spot_img

Forsvarsministeren er i knibe: Reservestyrker er supervåbnet

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen skal opruste. Der mangler ikke kun rigtigt mange folk, men også kompetencer. Derfor er vi nødt til at dobbelt-jobbe: det skal gøres attraktivt at være reserveofficer og reservist, og vi skal ud og rekruttere tidligere uniformerede på det civile arbejdsmarked.

Lande omkring os slår på krigstrommen. Alle husker i januar, at en svensk minister alvorsfuldt udtalte: »Der kan komme krig i Sverige«. Nu siger den polske premierminister, at en ny tid er begyndt: ”Førkrigstiden” og at »der kan komme krig i Europa«.

Danskerne er agile og deltager uopfordret på kriseparat-kurser, køber håndsvingsradioer, vanddunke og dåsemad til deres nyoprettede hjemmeberedskab. Myndighederne er mere træge, men Forsvarsministeriet er i gang med udredning og nu ved at omsætte beslutninger til investering af utallige milliarder i forsvar og beredskab. For der er hverken ammunition eller luftforsvar på hylderne, og redningsberedskabet kan ikke håndtere stormfloder, corona, og husdyrsygdomme uden at ryge ud i problemer med personalemangel og arbejdsmiljølovgivning.

Der mangler rigtigt mange folk

Der er tre overordnede problemstillinger. Der mangler for det første – ja, stort set – alt. Kaserner skal renoveres, og der skal indkøbes en masse isenkram. Sammen med andre lande står vi på venteliste ved de samme få fabrikker. Det tager tid. Flere synes, at det er helt tosset, at regeringens planer om nedskæringer her i 2024 fastholdes. Mange er bekymrede for, om vi når i mål til tiden.

Efter manglende materiel og udstyr er der for det andet problemet med organisationen. For Forsvaret er ikke effektivt i den nuværende opdeling med forsvarschef og støttende styrelser. Hører Beredskabsstyrelsen fortsat hjemme i Forsvarsministeriet? Hvis ikke, er der så politisk vilje til at skabe et potent Ministerium for Samfundssikkerhed?

Der er behov for at kigge på topledelsen, men måske skal det vente til fordel for det allervigtigste; nemlig organisationens bund: det udførende led, også kaldet den skarpe ende. Vi skal sikre, at Forsvaret og beredskabet styrkes ude i marken.

Den tredje og vigtigste problemstilling er den, som i det følgende skal uddybes: Der mangler folk!

Folk bliver uddannet – og forsvinder kort tid derefter. Billedet er meget forskelligt i enhederne – mange steder er der problemer med fastholdelse, nogle steder er der personaleflugt.

Problemet bliver kun større med oprustningen, men eksisterer allerede nu. Søværnet har kun besætning til godt tre ud af fem skibe, og Hjemmeværnet har rigtigt mange ubesatte stillinger. Beredskabsstyrelsen er underdimensioneret og uden robusthed, og dette er bare få eksempler.

Der er fokus på fastholdelse, og ansatte råber højt om lønstigninger, men afvises kategorisk af ministeren. For sergent- og konstabelgruppen er der nu genindført ordningen med optjening til civil uddannelse, men alt i alt er det en plan med langtidseffekt, som ikke batter særligt meget her og nu.

Ved at øge antallet af værnepligtige håber man at kunne øge optaget på sergent- og officersuddannelserne. Det er nemt at rekruttere de unge, men rigtig svært på specialist-, leder- og chefniveau, da det tager 5-10 år at erhverve de nødvendige kvalifikationer.

Kompetence søges!

Det helt store issue er, at der ikke bare mangler personel, men kompetencer: Folk, der kan deres kram, om det så er en teknisk specialist, en sergent, som kan lede en specialenhed, eller en erfaren chef, der som en dirigent kan få hele enheden til at spille sammen.

Kompetence kan ikke trækkes i en automat og kan kun i begrænset omfang købes for penge, for de tidligere ansatte trives vældigt fint i deres civile stillinger til en langt højere løn. Mange har forladt Forsvaret eller beredskabet pga. arbejdsforhold, økonomi, eller fordi de ønsker en ny livsbane og er tiltrukket af en helt anden karriere. Så kompetencen, der efterspørges, findes faktisk – måske er den lidt rusten – men den befinder sig lige nu ude i det civile liv.

Det er en bunden opgave at få etableret et stærkt og effektivt forsvar og beredskab! Så hvor og hvordan skaffer vi kompetent uniformeret personel – og hellere i dag end i morgen? I al ubeskedenhed er jeg selv en del af løsningen – eller rettere min slags. Vi har faktisk et supervåben og har haft det hele tiden; nu skal det støves af og opgraderes, nemlig: Reserven.

Under Den Kolde Krig var der stort fokus på reserveofficerer, som havde en betydningsfuld rolle i planerne for etablering af krigsberedskab. Beredskabsstyrelsen, som jeg kender bedst, skulle opstille en stor styrke, hvor 75 pct. af lederne var reserveofficerer. Efter murens fald var der voldsomme reduktioner. Materiellet blev solgt, og i det nydannede katastrofeberedskab blev kun få reservister hængende – jeg var en af dem.

Hvad er en reservist?

Nogen tænker straks på sportens verden og reservebænken, når de hører, at man er i Reserven. I 2019 havde DBU konflikt med Spillerforeningen og sendte til en venskabskamp mod Slovakiet netop et reservehold – som var et midlertidigt sammensat hold, bestående af amatørspillere mm.

Sådan er det ikke med uniformerede reservister. Vi har alle været ansat i en fast stilling eller er direkte uddannet til en funktion i reservestyrken. De fastansatte er ikke nødvendigvis mere kvalificerede, for mange reserveofficerer har fået målrettet træning.

For at tage mig selv, så mindede min funktion i krigsberedskabet om en kommunal indsatsleder. Hvor han typisk slukker mindre brande med et par brandbiler og 8-12 mand, trænede jeg med at lede indsatsen i en bomberamt bydel med adskillige brande og sammenstyrtninger. Styrken bestod af op til 200 mand og en lang række specialkøretøjer, så setuppet var stort. Vi fik alle ubetalelig lederudvikling via øvelsesdommeres kontante feedback. Efter en uge som reservist blev uniformen lagt til vask, og så var det tilbage på universitet til forelæsning som helt almindelig studerende.

Kompetencen, som blev trænet dengang, handler om føring af store styrker. Der er ikke mange med den erfaring længere, men det er en lederkompetence, som skal genlæres, da den uundgåeligt får stor betydning i mange enheder fremover.

Reservister findes fortsat

Der findes fortsat reservister i varierende omfang i Forsvarets værn, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, men i en helt anden målestok end under Den Kolde Krig.

Søværnet har etableret en velorganiseret reservestyrke, som fungerer som et vikarbureau. Her rekvirerer man en skibskok eller navigatør, for ellers kommer fregatten ikke ud af havnen på vej til Nordatlanten eller Adenbugten som følge af ubesatte stillinger, barselsorlov og ferier.

Der findes enheder, hvor det alene er reservister, som løfter opgaven, f.eks. Nukleart Beredskab som måler radioaktiv stråling, og Hjemmeværnet, som yder Host Nation Support.

Andre steder trækker man på reservister, når det brænder på, og beredskabet skal udvides. Når flyvestationer skal sikres i særlige situationer, eller der skal udlægges watertubes ved stormflod.

I en årrække har der været begrænset fokus på reservister. Man har været i tvivl, om hvad de skulle bruges til, og de er blevet behandlet uens og stedmoderligt. Overenskomsterne har været dårlige, og engagerede reservister, som brændte for at fastholde tilknytningen, oplevede at gå markant ned i løn på de arbejdsdage, hvor de tog uniformen på til fordel for deres civile job.

I de seneste år er flere enheder, fraset Beredskabsstyrelsen, dog begyndt at etablere reservestyrker for at skabe sammenhængskraft og fokus på denne særlige gruppe. Senest er Hæren kommet med.

Der skal rekrutteres mange nye reservister

I de kommende år er der behov for mange flere uniformerede. Det bliver rasende dyrt – men det koster, hvad det koster. Samtidig skriger det civile arbejdsmarked på arbejdskraft, så vi er i en konkurrencesituation og under pres. Hvor skal de ansatte komme fra?

I de kommunale brandvæsner har man tilkaldebrandmænd og frivillige at trække på, når det (bogstaveligt) brænder på. Her er de for øvrigt også under pres – men det er en helt anden sag. I en tid med en speget sikkerhedspolitisk situation, klimahændelser og andre ulykker er der på samme måde behov for et mere fleksibelt system, hvor uniformerede kan tilkaldes efter behov. Fakta er, at bemandingsproblemet kun kan løses ved udstrakt brug af reservister.

Mange flere skal passe deres civile job i dagligdagen og samtidig være uddannet og trænet til at bestride jobs i forsvar og beredskab. Der skal ikke bare ansættes flere reservister – vi skal have udviklet en samfundsmodel, hvor det er naturligt, nemt og attraktivt at være dobbelt-jobber. Det kræver et ændret lovgrundlag, hvor reservisterne både har tryghed i ansættelsen og nemt kan frigøres fra den civile arbejdsgiver, når der er behov for uniformeret tjeneste.

Modellen minder om den, vi tidligere havde under Den Kolde Krig og fortsat anvendes i andre lande. I Finland er der relativt få fastansatte. Langt de fleste er reservister og er meget motiverede for at stå til rådighed for samfundet.

I Norge fastholder de mere håndfast det uniformerede personel. Populært sagt kan man ikke sige op, men kun gå ned i tid. Når man ikke længere er tjenestegørende, går man automatisk over i Reserven og bliver siden genindkaldt for at vedligeholde sine færdigheder. Flere vælger at være aktive reservister, hvor de får mulighed for at videreuddanne sig og kan gøre karriere.

I Danmark anvendes en model, hvor reservisten ansættes på en rådighedskontrakt. Både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har tidligere haft en decideret uddannelse af reserveofficerer – disse uddannelser skal i bred forstand genoprettes. Desværre står vi i den situation, at uanset hvor meget turbo, der sættes på disse uddannelser, går der alt for lang tid, før vi har produceret nok reservister.

Derfor skal der her peges på en anden væsentlig løsning: Der skal fokuseres på at rekruttere tidligere ansatte til et job i Reserven!

Er det realistisk – foretrækker de ikke det civile liv? Vi kan jo spørge dem! I fraværet af en formel reservestyrke i Beredskabsstyrelsen har jeg etableret et netværk, hvor jeg har haft lejlighed til at spørge, hvad der motiverer dem til at være reservister. Her svarede 30 pct. at afhjælpe nød og problemer, 26 pct. spændende personlige og faglige udfordringer, 10 pct. ser sig som beredskabsfaglig nørd, 26 pct. ønsker at bevare kontakt til kolleger og det sociale element.

Den forøgede trussel fra Rusland får flere til at henvende sig og ønske rådighedstjeneste, selv efter mange år. Én skrev på LinkedIn, at han »her 34 år efter, at jeg stoppede som reserveofficer i Den Kongelig Livgarde efter 10 års rådighedstjeneste, nu er genindtrådt som reserveofficer i militærregionen på rådighedskontrakt«. Så – jo, det er muligt at tiltrække tidligere ansatte, og der er fortsat motivation for uniformeret tjeneste. Det er bare at komme i gang med noget efteruddannelse.

Det skal gøres attraktivt at være reservist

Det er nu – og ikke først om to, fem eller 10 år – at der er behov for kompetencer i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Vi kan ikke nøjes med kun at uddanne de unge. Vi skal rekruttere tidligere ansatte, og vi kan bruge alle – også det grå guld. Her skal vi helst undgå at falde i den samme argumentation som med kvindelig værnepligt, som om alt foregår i en skyttegrav og kræver store overarme. For der er stort behov for erfarne folk, som har erhvervet sig vigtige kompetencer på det civile arbejdsmarked og gerne kender den organisation, som blev anvendt under Den Kolde Krig. Vi skal ikke kopiere fortidens krigsberedskab, men mange af de samme principper kan genbruges.

For at kunne rekruttere skal det være attraktivt at være reservist. Udover aflønning kan det handle om lige fra ekstra SU-klip og gratis fitness-medlemskab, til at man får leder- og faglige uddannelser, som kan konverteres til ECTS-point og kan anvendes i det civile samt muligheden for en uniformeret karriere.

De fleste reservister skal integreres i enheder sammen med fastansat personel. Her skal man holde sig for øje, at de vil opleve sig anderledes og på fremmed grund, da de ikke længere dagligt er i enhederne.

Fra mit hovederhverv som psykolog ved jeg, at den klassiske fejl, der begås i forandringsledelse er, at chefer tænker og planlægger rationelt og glemmer, at vi mennesker primært er styret af emotionelle faktorer, såsom psykologisk tryghed, trivsel, tilknytning og mening. Som min tidligere undersøgelse viste, så betyder ”nørderier”, udfordringer og social kontakt en del for reservister.

For at øge sammenhængskraften og styrke denne personalegruppe er det derfor naturligt og vigtigt, at de samtidig indgår i en reservestyrke, som har særlig fokus på Reservens vilkår og trivsel.

Derfor er det også et unødvendigt benspænd, når personelmyndigheden er tilbageholdende med at ansætte chefer for reservestyrkerne. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen har ikke råd til at fejle og miste gode reservister – der skal gøres alt for at tiltrække og fastholde dem.

Danmark står i en presset situation med behov for en relativt hurtig oprustning af Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. En af de helt store udfordringer er mangel på mandskab og kompetencer. Er det at skyde for højt at sige, at reservisterne er supervåbnet? Langt flere af os er nødt til at være dobbelt-jobbere, og vi skal have genskabt stoltheden over at være reserveofficer og reservist. Lad os låne og omskrive en amerikansk præsidentkandidats slogan fra valgkampen: »Make Reserven Great Again«.

Andre læste også

Lad os endelig bygge krigsskibe i Danmark – og købe ubåde i udlandet. Nu!

Abonnement
KOMMENTAR. Anbefalingerne fra et maritimt partnerskib peger på, at der med fordel kan genopbygges en langsigtet dansk produktion af krigsskibe. Projektet har sine naturlige fordele – og markante ulemper. Fokus på danske arbejdspladser må aldrig stå i vejen for behovet for igen at investere i ubåde. Tirsdag morgen lancerede forsvarsminister...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjarne Steen Biller
Læser
Bjarne Steen Biller
16. maj 2024 17:58

Fine tanker og ja, der er mange kompetencer ude i vores samfund og sikkert også mange tidligere of og bm som vil give en håndsrækning men der bliver ikke fulgt op på henvendelser. Jeg er klar over at det afkræver en forklaring. Den giver jeg ikke her. Mvh