Over en mia. kr. afsætter regeringen i en akutpakke til at genetablere det totalberedskab, som blev nedlagt efter afslutningen på Den Kolde Krig. Efter massive investeringer i Forsvaret begynder Danmark at få fokus på det brede beredskab, som skal være med til at beskytte borgerne.

Efter årtier i hængekøjen lader Danmark til at være vågnet op. Således lancerer regeringen i dag en akutpakke på 1,2 mia. kr., som skal være startskuddet til genopbygning af det totalberedskab, der blev nedlagt efter afslutningen på Den Kolde Krig. I Norden har Danmark skilt sig negativt ud ved at være det eneste land uden et totalberedskab, og regeringen har derfor også skelet til vores naboer forud for lanceringen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark skal have et forsvarligt og forklarligt forsvar og civilt beredskab

Efter nordisk forbillede skal totalberedskabet danne rammen for en samlet indsats mellem myndigheder, borgere, virksomheder og civilsamfundet for at forebygge og håndtere større hændelser, kriser, katastrofer og i værste fald krig. Myndighederne erkender at have et særligt ansvar for at beskytte samfundets vitale funktioner og passe på demokratiet. Men – skriver Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i en pressemeddelelse – alle bør have beredskab med i deres dagligdag, organisation, forretning og myndighedsopgave – også inden krisen rammer, for beredskab »handler om os alle«.

»Danmark er et godt og trygt land at leve i, men verden forandrer sig hastigt. Den bliver mere usikker. Spørgsmålet er ikke længere, om vi bliver udfordret. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at stå imod. Derfor har vi brug for et totalberedskab, hvor myndighederne, virksomhederne, organisationerne og danskerne står sammen. Når vi hver især tager ansvar og er beredte, så står Danmark stærkest,« siger Torsten Schack Pedersen (V), som er minister for samfundssikkerhed og beredskab.

Skal styrke alle relevante sektorer

Akutpakken udmøntes i konkrete tiltag, der her og nu vil styrke evnen til at modstå trusler og begrænse samfundets sårbarheder indenfor blandt andet vand-, el-, tele-, sundheds- og transportsektoren. Alle sektorer med særlig betydning for samfundets kritiske funktioner. Ikke mindst sundhedssektoren er sårbar i tilfælde af krise og krig, og derfor er der ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) behov for at gøre noget nu.

»I lyset af det alvorlige trusselsbillede skal vi sikre, at vi står bedre rustet til at håndtere større hændelser og kriser. Patienterne skal kunne have tillid til, at de kan blive behandlet, og at sygehusene kan holde driften kørende, hvis der opstår eksempelvis omfattende strømafbrydelser,« siger hun.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark skal have et forsvarligt og forklarligt forsvar og civilt beredskab

Med akutpakken investerer regeringen et trecifret millionbeløb i nødstrømsanlæg, så sygehusene kan opretholde tæt på normal drift i minimum 24 timer. Samtidig bliver der etableret et mobilt medicinsk modtagecenter, der kan behandle et større antal tilskadekomne.

»Det er vigtige skridt for at sikre, at vi har et mere robust sundhedsvæsen, der også kan fungere i krisesituationer,« siger Sophie Løhde.

På klima- og energiområdet afsætter regeringen 100 mio. kr., som først og fremmest går til opbygning af lagerkapacitet med indkøb af reservedele og fysisk sikring af eksisterende lagre hos Energinet. Derudover udvikles bl.a. et teknologikatalog som planlægningsværktøj, der skal styrke beredskabet bredt. Det fortæller klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

»Når verden er urolig, skal vores energiforsyning være det modsatte – stabil og sikker. Det kan danskerne være trygge ved, at den er, for der er strøm i stikkontakten. Vi må dog ikke hvile på laurbærrene, og vi ser allerede i dag, at vores forsyning er mål for hybridangreb, og det tager regeringen dybt alvorligt,« siger han.

Robust energisektor

Den danske energiforsyning er generelt robust over for hændelser og andre driftsforstyrrelser. Men Danmark og Europa står i dag over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden Anden Verdenskrig. Med opbakning fra alle partier i Folketinget blev lov om styrket beredskab i energisektoren vedtaget i februar sidste år. Dermed blev der lovgivningsmæssigt strammet markant op på beskyttelsen og sikkerheden i energisektoren.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Det civile beredskab er blevet lige så stedmoderligt behandlet som Forsvaret

Med loven er der sat endnu højere og ambitiøse krav til bl.a. cybersikkerhed, organisatorisk beredskab og fysisk sikring hos aktørerne i energisektoren. I efteråret valgte Energinet som en konsekvens heraf at investere mere end en milliard i endnu bedre sikkerhed og overvågning på godt 350 el- og gasanlæg.

»Heldigvis starter vi ikke fra nul. Vi har bl.a. en af de højeste grader af elforsyningssikkerhed i verden, og energisektoren har været i gang med at styrke beredskabet i mange år. Jeg har stor tiltro til sektoren, og det kan danskerne også have. Vi er bare ikke færdige,« siger Lars Aagaard.