spot_img

Her er de nye materielanskaffelser i mandagens forsvarsaftale

Investeringer i militære kapaciteter er en forudsætning for et stærkt dansk forsvar og for Danmarks evne til at bidrage til Natos kollektive forsvar. Derfor bliver der med anden delaftale investeret i nedenstående militære kapaciteter:

Hærens 1. Brigade (ca. 48 mia. kr.)

* Opbygning af en tung brigade i tråd med NATO’s ambitioner.
* Bemandet med op til 6.000 soldater på forhøjet beredskab.
* Anskaffelse af flere kampvogne og infanterikampkøretøjer.
* Opbygning af lagerbeholdning til brug for brigadens indsættelse.

Hærens lette infanteribataljon (beløb indgår i midler til brigaden)

* Skabt bedre mulighed for udsendelse af den lette infanteribataljon.
* Flyttet pansrede køretøjer fra brigaden til infanteribataljonen.
* Kan løse opgaver i verdens brændpunkter uafhængigt af brigaden.

Jordbaseret luftforsvar (ca. 25 mia. kr.)

* Anskaffe ét langtrækkende luftforsvarssystem.
* Anskaffe to kortrækkende luftforsvarssystemer. Den ene dedikeres til Hærens 1. Brigade i tilfælde af deployering.
* Anskaffe fuld missilbeholdning til alle luftforsvarssystemer.
* Kan bidrage til beskyttelse af Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet (overvejende udgiftsneutralt)

* Sikret færdigopbygning af anti-ubådskapacitet i 2029.
* Anti-ubådskapacitet til Søværnets fregatter skal give Forsvaret evne til at opdage, følge og bekæmpe ubåde på sikker afstand.
* Fremrykket anskaffelse af torpedoer til 2029. Torpedoerne integreres desuden i fregatternes ildledelsessystemer.
* Anskaffelse af torpedoer til bekæmpelse af fjendtlige ubåde blev besluttet med første delaftale.

Nærluftforsvars- missiler (udgiftsneutral)

* Fremrykket anskaffelse af dele af de maritime nærluftforsvarsmissiler til betaling i 2024.
* Nærluftforsvarsmissiler til Søværnets skibe vil bl.a. kunne beskytte mod indkomne missiler og fjendtlige droner.
* Anskaffelse af nærluftforsvarsmissiler blev besluttet med første delaftale. Hærens lette infanteribataljon
* Skabt bedre mulighed for udsendelse af den lette infanteri- bataljon.
* Flyttet pansrede køretøjer fra brigaden til infanteribataljonen.
* Kan løse opgaver i verdens brændpunkter uafhængigt af brigaden.

Andre læste også

Forsvaret er ramt af sin egen bemandingssucces

Abonnement
INTERVIEW. Når Forsvaret fattes penge, har det blandt andet at gøre med uventet succes på bemandingsfronten, fortæller viceforsvarschef Kenneth Pedersen. Han forstår soldaternes frustrationer over tvungen afspadsering, ansættelsesstop og mangel på basale fornødenheder, men maner til besindighed. Det er nødvendigt at slå bremserne i, så tempoet er afstemt med...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
L-H Arvedsen
Læser
L-H Arvedsen
2. maj 2024 8:35

Da nye skibe er det materiel der har den længst leveringstid. fra beslutning om at bygge og til levering. Og da vi ingen skibe har for tiden til Vesterhavet rundt Skagen og ind i Østersøen. Så ville det være fint om forsvaret ville løfte sløret for hvad der kommer og hvornår.

Tilsvarende for nye skibe til erstatning for Thetis klassen – Her skal man jo nok regne med Arktiske fregatter, i stedet for de patruljeskibe vi har nu. Så de skal bygges som fregatter. (Anti ubåds fregatter ?).

Det er mega dårlig administration at man med de eksisterende skib leveret cirka 1991, ikke allerede for år tilbage startede med at projektere afløsere for de nu nedslidte Thetis-klasse. Så ville man i dag kende byggetid og pris. I godt drevne søværn har man styr på levetid og hvornår der er behov for nye skibe.
Det skal man nu til at etablere, der kan nemt gå 10 år med det inklusive bygning – FMI er jo ikke det hurtigst leverende kontor. Kan være det kan gøres hurtigere. Men det ville være et håb.