DEBAT. Beredskabsstyrelsens råd til borgerne om at anskaffe sig en FM-radio og at have kontanter i hjemmet i tilfælde af en krise er ikke tilstrækkelige. FM-båndet skal nedlægges, og brugen af kontanter vil ikke være nogen sikkerhed eller garanti for at kunne klare sig selv, skriver Preben Bonnén i dette debatindlæg.

Efter lang tids efterspørgsel på, hvordan den enkelte borger skal forholde sig og kan tage (med)ansvar for sig selv og andre i tilfælde af en pludselig opstået krise eller krigslignende situation, kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Beredskabsstyrelsens direktør, Laila Reenberg, omsider den 15. juni under Folkemødet på Bornholm offentliggøre pjecen ”Forberedt på kriser”. Hvor vores nabolande år forinden har gjort samme, valgte man fra dansk side i lang tid ikke at foretage sig noget med henvisning til, at der dels ikke forelå nogen umiddelbar trussel mod dansk territorium, dels at man ikke unødigt ville skræmme befolkningen. Ikke desto mindre har pjecen nu set dagens lys, om end den ikke bliver husstandsomdelt.

Mange af de råd, som Beredskabsstyrelsen kommer med i sin pjece, minder meget om det, man kan læse i selvsamme fra vores nabo- og broderlande. Hvor man i Tyskland skal klare sig selv i op til 14 dage, har svenskerne sat barren til syv dage, Norge tre dage og ditto i Finland. Samstemmende anbefales det at råde over tilstrækkeligt langtidsholdbare fødevarer, som ikke forudsætter brug af strøm, ligesom tilstrækkeligt vand bør tilvejebringes.

Men især ét punkt springer en i øjnene, når vi taler om Beredskabsstyrelsens anbefalinger, og det er rådet om, at vi alle bør anskaffe os en FM-radio, så vi kan holde os informeret hvis de digitale kanaler måtte være sat ude af drift. Spørgsmålet, som unægtelig trænger sig på er: hvorfor overhovedet anskaffe sig en FM-radio? Ikke mindst med tanke på at FM-båndet af et politisk flertal i Folketinget tilbage i 2021 blev vedtaget nedlagt.

Selvom beslutningen om at lukke ned for FM-båndet i 2021 er taget, besluttede man efterfølgende og midlertidigt at udsætte nedlukningen til 2023 på forslag fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Selvom vi har passeret 2023, er FM-båndet dog stadig i drift. Ikke af hensyn til (drifts)sikkerheden, som man umiddelbart skulle tro, tværtimod.

Udsættelsen af nedlukningen skete udelukkende, fordi op mod to millioner bilradioer stod til at skulle udskiftes, som det også kom til udtryk i aftaleteksten, hvori det hedder, at udsættelsen af nedlukningen af FM-båndet først vil ske, »… når 50 procent af lytningen, herunder i biler, sker på digitale platforme. Et FM-sluk kan tidligst finde sted to år efter, at det er konstateret, at 50 procent af lytningen er digital«.

DAB kan forstyrre Nato-frekvenser

At FM-båndet også spiller en vital rolle for krisekommunikation til borgerne i tilfælde af nedbrud på de digitale platforme som følge af tekniske fejl eller cyberangreb på landets kritiske infrastruktur, fandt altså ikke omtale i aftaleteksten. Ikke desto mindre bør FM-båndet også i årene fremover opretholdes, og det vel at mærke på permanent basis og uafhængig af hvor mange bilradioer som overgår til DAB-radio.

I den forbindelse skal også henvises til Natos brug af det i fagsprog kaldte ”harmoniserede Nato-frekvensbånd”, som dækker frekvenserne fra 225MHz til 400 MHz. Problemet består deri, at også DR og andre DAB-kanaler gør brug af selvsamme frekvenser. I tilfælde af såvel krig som øvelsesaktiviteter vil Nato gøre brug af disse frekvenser, hvilket vil umuliggøre DR at udsende beredskabsmeddelelser. Opretholdelse af FM-båndet vil ikke blot frigøre kapacitet til Nato, men også sikre beredskabskommunikationen til danskerne, som stadig til dags dato orienteres via FM-båndet, ligesom det vil mindske det potentielle problem ved Natos brug af det danske DAB-net.

Anderledes forholder det sig i Norge, som allerede har lukket FM-båndet ned, og som derfor ikke vil kunne gøre brug af alternativer. Problemet for Norge er, at man til DAB-kanalerne har afsat frekvenserne 174-240 MHz, som ikke kan bruges inden for Nato-landenes dækningsområde.

Som det lader sig forstå, er det på ingen måde af uvæsentlig betydning at opretholde visse analoge kommunikationsplatforme, herunder og ikke mindst FM-båndet. Skulle man holde fast i beslutningen fra 2021 og på sigt nedlægge FM-båndet, kan vi blot konstatere at mange danskere har anskaffet sig en FM-radio til ingen verdens nytte medmindre man omgør beslutningen om nedlæggelse af FM-båndet.

Kontanter er ikke nogen sikkerhed

Hvad også kan vise sig nyttesløst, er rådet om at ligge inde med et større eller mindre antal kontanter i husholdningen, hvis man ikke kan gøre brug af sine kreditkort og MobilePay grundet cyberangreb eller nedbrud på landets kritiske infrastruktur. Årsagen er indlysende: I givet fald vil selv kontanter komme til kort, om man vil, hvis man spørger Jakob Mølgaard Heisel fra Nationalbanken:

Antager vi at »… den digitale betalingsinfrastruktur ikke fungerer i et større område, fx i hele eller store dele af landet og i længere tid, er det usikkert, om den samlede kontantinfrastruktur vil kunne understøtte betalinger med kontanter, selv hvis kontantautomater kunne håndtere hævninger uafhængigt af den digitale betalingsinfrastruktur (…). Kontanter kan fungere som et supplerende beredskab for den enkelte borger, men vurderes i praksis ikke at være et effektivt betalingsberedskab på et samfundsmæssigt niveau,« skriver Jakob Mølgaard Heisel i en analyse på Nationalbankens hjemmeside.

I tilfælde af en pludselig opstået krise eller krigslignende situation, hvor de digitale betalingsløsninger er forstyrret eller ude af drift, vil det ifølge Nationalbanken kræve betydelige investeringer. Det indebærer blandt andet en national beredskabsplanlægning, investering i større kontantreserver hos virksomheder, husholdninger, den finansielle sektor og Nationalbanken, ligesom der skal være en ekstra kapacitet hos kontanthåndteringsselskaberne til at transportere kontanterne til og fra butikker, banker, kontantautomater m.v. Derudover vil det kræve, at man både udvikler og implementerer offline-funktionalitet i kontantautomater samt øger antallet af kontantautomater, særligt i de større byer.

Som det lader sig forstå, vil besiddelsen af kontanter ikke være nogen sikkerhed eller garanti for at kunne klare sig selv, ligeså lidt anskaffelsen af en FM-radio vil gøre nytte. Der skal tænkes i alternative og (måske) kreative baner.