spot_img

Mystik omkring delkomponenter til forbudsramt værksteds-flatrack i Aalborg

I to retsinstanser har direktøren for virksomheden Glaucus under vidneansvar fortalt, at generator, induktionsvarme og svejser i hans såkaldte værksteds-flatrack (FRSN) er af italienske mærker. Men det sår billeddokumentation nu alvorlig tvivl om, hvilket er afgørende for en dømt smed i Jylland. Værksteds-flatrackene er endnu ikke taget i operativ brug.

Det kan måske umiddelbart lyde besynderligt. Hvorfor dog interessere sig for nogle delkomponenter i en materielgenstand med det officielle navn Forward Repair System Nato (FRSN), som Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har købt for år tilbage? Svaret er egentlig ganske enkelt.

Fordi Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse for 40-50 mio. kr. har indkøbt 15 stk. værksteds-flatrack, som mere end fire år efter kontraktunderskrivelsen med virksomheden Glaucus endnu ikke overdraget til operativ brug på grund af problemer, fejl og senest et brugsforbud på grund af brud på en kranwire.

Problemerne betyder, at hverken soldaterne fra Jyske Dragonregiment udsendt med Natos Enhanced Forward Presence (EFP) til Estland har værksteds-flatracks med, og det får den danske kambataljon fra Gardehusarregimentet heller ikke, når den rejser til Letland i maj. I stedet har værksteds-flatrackene siden leveringen i 2019-2020 i store dele af tiden stået ubeskyttet på et parkeringsanlæg på Aalborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læseartiklen om Forsvarets kommende flatrack, som flere år efterlevering endnu ikke er overdraget til operativ brug pga. problemer, fejl og senest et brugsforbud …

En anden årsag til at sætte fokus på problemindkøbet er, at leverandøren Glaucus stævnede en smed fra Jylland, som klagede over udbuddet, og som siden er blevet dømt ved to retsinstanser. Det var Glaucus-direktør Christoffer Glæsel, som ved Sø- og Handelsretten anlagde sagen for brud på markedsføringsloven og forretningshemmelighedsloven mod direktør Michael Bruus Jensen fra virksomheden Dommerby Stål, som havde klaget til Klagenævnet for Udbud over udbuddet og tildelingen af kontrakten til Glaucus.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Michael Bruus Jensen blev i såvel Sø- og Handelsretten som i landsretten dømt til at betale Glaucus 25.000 kr. + advokatomkostninger, fordi han var kommet i besiddelse af forretningshemmeligheder, som han havde videregivet til klagenævnet i sin klage.

Var forretningshemmeligheder overhovedet hemmeligheder?

Helt konkret omhandlede forretningshemmelighederne bl.a. navnene på de virksomheder, som havde leveret svejser, generator og induktionsvarme til Glaucus’ FRSN værksteds-flatrack. OLFI var selv til stede i Sø- og Handelsretten, hvor navnene på de tre virksomheder blev læst op, og alle tre virksomheder kom fra Italien. Da sagen kørte ved landsretten i efteråret, gjorde Christoffer Glæsel det ifølge OLFIs oplysninger endnu en gang gældende, at Glaucus ved produktion af værksteds-flatracks FRSN anvender de samme delkomponenter, som var opgivet i forbindelse med udbuddet.

Oplysningerne er interessante, fordi OLFI har fået adgang til instruktionsmanualen for den generator, som sidder i værksteds-flatracken fra Glaucus.

»Generator mærke: Leroy-Somer / Model: LSA44.3,« står der således på side 2, hvorefter der følger en række billeder.

Artiklen fortsætter under billedet …

Af det, der ligner brugermanualen til generatoren på Hærens kommende værksteds-flatrack FRSN, fremgår det, at den er produceret af det japansk-franske Leroy-Somer. Screendump: OLFI

Leroy-Somer er en fransk producent. På samme måde tyder meget på, at svejseren på værksteds-flatracken heller ikke er af et italiensk fabrikat, som Christoffer Glæsel ellers har oplyst i retten. I en video på Glaucus’ egen hjemmeside kan man se, at svejseren i videoen er af mærket Migatronic, som er en dansk producent.

Artiklen fortsætter under videoen …

Klik på billedet, hvis du vil se videoen fra Glaucus, hvor der i præsentationen af den mobile værksteds-flatrack Forward Repair System Nato (FRSN) bliver svejset med en svejser fra den danske virksomhed Migatronic …

Begge produkter kan være nok så relevante, men hvis de indgår i de leverede værksteds-flatrack, hvorfor fortæller Christoffer Glæsel så i retten, at de er italienske mærker? Meget tyder i hvert fald på, at Michael Bruus Jensen netop blev dømt, fordi han fortalte Klagenævnet for Udbud om de italienske virksomheder, som nu måske slet ikke indgår i den leverede FRSN.

Advokat vil have afklaring på tvivl om delkomponenter

OLFI har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Christoffer Glæsel og Glaucus ved både at ringe og sende sms. Ligeledes har OLFI sendt en række spørgsmål til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som heller ikke har svaret endnu. Det har til gengæld Heidi Højmark Helveg, som er advokat og repræsenterede Michael Bruus Jensen og Dommerby Stål i såvel Sø- og Handelsretten som i landsretten.

»Jeg ved ikke, hvilken generator der sidder FRSN. Men når du kan vise en brugermanual med et billede af en fransk generator fra Leroy-Somer i flatracken, og Christoffer Glæsel i retten har fortalt, at generatoren er italiensk, så er der noget, der ikke passer sammen. Begge dele kan ikke være rigtige,« siger hun.

På samme måder undrer hun sig over den video, som ligger på Glaucus egen hjemmeside med adressen frsn.dk.

»Når jeg ser på det, de laver i videoen, ligner det unægteligt svejsning. På billedet, som vel at mærke kommer fra Glaucus selv, ser man en svejser fra Migatronic. Det overrasker mig, for i retten har Christoffer Glæsel fortalt, at svejseren også er fra Italien. Det er jeg selvfølgelig nødt til at få en afklaring på,« siger hun.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Michael Bruus Jensen
Læser
Michael Bruus Jensen
22. april 2022 15:53

”Det er rystende at læse, at jeg er blevet dømt for at have indleveret et processkrift i Klagenævnet for Udbud, når det nu viser sig, at de oplysninger, som modparten påstod var forretningshemmeligheder, ikke holder vand. Modparten forklarede, at de delkomponenter, som stod i det materiale jeg havde brugt, også var dem, der havnede i Flatrack. Men det er altså ikke rigtigt. Hvordan kan noget være så fortroligt, at jeg kan blive dømt, når det ikke engang er rigtigt?”

Peter Nielsen
Læser
Peter Nielsen
25. april 2022 11:42

Som minimum burde sagen gå om og Politiet undersøge om der er tale om urigtig vidneforklaring.