DEBAT: Ukraines kamp mod Rusland er de facto et fremskudt forsvar for Europas frihed og værdier. Derfor skal Danmark fortsætte sin massive støtte til det krigshærgede land, men der er også behov for at accelerere genopbygning af Forsvaret og styrke det civile beredskab. Det mener Venstres forsvarsordfører, Kristian Pihl Lorentzen.
Efter Ruslands brutale invasion af Ukraine for to år siden stod det lysende klart, at vi desværre må forholde os til en helt ny æra med krig i Europa og fornyet militær trussel fra øst.
En trussel består af to primære faktorer: 1) Militær kapacitet og 2) viljen til at invadere andre lande. Rusland er under Putin slået ind på en vanvittig kurs med voldsom opbygning af offensiv militær kapacitet. Dertil kommer, at Putin allerede i 2014 med annekteringen af Krim demonstrerede en brutal vilje til at angribe nabolandet Ukraine. Disse onde hensigter blev bekræftet med angrebet på Ukraine i februar 2022.
Konklusionen er derfor klar: Der er en markant forøget trussel mod de frie og demokratiske lande i Europa, der efter mange års tornerosesøvn har fået sig en gevaldig øjenåbner. Alle kan nu se, at de seneste års nedskæringer på forsvaret, herunder i Danmark, var baseret på ønsketænkning om varig fred i vor tid og politisk trang til at høste en fredsdividende. Men Putin vil det anderledes. Han er fast besluttet på at genrejse Rusland til en dominerende stormagt efter sovjetisk forbillede. Dertil kommer, at den brede amerikanske befolkning forståeligt nok ikke længere vil betale for europæernes sikkerhed. I fremtiden må Europa selv til lommerne for at garantere vores sikkerhed.
Det er ikke sådan, at russiske panserdivisioner ruller ind over de danske grænser på kort sigt. Men på længere sigt tegner der sig en klar trussel om mulig russisk offensiv mod vest. Dertil kommer en allerede igangværende hybridkrig med tilhørende hackerangreb samt mulig sabotage af vigtige installation og funktioner i det danske samfund. Alt sammen med det formål at skabe kaos, frygt og ustabilitet.
Et fremskudt forsvar af vores egen frihed
På denne dystre baggrund er der tre vigtige veje frem. For det første skal vi fra vest yde massiv opbakning til Ukraines frihedskamp, så det ikke lykkes Putin at opnå en belønning for aggression og blodig krig. Jeg glæder mig over, at Danmark – med bred politisk opbakning – er helt front med støtte til Ukraine. Nu skal vi også have resten af Europa op i et langt højere gear, så Ukraine rustes til at smide russerne på porten. Der er de facto tale om et fremskudt forsvar af vores egen frihed og vore egne værdier.
For det andet haster det med at opbygge et langt stærkere kollektivt forsvar i rammen af Nato. Kun på denne måde kan vi afskrække Putin og andre despoter fra angreb i fremtiden. I den forbindelse må Danmark aldrig være det svage led i forsvarskæden. Glædeligvis er der også bred politisk opbakning til de kommende års helt afgørende genopbygning af det danske forsvar, der er i en trist forfatning efter mange års nedskæringer. Vi bærer et kollektivt politisk ansvar for dette forfald. Nu skal vi den anden vej med genopbygning af operativ kampkraft – og det så hurtigt som overhovedet muligt. Der er afsat mange penge til denne genopbygning, men der er givetvis behov for at gøre endnu mere – og hurtigere.
For det tredje skal vi sikre et langt mere robust samfund, der kan imødegå truslerne i en hybridkrig. Vi skal styrke evnen til at imødegå cyberangreb, spionage, sabotage og krænkelser af det danske territorium. Det kræver et opgraderet beredskab og helt nye kapaciteter, så vores banker, energisystemer, virksomheder og andre afgørende funktioner ikke slås ud. Hver især kan vi som borgere bidrage til at øge samfundets robusthed ud fra den gode gamle spejder-devise, ”vær beredt”. Hatten af for de mange, der frivilligt slutter op på Hjemmeværnet og det civile beredskab.
Afslutningsvis vil jeg slå fast, at fred i frihed ikke er nogen selvfølge. Det er noget ethvert land må kæmpe for. Også selvom det koster mange penge. For uden frihed og tryghed er resten ikke ret meget værd.
Kristian Pihl Lorentzen (MF) er vikarierende forsvarsordfører i Venstre, mens partifællen Mads Fuglede er på barselsorlov.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Kære Kristian
Tak for dit ærlige indlæg, jeg er overordnet enig i dine betragtninger om at Danmarks beredskab grundlæggende skal hærdes i sin helhed.
Tak fordi du således erkender at du og resten af folketinget har sovet i timen og svigtet forsvaret og derved gamblet med Danmarks sikkerhed. Denne erkendelse burde komme fra alle nuværende medlemmer af folketinget, alle tidligere regeringer, forsvarsministre, forsvarsordfører og forsvarschefer siden slutningen af den kolde krig.
Denne problematik er desværre ikke ny. Danmark har siden 1800 tallet altid været uforberedt på krig og konflikt. lige fra 1864 og frem til d.d.
Vores nuværende situation er på nogle punkter lig med situationen op til anden verdenskrig. Her havde man også skåret drastisk ned på forsvaret og kun i nogle få år op til, forsøgte man at ruste op. Resultatet var at Danmark kun formåede at kæmpe i sammenlagt 4 timer inden den daværende regering besluttede at opgive kampen.
Det virker til at man fra Dansk side åbenbart med nogle generationers mellemrum er nødt til at genlære den ubarmhjertige historiske sandhed, “hvis man vil bevare freden er man nødt til konstant at være forberedt på krig”.
Ud over den hurtigst mulige oprustning af både forsvaret og beredskabet, hvad vil man fra folketinget da gøre for at undgå, at en fremtidig dansk generation skal genlære den samme historiske lektie?
Når man hører Danske politikere tale om sikkered og forsvar er det tydeligt at de ved forsvindende lidt om emnet. De virker naive, usikre og dårligt klædt på ift. vigtigheden af dansk sikkerhedspolitik!
I henholdsvis USA og England udarbejder sikkerhedstjenesterne, hver dag en rapport til henholdsvis præsidenten og premierministeren/dronningen om den globale sikkerhedsituation, således at de er godt klædt på til at træffe deres beslutninger.
Noget lignende kunne man jo gøre med dansk islæt. Måske en sådan rapport fra de danske sikkerhedtjenester kunne udarbejdes, hver 14 dag til brug for dels regeringen men også partilederne. Den rapport kunne de så få mulighed for at læse i en Skiff så potentielle hemmeligheder forblev hemmelige. Dette kunne så følges op med en halvårlig sikkerhedspolitisk konference, hvor partilederne blev orienteret af de klogeste sikkerhedspolitiske hjerner i landet. Dette kunne så efterfølges af en offentlig sikkerheds politisk debat, lidt ligesom i Sverige.
Folketingets politikere er nødt til at blive bedre til national sikkerhed og vi som land er nødt til at have så åben en sikkerhedspolitisk debat som muligt, så landet klædes på til en mere usikker fremtid.
VH
Anders Jensen
Kristian Pihl Lorentzen har for nyligt i radioens P1 udtalt at han selv som aktiv politiker hafr medvirket til flere års nedskæringer af Forsvarets budgetter og kapacitet, fordi han efter eget udsagn ikke havde fantasi til at forestille sig den situation vi står i i dag.
Og her er vi ved problemets rod: Danmark har i alt for mange år været “ledet” af alt for mange politikere som generelt har kunnet forestille sig alt, alt for lidt.
Alligevel er det de selv samme politikere som bliver inviteret af uvidende redaktører og studieværter til at kommentere på rigets sikekrhedssituation, sammeen med det sædvanlige slæng af kommentatorer, meningsdannere og professionelle debattører, som næsten alle har det til fælles at ingen af dem havde fantasi til at forestille sig hvad vi står i nu, ikke ved ret meget om Forsvarets forhold, og aldrig åbnede munden for at advare om fremtiden og konsekvenserne ved de gentagne nedskæringer.
Hvornår holder medierne op med at interviewe de sædvanlige snakkende hoveder til fordel for folk med faglig indsigt som i lang tid har advaret om problemet og havde ret i deres kritik?
Jeg er også delvis enig i dit indlæg. Der er dog ting jeg ikke forstår i det danske forsvar og hele indkøbs forløbet. Der har været nogle fatale udsendelser omkring Forsvarets indkøb.. man købte våben man vidste der var fejl behæftet, det samme med ammunition. Det blev forsvaret med at det skulle være billigt. Nu har vi lige haft Ellemann, der fik tørret for mig, fejlkøb af israelske isenkram af på andre, men hvorfor bruger man kun politikker (Ellemann har været soldat, det ved jeg godt, men han KVAJEDE sig alligevel) hvorfor hører vi ikke om hvordan udsendte soldater kaldes ind og fortæller om deres oplevelser, hvad gik galt, hvad manglede i. Gøre tingene direkte så de dumme ting ikke fejes ind under gulvtæppet og aldrig når frem til beslutningstagere. Dernæst hvorfor skiftes den gamle top i hele forsvaret ikke ud, alle de skandaler dur ikke og vi har travlt. Lad nu nogle nye øjne komme til. Få pengene fordelt og få fingrene ud … Har en fornemmelse af at der pt er en ventetid på nyt materiel. Har også tænkt på, hvorfor der ikke afsættes penge til at vi selv producerer noget af det ammunition vi selv mangler og bruger mest af, så er vi også sikker på at det er i orden. Jeg synes at der er alt for meget bøvl.
Kristian,
Jeg læser ofte, at man skriver at opbygningen skal gå stærkt. Hastighed opnår man ikke “kun” ved at beslutte økonomi. Man kunne kigge på emner som:
– Prokura – Hvem må beslutte hvad
– Design af forlig – Produkt vs. Effekt
– Organisering af særligt ansvar. Styrelses organisering er noget rigtig bøvl.
Vil i have flere ideer så skriv endelig ⚔️
Jeg er sådan set enig i, at forsvarsmæssigt naive politikere uden viden om forsvaret (fsv), længe har savet i vores allesammens i forvejen mørnede gren.
Jeg forstår også, at fordi vi ikke brugte mere end 1,1-1,2% af BNP på fsv, så var vi defacto nødt til at købe amerikansk materiel langt hen ad vejen “for lidt siden”.
Nu bruger vi – med lidt sædvanlig dansk bondsk studehandel mentalitet grundet indregning af Ukraine pengene – to % på fsv. Hvorfor bruger vi ikke den lidt forøgede “frihed” til at købe fx svensk, israelsk og sydkoreansk materiel?
Hvis man mangler en reservedel, starter man en buslet op og kører hen over broen og henter delen (groft forenklet, jaja).
Svenskerne har ALT, hvad vi skal bruge, og det er testet til nordisk klima – og for den sags skyld også klimaet i de baltiske lande.
Det eneste jeg kan tænke, at vi skal købe af amerikanerne, er skibs- og fly missiler. Resten har svenskerne og sydkoreanerne; eller israelerne for den sags skyld.
Og få så genåbnet den ammunitionsfabrik i Nordjylland, som vi er MANGE, der i årevis har sagt er en “lavthængende frugt”. Indfør tre-holds skift og giv en god løn til de ansatte samt gode vilkår – så vil de spytte det nødvendige antal granater og øvrig ammunition ud som “skidt fra en spædekalv”.
Opret fx en fond, som fsv indkøbere kan trække på, når de ser et godt tilbud ude i verden – når politikerne har anvist vejen, og fsv øverste ledelse vist måden til implementering af politikernes ønsker. Så skal medarbejderne nok skaffe de gode tilbud, og politikerne ved, at deres ønsker opfyldes på den måde. På den her måde slipper vi for udvalgsarbejde, og akademikere, som mener at vide bedre end fagfolkene.
Og ligesom “Karthago bør ødelægges”, så mener jeg (og tilsyneladende mange andre, kan jeg læse?!), at “Forsvarschefen bør udskiftes”. Dixi