Danmark får et større mobiliseringsforsvar med 500 flere værnepligtige og længere værnepligt, hvilket er den største overraskelse i det forlig, som bliver præsenteret kl. 12.00. Resten drejer sig om opbygning af en professionel brigade og missiler til fregatterne.

De har egentlig været enige længe, og alligevel skulle fristen 1. januar overskrides med en måned, før det nye forsvarsforlig faldt på plads. Det sker i dag kl. 12.00, når forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterer forliget sammen med forligspartierne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti, de radikale og Socialdemokratiet. Dermed står Alternativet, SF og Enhedslisten fortsat uden for forsvarsforliget.

Størstedelen af forliget har været kendt længe, og i det store hele er det derfor kun detaljerne, som bliver præsenteret i dag. Der har på Christiansborg været en bred enighed om, at forsvarsområdet skulle have tilført flere midler for at signalere en bevægelse i retning af de 2 pct. af bnp, som landene i Nato har forpligtet sig arbejde hen mod at bruge på forsvar.

På trods af en tilførsel af 12,5 mia. kr. over seks år, vil Danmark i 2023 fortsat kun ligge på omkring 1,3 pct. af bnp. Til gengæld opfylder Danmark i det kommende forsvarsforlig en anden Nato-målsætning, som vi hidtil har været temmelig langt fra. Det drejer sig om at bruge 20 pct. af forsvarsbudgettet på materielinvesteringer. Pengene skal først og fremmest gå til at opbygge en fuldt deployerbar brigade, ligesom missiler til Søværnets fregatter og sonar til de maritime helikoptere er en del af forliget.

Det adskiller sig også fra tidligere forlig ved at være holdt forholdsvis ”åbent”, forstået på den måde, at det har været vigtigt for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at forliget ikke skulle detailregulere området, men overlade en stor del af forliget til Forsvarets ledelse at udmønte.

Og hvad rummer forliget så?

Udkantsdanmark får glæde af Hærens opgradering

Hæren skal styrkes med etableringen af en fuldt deployerbar brigade på 4.000 mand. Det kræver flere kampvogne, mere artilleri, indkøb af panserværn og jordbaseret luftværn foruden efterretningskapaciteter og logistik. En brigade kræver langt flere soldater, som bliver placeret med en ekstra opklaringseskadron på Bornholm, en let infanteribataljon i Haderslev, en efterretningsbataljon i Varde og et kanonbatteri i Oksbøl, hvor det nye luftværn også placeres.

Der kommer droner til Aalborg, og garnisonerne i Skive, Aalborg og Fredericia får tilført føringsstøttekapaciteter.

Værnepligten bliver forlænget, og der kommer 500 flere værnepligtige om året, hvilket bringer det samlede antal op på 4.500 mand. Samtidig bliver der oprettet en regulær mobiliseringsstyrke sideløbende med en reserve. Det noteres samtidig, at Hærens Officersskole forbliver på Frederiksberg Slot.

I Søværnet er den store åbenbaring missiler på de tre fregatter. I første omgang drejer det sig om kortrækkende missiler til etablering af et områdeluftforsvar og på længere sigt købes også længererækkende missiler, ligesom forligspartierne forpligter sig til i forligsperioden at undersøge muligheden for også at købe offensive Land Attack Missiles (LAM) som eksempelvis Tomahawk. Derudover bliver der investeret i sonar til de nye maritime helikoptere.

Søværnets enheder på Holmen flytter ud, hvilket betyder, at Center for Dykning placeres i Korsør, Søværnets Officersskole flytter til Svanemøllens Kaserne, og enheden for søopmåling flyttes til Frederikshavn.

Flyvevåbnet har allerede fået kampfly

De færreste forandringer sker i Flyvevåbnet, hvor Air Force Training Centre nedlægges, og uddannelserne samles under Forsvarsakademiet. Forligsperiodens store indsprøjtning til Flyvevåbnet sker i form af de 27 nye kampfly af typen F-35 JSF, som bliver placeret i Skrydstrup, og som blev besluttet i juni sidste år.

Derudover indeholder forliget et reduktion i antallet af militære stillinger og særligt officer på 900 mand. I denne øvelse ligger der også en nedgradering af en lang række stillinger, som fremadrettet bliver løst af personel på lavere funktionsniveau. Det indgår samtidig som en del af forliget, at der ansættes flere civile, som primært går til de civile styrelser under Forsvarsministeriets departement.

På området for specialoperationsstyrker ligger det fast, at såvel Jægerkorpset som Frømandskorpset skal have flere patruljer.

Denne artikel bygger på samtaler med kilder tæt på processen om det nye forsvarsforlig.