Flagdagen handler for lidt om de udsendte og landets veteraner og for meget om politisk selviscenesættelse, mener Veteranalliancens talsmand, Claus Stenberg. Han ønsker et øget fokus på veteranernes vilkår. Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, afviser, at flagdagens fokus har forskubbet sig.

Siden 2009 har den årlige flagdag været brugt til at ære Danmarks udsendte soldater. I år var ingen undtagelse, og igen blev dagen højtideligholdt med den traditionelle kranselægning, gudstjeneste, parade og reception i København og med en stribe lidt mindre arrangementer i landets øvrige kommuner.

I det stiveste puds og med glinsende medaljer på brystkasserne stod nuværende og tidligere i paradernes geledder, men for fleres veteraners vedkommende er dagen forbundet med andet end blot stolthed og ære. De politiske takketaler, løfter om penge til veteranområdet og den gentagne moralske støtte til Danmarks nuværende og tidligere udsendte stemmer nemlig ikke helt overens med virkeligheden som veteran. Den politiske signalgivning giver derfor nogle veteraner en mærkelig smag i munden, fortæller Claus Stenberg, som er talsmand for interesseorganisationen Veteranalliancen.

»Dengang flagdagen blev “solgt” til os, skulle det handle om veteranerne. I dag handler det nærmest om alt andet end veteranerne. Det handler om politiske skåltaler og nye veterantiltag, som man jo kan tale om hele året. Hvorfor er det lige man vælger vores anerkendelsesdag til at lancere politiske tiltag?« spørger Claus Stenberg.

Han understreger, at han intet har imod, at flagdagen bliver brugt på at holde taler. Til gengæld mener han, at politikere, der taler om penge, man vil bruge i fremtiden, bør stå på mål for, hvad der faktisk er sket og gjort på veteranområdet de forgangne år. 

»Veteranerne er blevet et bagtæppe på flagdagen«

I takt med at flagdagen har vundet indpas og er blevet en større begivenhed, har stadigt flere politikere fattet interesse for at udtrykke deres støtte til danske soldater og veteraner. Det sker med lange taler og støtteerklæringer på de sociale medier. I dag handler dagen næsten mere om politisk signalgivning end om veteranerne, mener Claus Stenberg.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Vi har bemærket en kedelig udvikling over de sidste 10 år. Flagdagen er gået fra, at veteranerne var i centrum, til at det nu er dem, der kommer og holder taler, der skal anerkendes for deres veteranpakker og mærkesager. Så har de lige fundet nogle millioner et sted, oftest på forsvarsbudgettet, og allokeret dem til veteranområdet, og så skal de hyldes som helte. Det betyder, at veteranerne er blevet et bagtæppe på flagdagen, der bare står og smiler og klapper i baggrunden. Nogle er selvfølgelig med frivilligt, men vi ved også, at mange bliver kommanderet til at stå parade i København, og de ville måske hellere være sammen med familie eller venner på deres egen flagdag,« siger Claus Stenberg og tilføjer:

»Det er et problem, at der kun er opmærksomhed på veteranområdet én dag om året. Veteranerne har også problemer de resterende 364 dage.«

Hvis flagdagen for alvor skal nytte, skal fokus derfor flyttes, mener Claus Stenberg.

 »Jeg synes, man bør gå to skridt tilbage og spørge: Skulle vi give nogle veteraner lidt taletid? Måske skulle vi lytte mere til dem. Både til deres oplevelser, men også deres ønsker til, hvordan vi får indrettet veteranindsatsen bedre herhjemme,« siger Claus Stenberg.

S-ordfører genkender ikke billedet

I det politiske regi er man overrasket over, at nogle veteraner føler frustration over flagdagen. Det fortæller Socialdemokratiets forsvarsordfører, Mogens Jensen, da OLFI foreholder ham Claus Stenbergs kritik. Mogens Jensen mener ikke, at flagdagen er blevet til et show for politikerne.

»Dem, der i mine øjne er i fokus, er ikke politikerne, men veteranerne. Vi bruger dagen på at ære og mindes dem, der har mistet livet, men selvfølgelig også dem, der har været sendt ud og er kommet hjem igen. Jeg kan slet ikke genkende det billede, som Claus tegner,« siger Mogens Jensen og tilføjer:

»De steder, jeg har været, og blandt de veteraner, jeg har talt med, har jeg kun oplevet en dybfølt glæde over, at man er med til at hædre veteranerne,« siger Mogens Jensen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Mogens Jensen anerkender, at billeder fra flagdagen fylder meget på hans og kollegernes sociale medieprofiler, men det er kun positivt, understreger han. 

»Det er klart, at også politikere tager billeder og viser, hvor man er på dagen. Det gør jeg også selv. Men det er for at gøre opmærksom på, at der er flagdag, og hvorfor vi har en sådan dag. Vi prøver på at få det ud til så mange mennesker som muligt. Jeg oplever lidt det samme ske, når det er Grundlovsdag, 1. maj eller en anden mærkedag,« siger Mogens Jensen.

»Pudseløjerlig timing« at annoncere FN-erstatning på flagdagen

Det er dog ikke kun de politiske skåltaler, der generer Claus Stenberg. I de tidligere morgentimer på dette års flagdag annoncerede Forsvarsministeriet, at FN-veteraner, der er særligt ramt af PTSD, efter mange års pres fra Danmark nu endelig har udsigt til at få erstatning fra FN. 

Udviklingen møder begejstring i interesseorganisationen Danmarks Veteraner, fordi ansøgningsprocessen ikke længere er op til den enkelte soldat. I dag er det de danske myndigheder, som står for at koordinere ansøgningerne fremfor den enkelte veteran. Claus Stenberg anerkender, at tiltaget overordnet set er positivt, men stiller sig uforstående over for annonceringstidspunktet.

»Det er en pudseløjerlig timing. De har haft 30 år til at få styr på det. Det er en gratis omgang for Danmark, at man annoncerer FN-erstatninger på flagdagen.« 

En detalje, der lægger en dæmper på begejstringen, er dog, at man som veteran først skal have en anerkendt sin arbejdsskadesag i Danmark, før man kan komme i betragtning til en FN-erstatning. Det er stadig vanskeligt at lykkes med i dag, forklarer Claus Stenberg. 

»Det er stadig alt for svært for veteraner at få anerkendt deres arbejdsskader i systemet, fordi bevisbyrden ligger på veteranen. Og det er bare skidesvært at dokumentere, hvad der skete på en bjergside i Bosnien i 1996. Man kan have otte speciallæger til at sige, at man har galoperende PTSD på grund af en udsendelse, men det er ikke nok at overbevise arbejdsskadesystemet. Man skal kunne dokumentere hændelsen, og så må der ikke være gået mere end et par år fra udsendelsen, før man er i gang med sin arbejdsskadesag. Så det er specielt Balkan-generationen, der har problemer med systemet.« 

»Man løser ikke udfordringen fra den ene dag til den anden«

Mens Mogens Jensen (S) ikke genkender Claus Stenbergs kritik af flagdagen, vil han til gengæld gerne anerkende kritikken af de udfordringerne med sagsbehandlingen i den danske del af arbejdsskadesystemet, som veteranerne altså skal igennem inden en mulig FN-erstatning.

»Jeg vil godt anerkende, at der stadig er en udfordring i forhold til godkendelsessystemet omkring erstatningssager og de kriterier, der lægges til grund for det. Men jeg ved også, at beskæftigelsesministeren arbejder helt konkret på at få ændret det, så de danske standarder og processer lever op til de internationale. Det er en kendt udfordring, der bliver arbejdet på at løse, men det er klart, at det ikke er noget, man løser fra den ene dag til den anden,« siger Mogens Jensen.