spot_img

Medarbejder dræbt ved ulykke på Søværnets støtteskib “Absalon” 

En marineoverkonstabel har mandag mistet livet ved en ulykke om bord på Søværnets skib Absalon. Det skriver Forsvaret i pressemeddelelse.

En marineoverkonstabel om bord på støtteskibet Absalon har mandag eftermiddag mistet livet ved en ulykke. Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse mandag aften. Marineoverkonstablen fik hovedet i klemme i en luge og pådrog sig svære skader i hovedet.

Absalons skibslæge ydede førstehjælp, og en redningshelikopter blev tilkaldt, men marineoverkonstablens liv stod ikke til at redde. Ved helikopterens ankomst blev marineoverkonstablen erklæret død af en læge.

“Der er tale om en tragisk ulykke, og mine tanker går til de efterladte, som i dag har fået den værste besked af alle, og til besætningen og andre kolleger, som har mistet en kollega og kammerat,” siger kontreadmiral Torben Mikkelsen, der er chef for Marinestaben.

Absalon befandt sig på tidspunktet for ulykken nordøst for Bornholm, hvor skib og besætning deltog i øvelsen Northern Coast. De pårørende er ifølge Forsvaret underrettet.

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer