spot_img

Forsvarsordførere er rystede og føler sig ført bag lyset af Forsvarets ledelse

Oplysningerne om fejl og defekter på missilsystemer og granater om bord på fregatten ”Iver Huitfeldt” vækker opsigt på Christiansborg, hvor to forsvarspolitiske ordførere udtrykker både vrede og harme. De blev inden afsejling lovet, at skibet var klar til opgaven og kræver nu svar fra forsvarsministeren.

Der lyder et dybt suk, da jeg får Danmarksdemokraternes forsvarsordfører i tale. Lise Bech har fulgt udsendelsen af fregatten ”Iver Huitfeldt” tæt og står selv med ansvaret for, at partiet stemte ja til missionen. Hun var oven i købet meget kritisk i forhold til forsvarsledelsen inden udsendelsen, fordi der allerede inden udsendelsen var historier i bl.a. OLFI om, at fregatten slet ikke var udrustet tilstrækkeligt til missionen.

Derfor stillede hun en række spørgsmål i forsvarsudvalget, og efterfølgende beroligede hun selv Danmarksdemokraternes folketingsgruppe.

»Jeg bliver indigneret af det, som du fortæller mig. Jeg spurgte lige præcis ind til dette, men jeg fik at vide, at alt var i orden, og det blev jeg betrygget i. Derfor har jeg bare ikke lyst til at læse det, du skriver til mig,« siger hun med henvisning til citaterne fra det signal, som skibschef Sune Lund den 13. marts sendte hjem til bl.a. Søværnskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Fregat blev sendt ind i fjendtligt område med fejlramt radar og defekt ammunition

Hun lyder nærmest vred, hvilket hun bekræfter at være, fordi hun har fået forkerte oplysninger på et møde i forsvarsudvalget.

»Vi fik at vide, at alt var fint, og at skibet godt kunne forsvare sig selv. Derfor bliver jeg gal, og jeg føler mig ærlig talt ført bag lyset af Forsvarets ledelse,« siger hun og hæfter sig ved, at udfordringer øjensynligt har været kendt i årevis.

»Jeg har aldrig hørt om de problemer, og jeg kan næsten ikke have det. På mig virker det som, at forsvarsledelsen bare siger noget for at berolige os, men det her går jo igen ud over forsvarsledelsens troværdighed og tilliden til den. Sådan noget må ikke ske,« siger hun.

Lamslået over nye oplysninger

Samme oplevelse har Carsten Bach, som er forsvarsordfører i Liberal Alliance. Han glæder sig over, at besætningen håndterede situationen professionelt, og at ingen kom til skade. Men så hører de positive ord også op, og han fortæller, at han intet har hørt om problemerne om bord på ”Iver Huitfeldt”.

»Indholdet i det fremlagte signal er helt nyt for mig. Oplysningerne og den medfølgende sønderlemmende kritik fra skibschefen er så rystende læsning for mig, at jeg står lamslået tilbage med en dyb frustration over at have været medansvarlig i at sende en dansk fregat af sted på en farefyldt international operation udstyret med gammelt, defekt og ukampdygtigt ammunition samt en ikke fuldt funktionsdygtig radar,« siger han og fortsætter:

»Det er pinagtigt, og jeg forventer en redegørelse fra ministeren ved først kommende lejlighed samt, at de ansvarlige i Forsvarets ledelse møder op i forligskredsen for at forklare sig,« siger han.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Aftale om luftforsvar, tung brigade, værnepligt og en genindførelse af CU

Regeringen har sammen med forligspartierne indgået en historisk forsvarsaftale, som styrker Forsvaret på en række områder. LA og DD får lov at blive i forliget, selv om partierne ikke vil bakke om værnepligt for kvinder, som bliver en realitet fra januar 2027. Tirsdag lykkedes det endelig. Klokken 20.30 kunne forsvarsminister...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

6 KOMMENTARER

guest
6 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jan Grünberger
Læser
Jan Grünberger
2. april 2024 17:09

Endnu en skandale. – Og tilsyneladende en skandale på flere niveauer. Skibschefen stod – hvis jeg husker ret – på TV og forsikrede om, at skib og besætning kunne løse alle stillede opgaver. Hvordan kunne han få sig selv til at påstå det, når han kendte til de nu nævnte fatale fejl og mangler?? Hvordan kan han fremover se sine soldater i øjnene? Og hvorfor skrev han tilsyneladende først om problemerne sent?
Hos FMI har man tilsyneladende kendt til fejlene og manglerne i lang tid. Hvordan kunne man med god samvittighed lade skib og besætning forlade havnen? – Og har man på noget tidspunkt orienteret sin foresatte, departementschefen?
FKO lod også skib og besætning forlade havnen tilsyneladende med god samvittighed. Hvordan kunne man det? Og har man på noget tidspunkt orienteret sin foresatte, departementschefen?
Hvor er den eneste person med et helhedsansvar i Forsvaret i denne sag? – Skulle nogen være i tvivl, er det departementschefen for Forsvarsministeriet. Hun er mig bekendt jurist uden officersfaglig baggrund.
Det vil desværre undre mig, hvis denne sag bliver den sidste af sin slags. Forsvarets nuværende organisation lægger op til ansvarsforflygtigelse og meget lange beslutningsprocesser, og det har længe været på mode at udnævne officerer til de højeste stillinger, som ikke var til politisk besvær. Nu kommer straffen.

Tim Laursen
Læser
Tim Laursen
2. april 2024 14:37

Så er der nok snart en ny forsvarschef.

Carl-Chr. Petersen
Læser
Carl-Chr. Petersen
2. april 2024 10:35

Kære politikker. I kan og må IKKE stole på oplysninger fra Forsvarets ledelse/Forsvarsministerie/TLP. Find kompetente personer der gør tjeneste i de forskellige værn og spørg dem. Det gælder alle grader, lige fra officerer, befalingsmænd og konstabler – de ved alle hvor skoen trykker. Og tro mig skoene trykker voldsomt. Selv ikke basale uniformsgenstande og enkeltkæmper udstyr er nået u i den skarpe ende

Anders Jensen
Læser
Anders Jensen
2. april 2024 22:28

En enorm stor respekt og anerkendelse til besætningen der løste deres opgave under meget svære vilkår. Endvidere en stor tak til alle de danske soldater, i alle 3 værn, der hver dag skal løse deres opgave og stå model til det shit show forsvaret desværre er blevet til.

Forsvaret er igen blevet tryktestet og igen kan man se de tydelige sprækker som de seneste 30 års nedskæringer, “effektiviseringer” og organisations ændringer har medført.

Iver Huitfeld er desværre bare endnu et af en lang række af symptomer på et forsvar, der har været i forfald gennem alt for mange år. Der kan jo også nævnes skibene i arktis hvis kanoner ikke kan skyde og ikke lever op til Natos minimum krav. Flere eksempler som disse vil sandsynligvis dukke op til overfladen.

Forsvaret er i den grad blevet svigtet af folketinget, af Woke forestillinger fra politikere der intet aner om dansk sikkerhed, af en befolkning der hellere vil have velfærd end et forsvar der kan forsvare, skiftende forsvarsministre samt chefer, af højtstående officerer der har været mere interesseret i deres karriere end at råbe vagt i gevær.

Fejlen og ansvaret for den ligger til dels både hos kaptajnen som var vidende om manglerne, chefen for søværnet der også har kendt til fejlene, chefen for FMI der også har kendt til fejlene og sidst men ikke mindst forsvarschefen. Der skal ikke bare statueres et eksempel men flere. Danmark har hverken råd el. tiden til ikke at statuere de nødvendige eksempler for resten af forsvarets chefer. Inkompetence, fortielser og korruption skal simpelten ryddes af vejen.

Jeg tror man skal belave sig på at forvente at de fejl man så på Iver Huitfeld også gør sig gældende på de andre af forsvarets fregatter. Få dem alle sammen undersøgt.

Folketinget og det samlede forsvar er nødt til at forstå og begynde at handle ud fra det faktum, at vi nu står i præ krigstilstand (Polens præsident udtalte sig om dette for nyligt). Nato vurderer jo selv, at vi kan forvente at Rusland inden for 2-5 år muligvis vil invadere et NATO land.

Tiden er ved at løbe ud!!!!

Esben Wolf
Læser
Esben Wolf
3. april 2024 8:42

Der findes intet i verden så stille som sne. Det skulle da lige være en embedsmand på vej op.

Jan Grünberger
Læser
Jan Grünberger
2. april 2024 18:15

Som man kan læse af min tidligere kommentar bygger den på en forudsætning om, at Forsvarsministeren vitterligt intet vidste om sagen før i dag. Falder denne forudsætning har vi en ny situation med uoverskuelige konsekvenser.