spot_img

Leder på sergentskole flyttet til anden tjeneste efter strakspåbud og omtale

Lederen af skolesektionen på Hærens Sergentskole i Varde har selv bedt om at blive flyttet til anden tjeneste efter, at Arbejdstilsynet har beskrevet lederen som den direkte årsag til omfattende mobning mod civile medarbejdere på skolen. Skolechefen kalder kaptajnens beslutning for klog.

Lederen af skolesektionen på Hærens Sergentskole i Varde fratræder sin stilling efter eget ønske. Det fortæller oberst Peter Nielsen som chef for Hærens Sergentskole i et opslag på skolens Facebookside. Fratrædelsen kommer  efter, at skolen den 3. oktober fik et strakspåbud fra Arbejdstilsynet på grund af den pågældende kaptajns grove mobning af særligt to civilansatte medarbejdere, som OLFI har beskrevet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med oberstløjtnant Peter Nielsen, som er chef for Hærens Sergentskole i Varde. Foto: Forsvaret

“Der er blevet rettet hård kritik mod arbejdskulturen i skolesektionen også i pressen, blandt andet i nichemediet Olfi. Som skolechef tager jeg sagen meget alvorligt. Mobning af enhver form for karakter må absolut ikke finde sted på skolen – hverken blandt staben eller blandt eleverne. Denne sag har berørt mig dybt, og i samarbejde med ledelsen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at forbedre forholdene på skolen og sørge for, at lignende episoder ikke finder sted i fremtiden,” skriver han i opslaget.

Alle inklusiv ledelsen skal lære af deres fejl

Peter Nielsen skriver videre, at det er ledelsens ansvar at sørge for, at der hersker en god omgangstone på arbejdspladsen.

Læs også: Arbejdstilsynet udsteder strakspåbud til Hærens Sergentskole pga. mobning

“Desværre har vi haft udfordringer i skolesektionen, hvor to medarbejdere er blevet syge. På den baggrund har lederen af skolesektionen efter egen beslutning og af hensyn til skolen valgt at fratræde sin stilling. Lederen har bedt om at blive flyttet til en stilling som projektofficer for den kommende Militære Akademi Uddannelse. Jeg mener, at det er klog beslutning, som er taget,” skriver Peter Nielsen.

Læs også: Medlem af ledelsen står bag omfattende mobning på Hærens Sergentskole

Ifølge Peter Nielsen er hans hovedfokus nu at ruste sergentskolen til fremtiden.

“Vi skal lære af vores fejl – også fra ledelsens side – og vi skal blive bedre til at tale åbent om lignende udfordringer. Fremover er planen at implementere en anti-mobbepolitik samt arbejde tæt med andre myndigheder fra Forsvaret med henblik på at forbygge lignende situationer,” skriver han i Facebookopslaget, som du kan læse nedenfor.

VEDRØRENDE ANKLAGER OM MOBNING PÅ HÆRENS SERGENTSKOLE I forbindelse med et besøg fra Arbejdstilsynet fik vores skole…

Posted by Hærens Sergentskole on Monday, 28 October 2019

Andre læste også

Alle taler om LA og DD, men det er “sosserne”, som for alvor spænder ben

Abonnement
KOMMENTAR. De seneste måneder har forsvarsdebatten primært handlet om Liberal Alliances og Danmarksdemokraternes modstand mod kvindelig værnepligt. Sagen er først og fremmest ideologisk og får i realiteten minimal betydning. Langt større problem er Socialdemokratiets modstand mod en ændring af Forsvarsministeriets organisering. Det hele handler i disse dage om værnepligt for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer