spot_img

Gardere fik ordre om at lukke Kastellet af i forbindelse med kinesisk statsbesøg

Som det tidligere har været fremme, nægtede værnepligtigt vagtpersonel demonstranter adgang til Kastellet, da den daværende kinesiske præsident Hu Jintao i 2012 besøgte København. Tidligere har Forsvaret ikke kunnet forklare hvorfor, men af en vagtplan og to instrukser, som Politiken har fået aktindsigt i, fremgår det, at der forelå en direkte ordre.

Det er ikke længere et mysterium, hvorfor demonstranten Anders Højmark Andersen blev afvist, da han forsøgte at vifte med et tibetansk flag fra Kastellets voldkrone under det kinesiske statsbesøg i 2012. Tidligere har Forsvaret ellers ikke kunne give et svar på, hvorfor Anders Højmark Andersen blev nægtet adgang til Kastellet, men nu viser nye dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i, at de værnepligtige gardere var blevet beordret.

Af det ene dokument, en instruks dateret 15. juni 2012, står der blandt andet, at der skal placeres vagter ”på voldkronen ud mod havnen således, at der spærres for civil adgang ved rampen ved Norgesporten og rampen ved Kongeporten i hele perioden.”

Det er netop ved Norgesporten og Kongeporten, man får adgang til voldkronen, som har udsyn til Langelinje og Den Lille Havfrue, hvor den kinesiske præsident med sit følge befandt sig den pågældende dag.

Tidligere har Forsvaret ellers forklaret overfor Politiken, at Kastellet ikke var lukket, da der ikke skulle afholdes officielle arrangementer på stedet den dag, men nu kan avisen altså afsløre, at denne udmelding ikke har sin rigtighed.

Hverken Værnsfælles Forsvarskommando eller Forsvarsministeriet ønsker at kommentere Politikens oplysninger.

”Af hensyn til Tibet-kommissionens igangværende arbejde kan vi ikke svare på spørgsmål om de konkrete aktiviteter på Kastellet i forbindelse med det kinesiske statsbesøg 15. juni 2012,” skriver Forsvarskommandoen i en mail til Politiken, men tilføjer, at det er normal procedure at spærre af og gennemføre adgangskontrol i forbindelse med statsbesøg og VIP-arrangementer.

Den kinesiske delegation deltog deltog ikke i noget arrangement på Kastellet, men kørte dog igennem efter besøget ved Den Lille Havfrue.

Andre læste også

Alle taler om LA og DD, men det er “sosserne”, som for alvor spænder ben

Abonnement
KOMMENTAR. De seneste måneder har forsvarsdebatten primært handlet om Liberal Alliances og Danmarksdemokraternes modstand mod kvindelig værnepligt. Sagen er først og fremmest ideologisk og får i realiteten minimal betydning. Langt større problem er Socialdemokratiets modstand mod en ændring af Forsvarsministeriets organisering. Det hele handler i disse dage om værnepligt for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer