannelse samt enheds- og føringsuddannelse på gruppeniveau til op til og med brigadeledet uddannelse herunder samvirkeuddannelse.«

Derudover fremgår det, at brigaden bl.a. bidrager »til niveau I udviklingsvirksomhed samt materielkapacitetsudvikling herunder materielafprøvninger m.m.

»Jydske Dragonregiment indgår i reaktionsstyrkebrigaden, hvor regimentschefen bliver næstkommanderende i brigaden«.

Livgarden indgår som et Guards Regiment i en ny fleksibel brigade

Ud over den nye reaktionsstyrkebrigade indeholder planerne for nyordningen af Hæren en mindre og fleksibel brigade på et lavere beredskab (2. Brigade) med hovedkvarter på Antvorskov Kaserne i Slagelse. Den kommer til at bestå af 740 årsværk fordelt med 12 officerer på chefniveau (oberstløjtnanter og opefter), 227 officerer fra premierløjtnanter til majorer, 298 befalingsmænd, 174 konstabler og 24 civile plus 1.100 værnepligtige (særligt denne del er usikker, da der internt i regeringen råder stor uenighed om værnepligtens størrelse og længde).

Artiklen fortsætter under billedet …

Den fleksible brigade bliver i realiteten styrkeproducerende, hvorved man opretholder en form for tostrenget struktur (uddannelse og indsættelse) i en overordnet operativ struktur. Den fleksible brigade uddanner værnepligtige i uddannelsesbataljoner med uddannelseskompagnier- og eskadroner. Brigaden »varetager kapacitetsopbygning i form af grundlæggende militær træning, jordopklaring samt opbygning af Hærens reserve samt dele af Hjemmeværnet, der er tilknyttet Hæren.«

Brigaden skal »uddanne og opstille enheder til gennemførelse af bevogtning af kongelige slotte og palæer samt ceremoniel i relation til Kongehuset«. Den skal »opstille et troppeenhedshovedkvarter på lavere beredskab, uddanne og opstille mindre kapacitetsspecifikke sammensatte bidrag samt varetage ansvaret for nationale operationer« og »bidrage til reception, staging, onwards movement and integration i forbindelse med eksempelvis deployering af danske styrker«.

Det ene jyske musikkorps nedlægges – det andet underlægges Military Bands-kompagniet

Det betyder, at det bliver den fleksible brigade, der får til opgave at levere eventuelle soldater til politiet, tage sig af Hærens værnepligtige og få garnisonerne til at hænge sammen. Hen over sommeren har debatten i stor stil handlet om regimenternes rolle og ikke mindst mange gisninger om Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets fremtidige organisering og rolle. Om de to royale regimenter står der i analysen:

»Den Kongelige Livgarde indgår i modellen for Nyordning som en enhed (Guards Regiment) i brigaden og beholder nuværende opgaver og enheder. Regimentschefen vil være oberst, kammerherre og garnisonskommandant i København. Gardehusarregimentet indgår ligeledes i brigaden, som den også i øjeblikket er garnisoneret med. Regimentschefen er fremover næstkommanderende i brigaden og varetager ved siden af sine operative opgaver ansvaret over for regiment og garnison.«

Man finder tillige et provenu ved at nedlægge enten Slesvigske Musikkorps i Haderslev eller Prinsens Musikkorps i Skive, idet Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Den Kongelige Livgardes Tamburkorps begge er fredet.

»Der er i dag tre professionelle musikkorps og et tamburkorps i Forsvaret (formuleringen er forkert, og der menes i Hæren, red.). I Nyordningen nedlægges et af disse musikkorps, i det aktiviteter for militær og kongehus kan bibeholdes med denne kapacitet, mens civile arrangementer mindskes,« lyder det.

Det tilbageblivende jyske musikkorps lægges organisatorisk sammen med Den Kongelige Livgardes Musikorps og tamburkorpset i en kasse af kompagnistørrelse benævnt Military Bands under Guards Regiment.

Fagligheden skal kun opbygges ved operative enheder

I en tidligere udgave af budgetanalysen fremgik det, at tjenestegrensskolerne skulle lukke. I den justerede udgave fortsætter de på et minimum med stærkt reduceret kapacitet. I stedet omstruktureres og reduceres omfanget af udviklingsopgaver på alle Hærens organisatoriske niveauer.

»Opgaver i forbindelse med ’Lessons- Identified/Lessons Learned’ samt test og afprøvning af materiel forankres i brigadestrukturen på niveau III. Provenu opnås ved at reducere opgaver, der ikke centraliseres til det relevante for et forsvar af dansk størrelse, mens der trækkes maksimalt på alliancepartneres erfaringer (udviklingsopgaver fra niveau II og III centraliseres på niveau I),« står der.

Artiklen fortsætter under billedet …

Det betyder med andre ord, at man fremadrettet vil sørge for at købe materiel, som allierede Nato-lande allerede har købt og afprøvet, hvorved man kopierer alliancelandenes indkøb og derved sparer på test og udvikling af eget udstyr og materiel. På skoleområdet indfører man en sidemandsoplæring, som i nyordningen er benævnt med det engelske udtryk on-the-job-training.

»Skoleområdet omstruktureres, hvilket gøres ved så vidt muligt at anvende on-the-job-training (sidemandsoplæring, fjernundervisning mv.), det vil sige, at oplæring i mindre grad sker på skoler og i højere grad ved de operative enheder, hvilket betyder, at fagligheden kun skal opbygges ved de operative enheder. Endelig vandrer opgaver og årsværk relateret til Hærens Sergentskole organisatorisk til Forsvarsakademiet for at samle de tre værns sergentskoler.«

Konsulenterne skriver advarsler på advarsler på advarsler

Lad os slutte, hvor jeg indledte denne artikel med den liste af konsekvenser og risici, som konsulenterne opridser ved gennemførelse af nyordningen for Hæren i fuld skala. De skriver, at den tjenestegrensspecifikke faglighed i mindre grad vil forankres i fagmiljøer, men i højere grad forankres i operative enheder.

»En medfølgende risiko er mindsket faglighed blandt specialister. Det gælder eksempelvis ved Ingeniørregimentet, hvor fagspecialister i mindre grad vil være samlet organisatorisk i nyordningen. Hertil kommer, at nyordningen afgrænser og centraliserer flere udviklingsopgaver. Personer beskæftiget med disse opgaver udfører også andre fagopgaver, hvorfor rationalisering og centralisering giver en mindre personalefleksibilitet inden for udvalgte faggrupper. Risici vurderes at indtræffe med høj sandsynlighed med håndterbare konsekvenser.«

Et af hovedformålene med nyordningen er at styrke det operative område, som skal have flere muskler. Men ved at slå Hæren sammen i en enstrenget og operativ struktur, som det er planen at gøre, går det ud over effektiviteten ved de operative enheder, som pludselig bliver pålagt opgaver, der før var specialister til at løse i egne miljøer.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Der er risiko for, at der vil være et residualbehov (resterende behov, red.) for udviklingsopgaver, som skal løses af de operative enheder, hvilket kan reducere deres fokus på den operative opgaveløsning og træning. Residualbehovet kan bestå i koordinering med FMI og test af materielanskaffelser. Derudover giver den øgede span-og-control (omfanget af ansvarsområder, red.) i Reaktionsstyrkebrigaden nye administrative opgaver på særligt chefniveau … Effekt på chefniveau kan give stigning i den administrative byrde med risiko for at reducere tempo og kvalitet i bidrag til fx kapacitetsudvikling,« står der.

»Endelig er der ved øget brug af on-the-job-training risiko for, at enhedernes robusthed og parathed til udsendelse nedsættes. Det er fx sandsynligt, at læring ved enhederne vil have mere fokus på kerneopgaverne og mindre fokus på bred/generel læring, der ellers bidrager til jobfleksibilitet.«

Forhøjet risiko for forkerte og dyrere anskaffelser

Rapporten fra Struensee & Co. identificerer tillige en række tværgående konsekvenser og risici – ikke mindst i forbindelse med materielanskaffelser.

»En risiko af centralisering af udviklingsopgaver, der også påvirker Hæren, kan være, at udviklingsarbejdet i mindre grad baseres på lokal ekspertviden, hvilket kan give mindre kapacitetsspecifikt materiel. Det kan i yderste tilfælde forhøje risikoen for forkerte og dyrere anskaffelser.«

Konsulenterne slutter »effektiviseringsforslaget« om en nyordning for Hæren ved at hejse et hvidt flag.

»Beskrivelserne af risici og konsekvenser er baseret på de forslag til ændringer, der pt. foreligger. Forslaget er en væsentlig omstrukturering af Hæren, hvorfor de finere detaljer først senere vil blive udarbejdet. I den forbindelse kan det ikke udelukkes, at yderligere risici vil blive identificeret.«

Det hører med til historien, at regeringen har lovet et “substantielt løft” til Forsvaret. Denne del af forliget er ikke indeholdt i budgetanalysen. Tilførslen af nye midler forventes at indgå i et samlet forlig, hvor Forsvaret finder en del af pengene selv og derefter bliver tilført nye penge. Regeringen forventer at komme med sit udspil til et nyt forsvarsforlig omkring 1. oktober. Det samlede forlig skal forhandles på plads inden juleferien med ikrafttrædelse fra 1. januar 2018.

*

OLFI har til formål at styrke demokratiet gennem redelig journalistik – uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. For at nå så bredt et publikum som muligt forbliver indholdet på OLFI med at være gratis for læserne. Hvis du kan lide OLFI og sætter pris på en åben og ærlig dækning af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, har du nu mulighed for at støtte OLFI økonomisk ved at donere et engangsbeløb eller ved at abonnere med et fast månedligt beløb, som du selv fastsætter.

Se hvordan på forsiden af OLFI. Tak for din støtte!